Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Beklager, at mit forsøg på at være morsom bliver tolket som arrogance - jeg vil nu forsøge at holde mig på den samme tørre muld som Aagaard.

Overblik over hele situationen har jeg ikke - men jeg forsøger efter bedste evne at danne mig det. Har i de sidste to år været på besøg i samtlige praksisudvalg i landet og desuden et ekstra besøg i alle de fem kommende regioner. Praksisudvalgene holder jeg og resten af bestyrelsen løbende kontakt med ved møder ca. hver fjerde måned.

Mere kan det ikke blive til - jeg har ligesom dig en praksis at passe - men har heldigvis gode kolleger i Lægehuset, der trækker et stort læs de dage, jeg ikke er i klinik-ken.

Sygdomme er som bekendt akutte eller kroniske - og lægemanglen er en alvorlig sygdom - på Mors - på Fyn og sågar også i Vanløse. Vi har løst det helt akutte presserende problem på Mors, hvor patienterne ikke kunne blive tilmeldt en læge - men er helt klar over, at der skal slukkes brande og løses problemer akut mange andre steder - måske også i Bogense.

At nationalisere hele sektoren skaffer ikke flere læger og er ikke bestyrelsens politik men har vel sine tilhængere også - de må så argumentere for deres sag.

Det er derimod bestyrelsens politik i samarbejde med de lokale praksisudvalg at finde løsninger der, så specifikke geografiske områder kan fastholde kolleger længere i deres praksis - også løsninger, der indeholder økonomiske incitamenter. Det er en svær balancegang, for som du rigtigt påpeger, kan det virke konkurrenceforvridende - men ærlig talt tror jeg, at virkningen er begrænset og kan imødegås i en vis udstrækning via de løsninger, man vælger. De store forskelle i goodwill landet over skulle jo efter samme tankegang betyde, at de kommende almenmedicinere strømmede ud på landet - og det gør de altså ikke. Så indtil videre fortsætter vi med at holde almen praksis flydende med den begrænsede besætning og satser så på en mere permanent løsning, når bemandingen er fuldtallig.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
237282
Authors

Formand Michael Dupont, Praktiserende Lægers Organisation. E-mail: plo@dadl.dk

0 likes
Read time
2