Ifølge dagspressen vil Hovedstadens Sygehusvæsen (H:S) i løbet af to år få et underskud på budgettet på over 700 mio. kr.
Baggrunden for dette underskud er, at statens tilskud til H:S reduceres yderligere. Et underskud af denne dimension kan ikke afhjælpes ved sparerunder, da dette jo er gjort tidligere, og H:S dermed er så presset, at der ikke er mere at hente. Ydermere har nyere undersøgelser vist, at H:S ikke er dyrere end andre sygehusvæsener, når der tages hensyn til befolkningens alder og sociale funktion og andre relevante faktorer. Da København og Frederiksberg heller ikke har mulighed for at øge deres bidrag til driften i den anførte dimension, vil den logiske konklusion være at fastfryse statens tilskud på det nuværende niveau, hvilket også vil være rimeligt, da en væsentlig del af H:S' udgifter skyldes Rigshospitalets landsdels- og landsfunktioner, der også i statens regime sædvanligvis har krævet betydelige økonomiske tilskud.
Der er imidlertid en alternativ løsning. Den beror på, at amts- og kommunalreformen aldrig nåede til hovedstaden. Resultatet heraf er, at befolkningsgrundlaget for Rigshospitalet og dermed H:S er talmæssigt og økonomisk for lille. Løsningen vil derfor være at øge befolkningsgrundlaget ved at inddrage en større eller mindre del af alle østdanske amter i befolkningsgrundlaget.
Den tekniske udvikling taler også for at et øget formelt og praktisk samarbejde blandt sygehusene. Således er udviklingen i behandling af akut blodprop med ballonudvidelse et eksempel på dette. Den nye plan for uddannelse af speciallæger har foregrebet denne udvikling, idet man her opererer med tre regioner svarende til de tre store universiteter: En nordjysk, en syddansk og en østdansk region. Spørgsmålet er nu, om tiden ikke er kommet til en ny reform af den amtslige inddeling efter dette system. Når man tager landets størrelse og den tekniske udvikling i betragtning, er der næppetvivl om at tiden nu er moden til en sådan reform. Den vil dog møde betydelig modstand blandt de valgte amts- politikere både af beskæftigelsesmæssige og indflydelsesmæssige grunde, ligesom nogle vil være bange for en reduktion af den folkelige indflydelse. Disse bekymringer kan imødegås ved at der for hvert regionalt amt direkte eller indirekte vælges et regionalt amtsråd. Inden for dette skal der naturligvis være diverse udvalg, f.eks. for sygehusdrift, primær sundhedstjeneste, undervisning specielt i gymnasier, kultur. Disse udvalg skal have formænd. Det samlede formandskab kan udgøre en bestyrelse, der kan stå for den daglige ledelse. Amtspolitikerne vil således have rige muligheder for at have og bevare personlig indflydelse i dette system.
Sundheds- og indenrigsministeren har det overordnede ansvar for sygehusvæsenet i hele Danmark. Det er derfor også ham, der skal løse H:S' problem samt behovet for strukturændring inden for sygehusvæsenet. Hvis der skal ske en ændring i amternes struktur, skal den planlægges i begyndelsen af en amtsrådsperiode. Sundheds- og indenrigsministeren har hermed en historisk chance for at løse flere problemer i et større perspektiv.