Regionsvalget og familielægen

Er det et spørgsmål om magt, Carl Holst ?

I en videooptagelse fra et møde i Region Hovedstaden citerer regionspolitikeren Bent Larsen (V) sin partifælle Carl Holst for under et lukket Venstre-møde at have sagt:

”Det værste, der kunne ske var, at der ikke kom en lægekonflikt.”

Carl Holst har dog selv efterfølgende benægtet at have sagt det.

Bent Larsen (V) har under en korrespondance på facebook skrevet ”Hvis ikke Danske regioner kunne få opfyldt sine krav om vetoret, produktivitet og efteruddannelse, så var bestyrelsen enige om, at det bedste ville være en konflikt. Længere er den ikke”.

”Og der er 3 ting, der ikke skaber resultater. Det er kontrol, kontrol og kontrol”, var Carl Holsts ord til regeringen i forbindelse med Danske Regioners forhandlinger om økonomi med finansministeriet. Det er tankevækkende, at regionerne ønsker kontrol, kontrol og atter kontrol med almen praksis, mens man i forhold til egne dispositioner ønsker tillid, tillid og tillid.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor en konflikt på lægeområdet kunne være politisk fordelagtig? Hvad ville man opnå med det? Ud over at legitimere et regeringsindgreb støttet af Venstre.

En konflikt mellem praktiserende lægers organisation (PLO) og Danske Regioner kunne betyde, at patienterne helt eller delvist skulle betale for at gå til lægen. Var det dét, som Carl Holst og Venstre ville opnå da Venstres formand Lars Løkke Rasmussen midt under forårets truende lægekonflikt, luftede tanken om brugerbetaling i almen praksis?

Brugerbetaling vil næppe mindske bureaukratiet og regionernes behov for at kontrollere regninger. ”Vi er jo almen praksis kunde” siger Carl Holst og regionerne. ”Vi skal have styr på pengene, der udbetales til praksis”, siger regionerne. Dette vil gælde uanset hvilket afregningssystem, der fungerer for almen praksis. Derimod kunne behovet for dyr bureaukratisk kontrol i Regionerne overflødiggøres, hvis alle patienter fik en kvittering i hånden efter hver konsultation ligesom hos tandlægen.

Region Syds egen omgang med offentlige midler vidner ikke om ansvarsfuldhed. Waterfront skandalen er her et godt eksempel, som rullede i medierne primo januar 2013.

Waterfront er et PR bureau, som Region Syd hyrede til at modarbejde en fast forbindelse over Kattegat. Til dette formål brugte Carl Holst og region Syd 1 million af skatteborgernes penge.

”Men det er ikke rimeligt, at en region skaber nyheder, der har til formål at modarbejde andre offentlige myndigheders opgavevaretagelse", skrev økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager i et svar til Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby. Han havde bedt ministeren forholde sig til, at Region Syddanmark hyrede PR-bureauet.

”Men sådan er politik jo”, som Carl Holst udtrykte sig da han afviste at regionen skulle have gjort noget forkert.

Et andet eksempel på lemfældig omgang med offentlige midler er, at Carl Holst har fået medietræning for 150.000 skatteborger kroner tilbage i 2008. Dette så borgerne kan opleve ham i "øjenhøjde". Det er dog almindeligt, at det er politikerens parti, der betaler for medietræningen.

Men handler politik om magt for enhver pris, uanset hvilke midler, der bruges på vejen til målet?

Konflikten på lægeområdet og lovindgrebet muliggør private firmaers indtog på den sundhedspolitiske scene. Det var en del af Carl Holsts og Vækstteamets anbefalinger.

Vækstteamet blev nedsat i 2012. I januar 2013 modtog regeringen anbefalinger fra ”Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger” som Astrid Krags sundhedslov blev bygget på.

Koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen sad for bordenden af vækstteamets arbejde. Carl Holst sad selv med ved bordet, da Vækstteamets arbejde blev udfærdiget. Det var en del af grundlaget for det lovindgreb Astrid Krag fremlagde den 3.maj i år - samme dag som regionerne opsagde kontrakten med de Praktiserende Lægers Organisation.

Allan Søgaard Larsen (Falck) sidder i bestyrelsen for Løkke Fonden sammen med Lars Løkke Rasmussen (V) og Falck er sponsor for fonden. Regeringens indgreb mod de praktiserende læger var støttet af Venstre, der var aktive i processen omkring lovens tilblivelse.

Det er således ikke overraskende, at regionerne – med lægeloven i hånden – nu har åbnet mulighed for, at netop Falck etablerer og driver sundheds/ lægehuse i Danmark, som alternativ til de nuværende lægepraksis.

Men handler moderne politik om studeaftaler og vennetjenester på tværs af partiskel?

Er planen, at familielægen skal afskaffes til fordel for private sundhedscentre og regionalt drevne sundhedshuse?

Er planen at indføre brugerbetaling også på denne del af sundhedsområdet?

I så fald kan man jo godt forstå at en lægekonflikt var ønskelig – var det den skjulte dagsorden da man foretog store ændringer af et velfungerende sundhedsvæsen uden inddragelse af borgernes eventuelle ønsker.

Men magten er vælgernes. Til regionsvalget drejer det sig om hvilken slags sundhedsvæsen og familielæge borgerne fremover vil have. De færreste vælgere er desværre klar over dette.