Jacobsen et al anfører i: »Lænderyggens degeneration og ra-diologi« [1], at kun 5% af patienterne med »ondt i ryggen« i primærsektoren, har specifikke lænderygsmerter, dvs. rygsmerter relateret til specifik patologi.
Forff. fortsætter, at mht. Modic er det vigtigt at understrege, at der ikke foreligger signifikant sammenhæng mellem MR-fund og patientens klinik.
Data fra Rygcenter Fyn [2-4] viser imidlertid, at andelen af specifikke lænderygdiagnoser snarere er 30-40% end 5%, og at den mest almindelige specifikke diagnose er endepladeforandringer ad modum Modic (Modic-forandringer (MF)).
Det må aktuelt konstateres:
-
at MF spiller en rolle hos mindst 30% af patienterne med varige lænderygsmerter [2],
-
at blot 10-15% af 40-årige med påviste MF ikke samtidig har lænderygsmerter [3],
-
at lokaliseret ømhed lumbalt og positiv springing test ses i øget frekvens ved påviste MF [3, 4],
-
at efter en lumbal diskusprolaps opstår der MF hos 50-60% af patienterne og muligvis hyppigst, hvis der opereres [4], og at en del kliniske guidelines på rygområdet, på baggrund af den ny viden, bør revideres.
Jacobsen et al er undskyldt i deres fejlagtige konklusioner om MF, fordi de ikke kendte Rygcenter Fyns forskningsresultater, da de skrev artiklen.
Alligevel er det uheldigt, at en oversigtsartikel kan blive så uaktuel allerede på udgivelsestidspunktet.
<ol class="Litt-list">
<li>Jacobsen S, Gosvig KK og Sonne-Holm S. Lænderyggens degeneration og radiologi. Ugeskr Læger 2006;168:769-73.</li>
<li>Kjær P. Low back pain in relation to lumbar spine abnormalities as identified by magnetic resonance imaging [thesis]. University of Southern Denmark. Odense, 2004.</li>
<li>Kjær P, Leboeuf-Yde C, Korsholm L et al. Magnetic resonance imaging and low back pain in adults: a diagnostic imaging study of 40-year-old men and women. Spine 2005;30:1173-80.</li>
<li>Albert HB, Manniche C. Modic changes the prevalence and relationship to lumbar disc herniation. A possible new pathogenesis of low back pain. Abstract, 7th annual meeting of the Spine Society of Europe, Barcelona, Spain. Eur Spine J 14 (suppl. 1) 2005.</li>
</ol>