Studiefremdriftsreformen vil skabe middelmådighed

Studiefremdriftsreformen diskuteres og debatteres i disse dage. Folketinget har pålagt de danske universiteter at afkorte den gennemsnitlige studievarighed for danske universitetsstuderende med gennemsnitligt 4,3 mdr. (7,6 mdr. for Københavns Universitet (KU)). Dette berører også medicinstuderende.

Et notat fra KU, som har floreret i medierne, beskriver, hvordan KU bl.a. har tænkt sig at opnå dette politiske mål: ingen mulighed for orlov på kandidatuddannelsen og kun mulighed for 6 mdr.s orlov på bachelordelen.

Med data fra KU vil vi vise, hvordan dette vil berøre den positive udvikling, som KU har gennemgået i de sidste år, hvad angår studenterforskning. Mulighed for erfaringsudvikling og fordybelse udslettes med studiefremdriftsreformen og vil efterlade en kohorte af læger uden den mindste mulighed for fordybelse, ud over det obligatoriske curriculum.

Metoder og resultater

Alle medicinstuderende på KU, som gennemgår et officielt forskningsår, er registreret i en central database. Her er noteret navnet på studenten, projektets titel, vejleder, start- og stoptidspunkt, og på hvilket semester dette blev udført. Data dækker perioden fra 2004 til 2013 (april). For at få adgang til ECTS-pointgivende kurser på universitetet er det et krav at være indskrevet som forskningsårsstuderende.

Samlet set gennemførte 338 studerende et officielt forskningsår i studieperioden. Medianalderen var 26 år (IQR: 24-27 år). Figur 1 viser udviklingen af indskrevne forskningsårsstuderende på KU over tid. Som figuren viser, er der sket en positiv udvikling på KU.

Derudover viser Figur 2, at det næsten udelukkende er kandidatstuderende, som tager et forskningsår. De studerende tog primært orlov i 12 mdr. (55,2%), 6 mdr. (20,4%) eller 7 mdr. (6,9%).

Diskussion – stor indvirkning på forskning

Med dette indlæg har vi vist, at afskaffelse af orlov på medicinstudiet vil have enorm indflydelse på dansk medicinsk forskning. Studiefremdriftsreformen fremstår nærmest perfekt designet til at forhindre studenterforskning på medicinstudiet. Hvis der ikke findes en løsning for medicinstuderende, vil samfundet risikere store tab af talenter, som har mulighed for fordybelse og udvikling under studiet. Det kan have store samfundsmæssige konsekvenser for Danmark som vidensamfund på forkant med udviklingen. Danmark har et mål om at være en knowhownation med forskning i verdensklasse (indgår i alle danske universiteters officielle målsætninger). Reformen vil uomtvisteligt forhindre dette og i stedet avle middelmådighed.

Aarhus Universitet har længe haft en solid tradition for studenterforskning, og en langt større andel af aarhusianske end københavnske medicinstuderende har taget forskningsår. KU har længe haltet bagefter, men nu ser det ud til, at denne forskel er ved at udlignes. Aarhus har 150-160 forskningsårsstuderende pr. år, hvilket derfor stadig er mere end KU. Det er stadig uvist, hvordan de forskellige universiteter vil håndtere kravene fremsat i studiefremdriftsreformen. I reformen er det aftalt, at en andel af universiteternes færdiggørelsesbonus på 930 mio. kr. i 2020 gøres betinget af studietidsforbedringer, som vil tvinge universiteterne til at bruge alle midler til at nedbringe studietiden, da de ellers risikerer at blive straffet økonomisk. Men en ting er sikkert: ud fra vores tal står KU til at bremse den positive udvikling, som vi ser med antallet af forskningsårsstuderende.

##quote##

Som praktisk eksempel har vi i vores forskningsgruppe haft en god håndfuld forskningsårsstuderende over de sidste fem år. Størstedelen er gået videre til at færdiggøre en ph.d.-afhandling, og flere er taget til udlandet, er kommet hjem igen, har medbragt ny viden og har beriget dansk forskning substantielt. Alle har højnet kvaliteten af dansk forskning, men ingen ville have gjort det lige så hurtigt, godt og effektivt, hvis de ikke havde haft et forskningsår ved universitetet. Et forskningsår har flere klare resultater: det modner den studerende videnskabeligt, giver indgående indsigt i et specielt emne, afprøver hvorvidt personen er egnet til et videre ph.d.-forløb og øger chancer for sikring af midler til dette, forbedrer behandlinger af patienter og skaber bedre læger i den sidste ende.

Lægevidenskaben har brug for god forskning i store mængder. Patienterne og samfundet har brug for, at vi konstant undersøger bedre og nyere behandlingsmuligheder. Samfundet er ikke tjent med en klonhær af hurtigt uddannede medicinstuderende uden mulighed for fordybelse. Vi er af den overbevisning, at studiefremdriftsreformen i uændret form er en katastrofe for dansk lægevidenskabelig forskning. Vi håbet meget, at politikere og ansvarlige på de danske universiteter vil stoppe denne uheldige udvikling, som reformen repræsenterer.

Konklusion – orlov skal sikres

Studiefremdriftsreformen vil udrydde prægraduat medicinsk forskning, da tallene viser, at nærmest alle forskningsårsstuderende tager orlov for at forske på kandidatdelen af medicinstudiet. Vi frygter, at i yderste konsekvens vil reformen sætte dansk forskning milevidt tilbage. Politikere og ledere på de danske universiteter er nødt til at sikre, at medicinstuderende kan tage orlov for at forske.

Interessekonflikter: alle forfattere har en interesse i at bevare muligheden for prægraduat forskning, da dette er en del af den daglige produktion i en forskningsgruppe.