I en kronik i Politiken den 10. april 2014 påpegede John Brodersen og Ole Hartling, at informationsmaterialet om tarmkræftscreening fra Sundhedsstyrelsen er mangelfuldt og på kant med Sundhedsloven [1]. Søren Brostrøm udtalte herefter, at ”Vi har gjort os store anstrengelser for at sikre, at kritikerne kunne komme med input. Derfor har vi holdt møder med eksempelvis John Brodersen og Cochrane-folkene. De mener jo basalt set ikke, at der skal screenes for kræft” [2].
>Svar: Der er god evidens for screeningsprogrammet for tarmkræft
Karsten Juhl Jørgensen har ret: Da vi i en nyhedsudsendelse debatterede det nye nationale screeningsprogram for tarmkræft, var vi enige om det hensigtsmæssige i at screene, men vi var uenige om valget af metoder i det danske screeningsprogram. Jeg beklager, at mine citater i Politiken blev så firkantede.
Screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft er indført på baggrund af evidens og faglige drøftelser. En Medicinsk Teknologivurdering (MTV) fra 2001 vurderede udbyttet af en national screening for tyk- og endetarmskræft ved en undersøgelse for blod i afføringen og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod. Efterfølgende undersøgelser af gennemførlighed i Københavns Amt og Vejle Amt gav vigtig viden om deltagelse, udbytte, komplikationer og praktisk gennemførlighed. Sundhedsstyrelsen udsendte i 2008 en supplerende MTV-analyse, der yderligere belyste forhold om deltagelsesprocent.
Sundhedsstyrelsen nedsatte derfor i oktober 2008 en bred arbejdsgruppe for at formulere anbefalinger for et landsdækkende, ensartet screeningsprogram med en høj faglig kvalitet. Baseret på både international evidens og de danske undersøgelser af gennemførlighed anbefalede arbejdsgruppen i 2010 et nationalt screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft til alle i aldersgruppen 50 til og med 74 år hvert andet år. Tilbuddet omfatter undersøgelse for blod i afføringen med en immunkemisk metode til påvisning af humant blod og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod i afføringen. I valget af metode er der taget hensyn til både bedste evidens og praktiske hensyn, herunder at få en høj deltagelse. Sundhedsstyrelsen ventede på, at der blev indhentet nødvendig evidens bl.a. gennem de danske undersøgelser af gennemførlighed.
Vi er fuldstændig enige om, at vi ikke skal screene for alt, der kan screenes for, og at nytteværdien af et screeningsprogram skal opveje mulige skadevirkninger. Ved indførelse af nationale screeningsprogrammer skal man nøje overveje mulige skadevirkninger som sygeliggørelse, stigmatisering og overbehandling. Sundhedsstyrelsen udgav i 1990 generelle anbefalinger for kriterier og overvejelser ifm. indførelse af nationale screeningsprogrammer. Der er siden kommet ny viden om bl.a. betydning af overbehandling, og vi er derfor ved at revidere vores anbefalinger. I den forbindelse har vi inviteret Karsten Juhl Jørgensen og en bred kreds til d. 27. maj at drøfte de nye anbefalinger.
Enhedschef Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen. E-mail: sbro@sst.dk<mailto:sbro@sst.dk>
Interessekonflikter: ingen
>Svar: Der er god evidens for screeningsprogrammet for tarmkræft
Karsten Juhl Jørgensen har ret: Da vi i en nyhedsudsendelse debatterede det nye nationale screeningsprogram for tarmkræft, var vi enige om det hensigtsmæssige i at screene, men vi var uenige om valget af metoder i det danske screeningsprogram. Jeg beklager, at mine citater i Politiken blev så firkantede.
Screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft er indført på baggrund af evidens og faglige drøftelser. En Medicinsk Teknologivurdering (MTV) fra 2001 vurderede udbyttet af en national screening for tyk- og endetarmskræft ved en undersøgelse for blod i afføringen og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod. Efterfølgende undersøgelser af gennemførlighed i Københavns Amt og Vejle Amt gav vigtig viden om deltagelse, udbytte, komplikationer og praktisk gennemførlighed. Sundhedsstyrelsen udsendte i 2008 en supplerende MTV-analyse, der yderligere belyste forhold om deltagelsesprocent.
