Karl Favrbo (KF) mener, at en evt. D-vitamin-berigelse af fødevarer bør være væsentlig højere end den, der lægges op til. KF mener, at vores daglige D-vitamin-indtag bør være 100 g, altså 10-40 gange højere end indtaget er i dag.
KF henviser bl.a. til, at man i Danmark har sat grænsen for suboptimal D-vitamin-status ved serum 25-hydroxy-vitamin D (25-OHD) på 50 nmol/l. For at komme op på dette niveau mener KF, at man skal have mindst 35 g D-vitamin pr. dag og henviser til en artikel fra 1977. Siden da er der publiceret en del studier, hvori man har set på, hvilken effekt D-vitamin-tilskud har på serum 25-OHD med mere valide analysemetoder, end man havde til rådighed i 1977. F.eks. viser en oversigt af Vieth, 1999 [1], at for de fleste kaukasider, også ældre, vil et tilskud på 10 g pr. dag være tilstrækkeligt til at opnå en serum 25-OHD på over 50 nmol/l.
KF henviser i øvrigt til tre undersøgelser om sammenhængen mellem D-vitamin-indtagelse og tre forskellige sygdomme, som han mener, tilsammen medfører stor sandsynlighed for, at vi bør have 100 g D-vitamin dagligt. Bl.a. en stor undersøgelse i Lapland/Finland [2], som viste nedsat risiko for senere udvikling af type 1-diabetes (IDDM) ved tilskud det første leveår. Men selv om der i den undersøgelse blev givet 50 g pr. dag (og altså ikke 100 g), er det ikke givet, at en mindre dosis ikke kan have effekt. F.eks. har man i Norge set, at børn født af mødre, som tog levertran med typisk 10 g D-vitamin dagligt, havde 70%' nedsat risiko for at få IDDM i forhold til børn født af mødre, som ikke tog levertran [3]. I denne undersøgelse fandt man ingen effekt af levertran eller andet D-vitamin-tilskud til børnene det første leveår på risikoen for udvikling af IDDM, hvorimod det var omvendt i et andet norsk studie [4]. Det siger lidt om, at det ikke er så enkelt dels at dokumentere en sammenhæng, og dels at fastlægge den mindste effektive dosis.
De af KF nævnte resultater og en række andre er interessante, men der er endnu et stykke vej, før en sammenhæng mellem risikoen for udvikling af de omtalte sygdomme og D-vitamin-indtag er dokumenteret.
<ol class="Litt-list">
<li>Vieth R. Vitamin D supplementation, 25-hydroxyvitamin D concentrations, and safety. Am J Clin Nutr 1999;69:842-56.</li>
<li>Hyppönen E, Laara E, Reunanen A, et al. Intake of vitamin D and intake of type 1 diabetes: A birth cohort study. Lancet 2001;358:1500-3.</li>
<li>Stene LC, Ulriksen J, Magnus P, et al Use of cod liver oil during pregnancy associated with lower risk of Type I diabetes in the offspring. Diabetologia 2000;43:1093-8.</li>
<li>Stene LC, Joner G. Norwegian Childhood Diabetes Study Group. Use of cod liver oil during the first year of life is associated with a lower risk of childhood-onset type 1 diabetes: a large population based case control study. Am J Clin Nutr 2003;78:1128-34.</li>
</ol>