I onsdags gik DR's nye programserie ”Historien bag historien” bag om fedmeoperationer i Danmark. I det væsentligste fokuserede udsendelsen på to patienters senkomplikationer efter fedmekirurgi. Udsendelsen præsenterede to alvorlige senkomplikationer efter fedmekirurgi, men ingen fakta eller videnskabelig dokumentation.
> Torben Mogensen svarer Jens Fromholt Larsen
Kære Jens Fromholt Larsen.
Patienter betyder noget. Det enkelte menneske er ikke en statistik eller et tilfældigt tal i en opgørelse. Derfor er det relevant at vise, hvordan det går med enkeltpersoner efter behandling i sundhedsvæsenet.
Jeg må korrigere et par af de udsagn, der er i dit indlæg.
I fjernsynsudsendelsen fremførte jeg, at vi ikke kendte langtidsbivirkningerne af fedmeoperationer, da vi indførte kirurgien i 2005. Det er stadig min påstand. Dengang talte man om banding, og det svenske SOS-studie er primært baseret på banding-patienter. Men det lykkedes aldrig for os at få banding til at fungere på samme niveau, hvorfor gastrisk bypass er langt den hyppigste operation. Selv i SOREG, som du henviser til, er komplikationerne for gastrisk bypass efter fem år ikke beskrevet, idet data er meget usikre.
Det er rigtigt, at der er en reduktion i dødelighed, men om der gælder samme reduktion både for patienter med komplikationer til overvægt og patienter uden komplikationer før operation, kan jeg ikke gennemskue ud fra tabellerne. Vi har netop i Danmark valgt at tilbyde operation til patienter med komplikationer til fedme, således at vi også i Danmark må forvente en reduceret dødelighed.
Gastrisk bypass er en god operation for de patienter, som det går godt. Derimod er der også mange patienter, der får ødelagt deres liv, som beskrevet i fjernsynsudsendelsen. Det er altid en balance mellem, hvor mange der skal have ødelagt deres liv, og hvor mange der får det bedre. Jeg tvivler på, at en pille med den bivirkningsfrekvens, som gastrisk bypass har, ville blive indregistreret.
Fedmeoperationer har ændret sig hele tiden fra shuntoperationer i 1970'erne, gastroplastik i 1980'erne, banding i 1990'erne, gastrisk bypass i 2000'erne, og nu er den nyeste variant sleeve på vej. Det er da mærkeligt, at operationer kommer og går på den måde. Det skyldes vel enten, at effekten er for lille, eller at bivirkningerne er for store.
Der er desværre ikke noget godt alternativ til operation, men det berettiger efter min mening ikke til at udsætte patienterne for unødig risiko. Fedme er, som du skriver, et samfundsproblem, men operation er netop at gøre det til et personligt problem. Jeg tror ikke, der er nogen, der har den opfattelse, at fedmeproblemerne kan løses ved operation. Hvis problemet skal løses, kræver det helt andre samfundsmæssige ændringer, men det er en anden snak.
Du beklager dig over, at jeg får mulighed for at udtale mig i pressen. Man kan altid diskutere, om en vicedirektør er mere eller mindre troværdig end en kirurg, som har en klar økonomisk interesse i mange operationer. Jeg synes, at debat er godt, og så må vi jo stå på de standpunkter og den baggrund, som vi har. Jeg mener, at jeg har fuld belæg for det, der blev sagt i fjernsynet.
Speciallæge og vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospitaler, Torben Mogensen
E-mail: torben.mogensen@hvh.regionh.dk
> Torben Mogensen svarer Jens Fromholt Larsen
Kære Jens Fromholt Larsen.
Patienter betyder noget. Det enkelte menneske er ikke en statistik eller et tilfældigt tal i en opgørelse. Derfor er det relevant at vise, hvordan det går med enkeltpersoner efter behandling i sundhedsvæsenet.
Jeg må korrigere et par af de udsagn, der er i dit indlæg.