Sundhedsstyrelsen nedsatte derfor i oktober 2008 en bred arbejdsgruppe for at formulere anbefalinger for et landsdækkende, ensartet screeningsprogram med en høj faglig kvalitet. Baseret på både international evidens og de danske undersøgelser af gennemførlighed anbefalede arbejdsgruppen i 2010 et nationalt screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft til alle i aldersgruppen 50 til og med 74 år hvert andet år. Tilbuddet omfatter undersøgelse for blod i afføringen med en immunkemisk metode til påvisning af humant blod og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod i afføringen. I valget af metode er der taget hensyn til både bedste evidens og praktiske hensyn, herunder at få en høj deltagelse. Sundhedsstyrelsen ventede på, at der blev indhentet nødvendig evidens bl.a. gennem de danske undersøgelser af gennemførlighed.
Vi er fuldstændig enige om, at vi ikke skal screene for alt, der kan screenes for, og at nytteværdien af et screeningsprogram skal opveje mulige skadevirkninger. Ved indførelse af nationale screeningsprogrammer skal man nøje overveje mulige skadevirkninger som sygeliggørelse, stigmatisering og overbehandling. Sundhedsstyrelsen udgav i 1990 generelle anbefalinger for kriterier og overvejelser ifm. indførelse af nationale screeningsprogrammer. Der er siden kommet ny viden om bl.a. betydning af overbehandling, og vi er derfor ved at revidere vores anbefalinger. I den forbindelse har vi inviteret Karsten Juhl Jørgensen og en bred kreds til d. 27. maj at drøfte de nye anbefalinger.
Enhedschef Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen. E-mail: sbro@sst.dk<mailto:sbro@sst.dk>
Interessekonflikter: ingen
Desværre har vi aldrig haft lejlighed til at kommentere udformningen af Sundhedsstyrelsens informationsmateriale om tarmkræftscreening. Et orienterende møde i 2010, som vi deltog i, var før Søren Brostrøms tid, og det havde et andet fokus.
Søren Brostrøm har også misforstået, at vi grundlæggende skulle være imod kræftscreening. Jeg debatterede tarmkræftscreening med Søren Brostrøm i Nyhedstimen for en måneds tid siden, hvor jeg påpegede, at man på et solidt evidensbaseret grundlag kunne have valgt et andet screeningsprogram for tarmkræft, med sigmoideoskopi, der ville kunne forhindre dobbelt så mange tarmkræftdødsfald som det, der nu er indført, hvor man undersøger for blod i afføringen, og i tillæg kunne forhindre 400 i overhovedet at udvikle tarmkræft, i modsætning til det valgte program, der ikke har en sådan effekt. Jeg har argumenteret for det samme i Ugeskriftet [3].
Alle kræftscreeningsprogrammer er en balance mellem gavnlige og skadelige virkninger. Mange gør mere skade end gavn, og derfor screener vi ikke for prostatakræft, kræft i æggestokkene, neuroblastom hos børn, eller med røntgenbilleder for lungekræft hos rygere. Modsat Sundhedsstyrelsen mener vi, at screening for brystkræft også er mere skadelig end gavnlig. Det samme mener Swiss Medical Board, som i en stor rapport netop har konkluderet, at screening for brystkræft bør afvikles [4]. Dette skal ikke forveksles med en grundlæggende modstand mod kræftscreening, hvilket ville være absurd. Alle programmer skal naturligvis vurderes på deres meritter. Søren Brostrøm mener, at Sundhedsstyrelsen har ”lyttet” til kritikken. Det er muligt, men det er ikke det samme som at høre efter.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>Brodersen J, Hartling O. Kronik: Sundhedsstyrelsen er på kant med loven. Politiken 10. april 2014. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2259238/sundhedsstyrelsen-er-paa-…;
<li><p>Rasmussen LI. Læger: Ny kræftpjece giver forkert information til borgere. Politiken 10. april 2014. http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2259678/laeger-ny-k…;
<li><p>Jørgensen KJ. Er screeningsprogrammet for tarmkræft forældet, før det er begyndt? Ugeskr Læger 2013;175:2900-1.</p></li>
<li><p>Swiss Medical Board. Systematisches Mammographie-Screening. 2. F ebruar 2014. http://www.medical-board.ch/fileadmin/docs/public/mb/Fachberichte/2013-…;
</ol>
<p>Karsten Juhl Jørgensen, Nordisk Cochrane og Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, i clinch om tarmkræftscreening.</p>