> Svar:

Tak for kommentaren til min leder om trombelastografi (TEG). Vi er enige om, at TEG i mange akutte situationer kan være en nyttig analyse, men tanken med lederen var at advare mod netop den holdning, som der gives udtryk for i læserbrevet, nemlig, at »TEG undersøger hele den hæmostatiske proces«. TEG giver i umodificeret udgave en grafisk fremstilling af koageldannelse efter overfladeaktivering af den hæmostatiske proces. Men overfladeaktivering er uden praktisk betydning for den hæmostatiske proces in vivo. Faktor XII-mangel giver ingen blødningstendens og er således uden betydning for normal koageldannelse in vivo, men giver svært patologisk TEG [1]. Andre eksempler er nævnt i lederen. TEG giver således ikke altid, som nogen tror, et sandt billede af de hæmostatiske forhold in vivo. Dette bør stå klart for alle, der anvender analysen. Man kan modificere TEG på talrige måder, fx tilsætte tissue factor, så analysen bliver følsom for faktor VII-mangel, men herved falder følsomheden for faktordefekter i den interne gren af koagulationssystemet. Man kan også tilsætte trombocytaktivatorer og herved øge følsomheden for trombocytfunktionsdefekter. Den kliniske værdi af disse modifikationer diskuteres ivrigt i litteraturen, men er endnu ikke klarlagt [2, 3]. Derfor må man indtil videre anbefale, at TEG kombineres med specifikke, konventionelle hæmostaseanalyser ved vurdering af hæmostaseforstyrrelser, f.eks. som Shore-Lesserson et al, der brugte fibrinogen, trombocyttal og TEG med og uden tilsætning af heparinase i en algoritme til vejledning af behovet for transfusion og farmakologiske hæmostatika efter hjertekirurgi [4].