I fjernsynsudsendelsen fremførte jeg, at vi ikke kendte langtidsbivirkningerne af fedmeoperationer, da vi indførte kirurgien i 2005. Det er stadig min påstand. Dengang talte man om banding, og det svenske SOS-studie er primært baseret på banding-patienter. Men det lykkedes aldrig for os at få banding til at fungere på samme niveau, hvorfor gastrisk bypass er langt den hyppigste operation. Selv i SOREG, som du henviser til, er komplikationerne for gastrisk bypass efter fem år ikke beskrevet, idet data er meget usikre.
Det er rigtigt, at der er en reduktion i dødelighed, men om der gælder samme reduktion både for patienter med komplikationer til overvægt og patienter uden komplikationer før operation, kan jeg ikke gennemskue ud fra tabellerne. Vi har netop i Danmark valgt at tilbyde operation til patienter med komplikationer til fedme, således at vi også i Danmark må forvente en reduceret dødelighed.
Gastrisk bypass er en god operation for de patienter, som det går godt. Derimod er der også mange patienter, der får ødelagt deres liv, som beskrevet i fjernsynsudsendelsen. Det er altid en balance mellem, hvor mange der skal have ødelagt deres liv, og hvor mange der får det bedre. Jeg tvivler på, at en pille med den bivirkningsfrekvens, som gastrisk bypass har, ville blive indregistreret.
Fedmeoperationer har ændret sig hele tiden fra shuntoperationer i 1970'erne, gastroplastik i 1980'erne, banding i 1990'erne, gastrisk bypass i 2000'erne, og nu er den nyeste variant sleeve på vej. Det er da mærkeligt, at operationer kommer og går på den måde. Det skyldes vel enten, at effekten er for lille, eller at bivirkningerne er for store.
Der er desværre ikke noget godt alternativ til operation, men det berettiger efter min mening ikke til at udsætte patienterne for unødig risiko. Fedme er, som du skriver, et samfundsproblem, men operation er netop at gøre det til et personligt problem. Jeg tror ikke, der er nogen, der har den opfattelse, at fedmeproblemerne kan løses ved operation. Hvis problemet skal løses, kræver det helt andre samfundsmæssige ændringer, men det er en anden snak.
Du beklager dig over, at jeg får mulighed for at udtale mig i pressen. Man kan altid diskutere, om en vicedirektør er mere eller mindre troværdig end en kirurg, som har en klar økonomisk interesse i mange operationer. Jeg synes, at debat er godt, og så må vi jo stå på de standpunkter og den baggrund, som vi har. Jeg mener, at jeg har fuld belæg for det, der blev sagt i fjernsynet.
Speciallæge og vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospitaler, Torben Mogensen
E-mail: torben.mogensen@hvh.regionh.dk
Det er fair nok, at DR ønsker at gøre opmærksom på senkomplikationer, der kan optræde efter en fedmeoperation. Enhver kirurgisk behandling kan medføre komplikationer, og det gælder også for fedmekirurgi. Men i det store billede ville konsekvenserne af ikke at have opereret denne gruppe af svært overvægtige patienter have været langt værre, hvilket der er massiv dokumentation for i den videnskabelige litteratur. Men dette vigtige forhold blev bevidst fortiet i udsendelsen. DR brugte overvejende lægelig direktør Torben Mogensen som faglig kilde. Han præsenterede imidlertid ikke videnskabelige fakta, men personlige meninger, som var baseret på oplevelser fra hans tid som yngre læge.
