I Grethe Andersens kommentarer [1] til min kronik »Regionsrådsformandens lodrette ordre om en nyttesløs behandling« [2] bliver resultaterne i tre artikler i New England Journal of Medicine om trombektomi karakteriseret som svage. Hun er selv af den opfattelse, at trombektomi virker, mens en ledsagende leder er mere forbeholden og munder ud i en appel om ind til videre ikke at foretage trombektomi uden for rammerne af randomiserede forsøg [3].
Grethe Andersen hævder, at hun hører til dem, som går i gang og handler, mens andre bare står og ser til med hænderne i kittellommerne. Hvilken af de to attituder der er bedst, skal jeg ikke kunne sige – det kommer vel i sidste ende an på omstændighederne. Én ting er imidlertid sikkert, at hvor der handles, der spildes. Det gør i og for sig ikke så meget, hvis gevinsten ved handlingen opvejer spildet. Det er eksempelvis tilfældet for trombolyse, som giver anledning til en relativ forøgelse af den akutte apopleksidødelighed på ca. 40%. Denne uheldige effekt af trombolyse kompenseres nemlig af, at behandlingen samtidig forøger andelen af dem, der overlever med et beskedent handikap [4]. Anderledes forholder det sig jo med trombektomi. Gives den i tilslutning til en fejlslagen trombolysebehandling, har den indtil videre vist sig at være nyttesløs [3]. Ikke desto mindre er der patienter, der dør af indgrebet eller får tilføjet et yderligere handikap som følge af en komplicerende hjerneblødning. Det kan man forvisse sig om ved at konsultere litteraturen [5] eller dagbladet Politiken (12.12.2011), hvor en overlæge på Rigshospitalet citeres for at sige, at enkelte patienter dør på grund af indgrebet. Unægtelig en alvorlig følge af en behandling som indtil videre må anses for at være nyttesløs.
Det var regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, der beordrede regionens læger at indføre trombektomi som standardtilbud døgnet rundt – ligesom i Region Midtjylland [2]. Regionsrådsformanden er jo ikke læge og er ikke valgt til at virke som sådan. Alligevel har hun ageret, som om hun var det, og det har haft meget uheldige konsekvenser. Region Hovedstaden har anvendt et større millionbeløb på en behandling, som kan være forbundet med dødsfald, men som nu i øvrigt har vist sig at være nyttesløs.