Stabil iskæmisk hjertesygdom - medicinsk behandling eller PCI?

Kommentar 2

Tak til Peter Riis Hansen (PRH) for et balanceret respons på vores indlæg i Ugeskriftet [1]. Desværre har PRH overset, at en tredjedel af patienterne i COURAGE-studiet var trekarssyge. Dette er en væsentlig information, idet også disse patienter havde identisk prognose mht. død eller akut myokardieinfakt - uanset samtidig perkutan koronarintervention (PCI)-behandling eller ej [2].

Når nu chancen byder sig, vil vi ikke undlade at støtte PRH i hans kommentarer vedrørende vigtigheden af, at kardiologen og patienten tager hul på, hvad der skal gøres ved eventuelle stenoser før effektuering af koronarangiografien. I den forbindelse er det vigtigt også at orientere patienten om, at en eventuel PCI-behandling i ca. 90% af tilfældene vil resultere i samtidig anlæggelse af en stent og efterfølgende 12 måneders clopidogrelbehandling. Patienten bør således oplyses om den øgede blødningsrisiko, der dokumenterbart følger med dobbelt blodfortyndende behandling (Magnyl + clopidogrel). Af hensyn til risikoen for senere stenttrombose bør patienten orienteres om vigtigheden af 100% clopidogrel og magnylkomplians. Endelig bør patienten efter vores opfattelse på jævnt dansk oplyses om, at en eventuel ballonbehandling ikke nedsætter risikoen for blodpropper i hjertet eller død sammenlignet med optimal medicinsk behandling. Med udgangspunkt i disse evidensbaserede informationer vil vi som kardiologer give den enkelte patient de bedste præmisser for at kunne medvirke til at vælge den »rigtige« brystsmertebehandling.