Man kan let få det indtryk af udsendelsen, at gastrisk bypass er et eksperimentelt indgreb, som er indført helt uden dokumentation af metodens effekt og mulige senkomplikationer. Men gastrisk bypass er den mest anvendte fedmekirurgiske metode set i globalt sammenhæng. Metoden blev udviklet i 1960’erne og første gang publiceret i et anerkendt tidsskrift i 1967 – altså for 47 år siden! Millioner af svært overvægtige personer har efterfølgende fået denne operation. Talløse artikler er siden publiceret – herunder det berømte svenske sammenlignende studie SOS (Swedish Obesity Study) med deltagelse af 4.000 patienter, den ene halvdel opereret og den anden halvdel behandlet konservativt via egen læge. Begge grupper er fulgt i mere end 20 år, og hovedresultaterne af SOS viser:
• 29% lavere kumuleret dødelighed blandt opererede patienter sammenlignet med ikkeopererede [1]
• hhv. 8,4 og 3,5 gange øget forbedring i diabetes type 2 blandt opererede sammenlignet med ikkeopererede to og ti år efter fedmeoperation [2]
• forebyggelse af diabetes type 2 med en faktor fem sammenlignet med ikkeopererede [3]
• lavere forekomst af blodprop i hjerte og hjerne blandt opererede patienter [4]
• lavere forekomst af kræft hos opererede kvinder sammenlignet med ikkeopererede [5]
• større livskvalitet blandt opererede patienter.
Generelt har debatten om fedmeoperationer været båret af fordomme mere end veldokumenteret viden. Torben Mogensen fremførte i udsendelsen, at man ikke kender til langtidsresultaterne af fedmekirurgi. Han kunne blot have rettet blikket mod Sverige, som har en national database (SOREG, www.ucr.uu.se/soreg) med detaljerede resultater og femårsopfølgning på senkomplikationer (Årsrapport SOreg 2012, Del 3). Tallene fortæller deres egen historie og er fuldt ud acceptable set i lyset af forbedret livskvalitet, og hvor mange menneskeliv der er sparet. Jeg vil opfordre Torben Mogensen til at læse denne rapport, da han jo udtrykte, at han ikke kender langtidsbivirkningerne efter fedmekirurgi.
Jeg finder det meget problematisk, at personer uden faglig indsigt, i dette tilfælde Torben Mogensen, skråsikkert udtaler sig om faglige forhold med risiko for at vildlede patienter og offentligheden. Det rejser spørgsmålet, om der bør være regler for, hvem som udtaler sig om fagspecifikke områder, da sundhedsformidling bør ske på et evidensbaseret grundlag.
Svær fedme er af WHO erklæret for det største globale sundhedsmæssige problem med enorme følger både for samfundet og det enkelte individ, og i Danmark er mere end 15% svært overvægtige. Hvorfor ikke erkende, at svær fedme er et samfundsmæssigt problem og ikke alene et individuelt problem. Vi råder desværre endnu ikke over effektive ikkekirurgiske behandlinger, men vi råder over sikker kirurgisk behandling, som redder menneskeliv, helbreder og forebygger alvorlige ledsagesygdomme og tilmed giver bedre livskvalitet. Meget få behandlinger kan måle sig med disse resultater. Hvorfor så ikke tilbyde fedmekirurgi i stedet for at dæmonisere behandlingen på et usagligt grundlag?
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>. Sjöström L, Narbo K, Sjöström CD et al. Effects of bariatric surgery on mortality in Swedish Obesity Subjects. New Engl J Med 2007;357:741-52.</p></li>
<li><p>. Sjöström L, Lindroos AK, Peltonen M et al. Lifestyle, diabetes, and cardiovascular risk factors 10 years after bariatric surgery. N Engl J Med 2004;351:519-30.</p></li>
<li><p>. Carlson LM Peltonen M, Ahlin S et al. Bariatric surgery and prevention af type 2 diabetes in Swedish Obese subjects. New Engl JMed 2012;367:695-704. </p></li>
<li><p>. Sjöström L, Peltonen M, Jacobson P et al. Bariatric surgery and long-term cardiovascular events. JAMA 2012;307:56-65. </p></li>
<li><p>. Sjöström L, Gummesson, Sjöström CD et al. Effects of bariatric surgery on cancer incidence in obese patients in Sweden: a prospective, controlled intervention trial. Lancet Oncol 2009;10:653-62.</p></li>
</ol>
<p>Bør der være kollegiale regler for, hvem som udtaler sig om fagspecifikke forhold? </p>