Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet


Bogen er blevet meget bedre end første udgave. Allerede udenpå bemærkes det, da der nu er et godt fast omslag. Indeni er det også iøjnefaldende, da bogen har fået flere gode flow-charts, tabeller, kliniske fotos og illustrationer.

Omfanget er øget i kraft af to nye gode og relevante kapitler om hhv. international pædiatri samt fysisk og seksuel mishandling. Kapitlet om gastroenterologi har fået ny forfatter, og kapitlet om maligne sygdomme har fået endnu en forfatter. I begge tilfælde har det givet markante forbedringer. Generelt er teksten blevet mere uddybende og forklarende. Kapitlet om neuropædiatri er nu bl.a. øget med et afsnit om kraniemisdannelser, en meget overskuelig figur, og afsnittet med opmærksomhedsforstyrrelser har nu et selvstændig afsnit om ADHD.

Indholdet er gennemgående blevet opdateret, men det er svært at opdatere, og f.eks. henvises der i kapitlet om sygdomme i nyre og urinveje til de nye amerikanske grænser for hypertension, men de ældre danske blodtrykskurver er fortsat trykt.

Bogen er særdeles velskrevet. Det er klart, at teksten er skrevet af meget erfarne pædiatere. Ikkeerfarne kan have glæde af at få flere begreber forklaret, f.eks. hvordan positiv Kernigs og Brudzinskis tegn defineres. Generelt er der overensstemmelse imellem indholdet i de forskellige kapitler. En undtagelse er angivelsen af hyppigheden af analatresi og af hypospadi, der angives forskelligt i forskellige kapitler.

Bogens praktiske og pædagogiske sigte understreges af de mange gode illustrative sygehistorier, hvis antal yderligere er øget. Det store kapitel om neuropædiatri har desværre fortsat kun en sygehistorie.

Det er fint med de mange pædiatriske »visdomsudsagn«, der gennemgående er vise.

Det er dejligt, at hvert kapitel nu har nyttige internetadresser. Nu suppleres hvert kapitel af multiple-choice spørgsmål på www.munksgaarddanmark.dk. Det har krævet kontakt til Munksgaard at få denne adgang. Det er gode opgaver og et meget fint initiativ, ikke mindst for de medicinstuderende. Desværre er de oplyste rigtige svar ikke altid rigtige, f.eks. anføres forhøjet blodtryk som del af definitionen på nefrotisk syndrom.

»Praktisk pædiatri« angiver at dække pensum i pædiatri for lægelig embedseksamen ved landets medicinske fakulteter. Dermed bliver bogen let pensumdefinerende i pædiatri. Det er et stort ansvar. Redaktionen kunne overveje at få de fleste kapitler skrevet af to eksperter fra forskellige børneafdelinger, så indholdet i endnu højere grad dækker, hvad landets børnelæger mener, er pensum ved den medicinske embedseksamen og vigtigt også for praktiserende læger og yngre læger på børneafdelinger, der kan bruge bogen som opslagsbog.

I bogens forord opfordres alle læsere til at gøre redaktionen opmærksom på eventuelle unøjagtigheder og fejl. Det må tages seriøst, eksempelvis beklager vi, at vi først nu ser den uheldige opfordring til altid at måle insulin ved hypoglykæmi - det er ikke indiceret hos patienter med insulinkrævende diabetes. Samhørende værdier af seruminsulin og blodglukose skal vel kun undersøges ved andre årsager til non-ketotisk hypoglyk-æmi.

Det er et stort arbejde at lave en sådan bog og holde den opdateret. Det er en luksus at have en dansk lærebog i pædiatri, når man tænker på sprogområdets størrelse. Vi er glade for, at bogen findes, anbefaler den til studenterne og har den på alle afsnit af børneafdelingen i Glostrup.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
235143
Authors

Klinisk lektor Dina Cortes E-mail: dinacortes@hotmail.com Forskningslektor Liselotte Skov Professor Henrik Mortensen

0 likes
Read time
3