Kim Andersen skriver i Ugeskrift for Læger nr. 39, 2013, at han er frustreret og forvirret over divergerende syn på, hvilken konsekvens den nye sundhedslov har for vores aftaleret i PLO.
Kim Andersen har ret i, at der generelt ikke er enighed blandt PLO's repræsentanter omkring lovens impact på aftaleretten. Denne frustration må vi dog som læger kunne rumme, ligesom vi gennem det meste af vores lægeliv kan være nødsaget til at kunne rumme divergerende oplysninger i mange andre henseender. Sundhedsjura er sjældent entydig.
Kim Andersen ønsker at definere præmissen for vores diskussioner. Det er jeg helt enig med ham i, at der er brug for. For eksempel har visse repræsentanter på den ene side fremført, at vi skal holde muligheden for en senere aflevering af ydernumre åben, og på den anden side blev det oplyst, at selvsamme repræsentanters ydernumre i foråret primært blev deponeret hos PLO mhp. at lægge pres på forhandlingerne. En aflevering var altså reelt aldrig på tale for disse kolleger. Man lod blot som om. Dette må i allerhøjeste grad siges at være et noget rodet og tvetydigt udgangspunkt at forhandle ud fra.
Præmissen er aktuelt, at PLO er præget af en udbredt usikkerhed omkring fremtidsudsigterne for almen praksis. PLO's medlemmer er delt i to grupper: På den ene side en afventende gruppe, hvis primære udgangsunkt er håbet og tilliden til, at Danske Regioners forhandlingshold egentlig vil os det bedste. Denne gruppe ønsker at afvente resultaterne af forhandlingerne før yderligere diskussion og stillingtagen. På den anden side en skeptisk gruppe, der mener, at en klar og velbeskrevet exitstrategi allerede nu bør foreligge, i tilfælde af at der ikke kan opnås rimelige forhandlingsresultater mellem PLO og Danske Regioner.
I SPRAL (Selvstændigt praktiserende Læger) toner vi rent flag, og præmissen er ganske klar: Vi bakker til fulde op omkring et samlet PLO og vores konstituerede formand Bruno Melgaard Jensens forhandlingsarbejde. Vi mener, der skal arbejdes målrettet for at fastholde os som selvstændigt erhvervsdrivende, der primært driver kontraktarbejde med det offentlige sundhedsvæsen. Vi mener også, at den forhandlingstekniske balance mellem PLO og Danske Regioner skal genoprettes, og at dette kun kan ske, såfremt ydernumrene reelt indgår i forhandlingerne.
SPRAL har til formål at styrke PLOs forhandlingsposition. Både i de nuværende og de fremtidige overenskomstforhandliger.
Vi får ikke harmonisk konsensus i PLO ved at afkræve medlemmerne holdningstilpasning eller »ro i blækhuset«. Konsensus kan derimod opstå gennem lydhørhed, debat og accept af, at forskellighed kan være en styrke.