Tak for kommentaren til vores artikel om kirurgi på aorta thoracalis. Det er glædeligt, at forfatterne er enige i, at en geo-grafisk centralisering og et større patientvolumen pr. center/operatør vil kunne reducere mortalitet og morbiditet for patienter opereret for aortadissektion. Det anføres, at den måde vagtforholdene på de thoraxkirurgiske afdelinger er organiseret på, forhindrer en yderligere forbedring af prognosen for denne gruppe patienter.
Mange patienter med akut dissektion vil behøve operation uden for normal arbejdstid, og disse operationer skal udføres af de vagthavende speciallæger på afdelingen. Det centrale i dette er, at et vagthold på f.eks. 7-8 speciallæger vil være for stort til, at alle i vagtholdet vil kunne opnå tilstrækkelig erfaring til at kunne varetage alle former for akut kirurgi for aortadissektion. Det ideelle vil være, at maks. 3-4 speciallæger varetager denne type kirurgi i et center, hvor man som minimum udfører ca. 75 operationer pr. år. Det er klart, at en sådan organisation vil være en udfordring for både kirurger og det administrative system. Det vil kræve lidt større udgifter til aflønning, men investeringen vil medføre betydelige besparelser pga. reduceret morbiditet og dermed ikke mindst reduceret forbrug af intensivydelser. Set fra patientens og samfundets synspunkt vil det være uacceptabelt, at organiseringen af vagtforholdene på en afdeling skal medføre unødig høj mortalitet og morbiditet for en patientgruppe. Det er i forlængelse af dette glædeligt, at Sundhedsstyrelsen har udsendt en generel anbefaling til de thoraxkirurgiske afdelinger om at forbedre forholdene omkring den akutte behandling af aortadissektion i Danmark.
Det anføres endvidere, at endovaskulær behandling af aortadissektion vil kunne forbedre mortalitet og morbiditet for denne patientgruppe. Indtil videre foreligger der ingen randomiserede undersøgelser, der understøtter dette. Der foreligger små retrospektive opgørelser, der tyder på, at endovaskulær behandling er en mulighed ved behandling af B-dissektion. Imidlertid har over 90% af de patienter, der opereres akut, en type A-dissektion, hvor operationen foruden rekonstruktion af aorta har til formål at rekonstruere/udskifte aortaklappen, beskytte hjertet mod dissektion ud i koronarkarrene og evakuere ofte meget store blødninger ud i perikardie og pleura. Endovaskulær behandling af A-dissektioner er endnu på et helt præliminært stadie og er endnu ikke noget realistisk alternativ til den kirurgiske behandling.