Andreas Rudkjøbing roder desværre rundt i fakta, når han kritiserer Region Sjælland akutberedskab i lederen i »Ugeskrift for Læger«, og når han i sit høringssvar beder Sundhedsstyrelsen om, »at de skal sætte foden ned over for Region Sjælland.«
Rudkjøbings argument er nok engang akutlægebilerne, hvor han ikke forstår, at Region Sjælland igen »slipper af sted med et beredskab uden de nødvendige lægebiler«.
Det Andreas Rudkjøbing glemmer er, at Region Sjælland har akutlægebiler. Der er placeret en i Næstved og en i Køge. Derudover så er der lægehelikoptere i både Ringsted, Billund, Skive og Aalborg. Det hele suppleres vores store netværk af ambulancer med specialuddannede paramedicinere.
Så borgerne i Region Sjælland kan føle sig trygge og gode hænder, hvis en akut situation opstår – og det er uanset om hjælpen kommer fra vores paramedicinere eller fra vores akutlægebiler.
Svar: Nej, der er ikke rod i fakta
Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland, påstår, at der er rod i min beskrivelse af lægebiler i Region Sjælland. Det er der ikke. For faktum er fortsat, at Region Sjællands beredskab ikke har de nødvendige akutlægebiler.
Den ene af bilerne, som nu har base i Næstved, fungerer på den måde, at AMK-lægen sendes ud på landevejene. Det er ikke almindelig praksis i de øvrige regioner.
Den anden lægebil står ifølge oplysninger fra Region Sjælland selv for interhospitale transporter, der kræver en speciallægeledsagelse. Det er godt, at transporter foregår på betryggende vis. Men det er klart, at når vi taler om at tælle akutlægebiler i beredskabet, så kan man ikke tage denne aktivitet med i regnestykket.
Benny Jørgensen betoner sine medarbejderes dygtighed. Jeg vil gerne understrege, at den har jeg aldrig betvivlet. Tværtimod. Men jeg fastholder, der er er brug for flere akutlægebiler i Region Sjælland.
Læs Andreas Rudkjøbings leder »Det er ikke holdbart med så uens akutberedskaber«