Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Tak til Martin Bonde Petersen, som i Ugens billede (Ugeskr Læger 2018;180:V69690) beskriver et tilfælde af subungvalt malignt melanom. Det er en interessant iagttagelse, men fundene er ikke helt typiske.

Ved neglemelanom ses uregelmæssige grove og tynde ikkeparallelle sort-brune pigmentstriber, som flyder sammen eller er afbrudte. Et benignt pigmenteret negle-naevus på fingrene viser sig ved ensfarvede parallelle brune striber uden breddevariation [1]. Neglemelanomer vokser også i bredden, så pigmenteringen af proksimale del bliver bredere end distale del, dannende det vigtige conus sign.

Det beskrevne fund af Hutchinsons tegn, periungvale pigmentering, ses ved neglemelanom, benignt melanocytært naevus og morbus Bowen, så fundet er ikke diagnostisk [1, 2].

Neglepigmentering skyldes hyppigst blødning, typisk i tåneglene hos sportsudøvere (jogger's nails). Der er sort-rød misfarvning under neglepladen, som let kan diagnosticeres ved dermoskopi.

Aktuelle neglemelanom ligner klinisk et benignt matrix-naevus, men dermoskopien, som ikke er gengivet, viste melanomsuspekte forandringer.

Dermoskopi ved mistanke om neglemelanom er en atraumatisk undersøgelsesmetode, som udføres af dermatologer. Overdiagnosticering vil medføre unødig ablatio og biopsi af neglelejet, en ubehagelig procedure for patienten.

Sidebar placering
Venstrestillet
Fakta

SVAR:

Praksisamanuensis Martin Bonde Petersen, Lægerne 1. Sal, Skanderborg

E-mail: martinbondepetersen@gmail.com

Interessekonflikter: ingen.

Stor tak til professor Kaare Weismann for den differentialdiagnostiske beskrivelse til Ugens billede (Ugeskr Læger 2018;180:V69690).

Jeg har med stor glæde, udbytte og fornøjelse deltaget i et 2-dages aftenkursus i dermoskopi (med fokus på læger i almen praksis) arrangeret af Mediq Danmark, hvor professor Kaare Weismann var kursets faglige underviser.

Det kliniske blik og kunsten at reagere relevant og i tide på faretegn er en stor del af det almenmedicinske fag. Den omtalte casestory er afstedkommet på baggrund af viden om dermoskopisk teknik og naevi. Viden, der fordrer årvågenhed over negleforandringer som beskrevet i casen. Patienten blev henvist til relevant ekspert mhp. videre udredning. I dette tilfælde i hospitalsregi grundet ventetid i primærsektoren. Beslutningen om neglefjernelse blev taget af dermatolog, hvilket formodes at være på et behørigt grundlag.

Jeg har den yderste ydmyghed, når jeg som "utrænet" tolker på dermoskopifund, og dermatologerne er følgeligt vores tætte samarbejdspartnere. I lignende situationer som beskrevet i casen, er der tale om selekteret screening og henvisning til specialiseret vurdering, hvor information til patienten om mulig neglefjernelse i diagnostisk øjemed kan ligge hos almenmedicineren. Information og indhentning af samtykke til neglefjernelse og biopsi påhviler dermatologen. Bekymringen, som professor Kaare Weismann udtrykker i forhold til mulig overdiagnosticering og unødige gener for patienterne, ligger således på specialistniveau og ændrer derfor ikke undersøgelsesmodus i primærsektoren.

Ombryd tekst
0
Brødtekst

Article type
Journal
Magazine
Section
References

LITTERATUR

  1. Stolz W, Braun-Falco O, Bilek P et al. Color atlas of dermatoscopy, Blackwell Science, 2002:145-50.

  2. Kawabata Y, Ohara K, Hino H et al. Two kind of Hutchinson's sign, benign and malignant. J Am Acad Dermatol 2001;44:395-7.

Woodwing Id
0
Subtitle

Kommentar til ugens billede. Læs svaret sidst i indlægget.

Authors

Professor, dr. med. Kaare Weismann, Frydenlund Park 41, 2950 Vedbæk
E-mail: weisech@dadlnet. dk
Interessekonflikter: ingen

0 likes