Vi har med interesse læst Peter Skov Olsen et al's opgørelse af postoperativ mortalitet og morbiditet efter kirurgi på aorta thoracalis. Vi er enige i, at geografisk centralisering og større patientvolumen til det enkelte center/den enkelte operatør vil kunne bedre prognosen for denne livstruede patientgruppe. Imidlertid vanskeliggør logistiske forhold yderligere centralisering. I Peter Skov Olsens materiale er 68% af patienterne opereret akut, og formodentlig kan disse patienter med akut interventionsbehov vanskeligt eller slet ikke transporteres. Disse patienter må derfor behandles af de vagthavende operatører.
Imidlertid er vores primære budskab at henlede forfatternes og specielt Sundhedsstyrelsens opmærksomhed på, at endovaskulær behandling af torakale aortalidelser som alternativ til konventionel kirurgi er i rivende udvikling nationalt såvel som internationalt [1].
Der burde ikke være nogen tvivl om, at den endovaskulære behandling vil ændre såvel mortalitet som morbiditet markant for denne patientgruppe. Der burde ej heller være tvivl om, at indikationen for invasiv terapi vil ændres markant i de kommende år, efterhånden som viden om og evidens for minimalt invasive teknikker til behandling af læsioner i torakale aorta øges.
<ol class="Litt-list">
<li>Koch Holst A, Quaade M, Andersen LI et al. Endovaskulær behandling af sygdom i aorta descendens. Ugeskr Læger 2006;168:781-5.</li>
</ol>