Om forståelsen af veteraner

»Nu hvor psykiateren har fået dig til at sove, så må du da være klar, siger sagsbehandleren. Jeg klynker ikke; hun ser en veltrænet ung mand foran sig og fatter hat!« lyder det fra en frustreret og traumatiseret veteran, jeg har i behandling. I nyhederne er lignende udsagn citeret fra veteraner, der oplever manglende forståelse for deres forhold og føler sig »som kastebolde mellem de forskellige afdelinger i kommunerne«. Mediernes interesse for sagen udspringer af en rapport, som Forsvarsministeriet offentliggjorde i juni vedr. evaluering af den veteranpolitik, der langt om længe blev indført i 2010. Danmark har i perioden 1992-2013 udsendt ca. 30.200 soldater på internationale missioner. De 749 soldater på Hold 7, der var udsendt til Afghanistan i 2009, deltager i en stor prospektiv undersøgelse. Seneste resultater viser, at 9,7% har intense PTSD- symptomer tre år efter udsendelsen sammenlignet med 5,1% 7-8 måneder efter hjemkomsten. Et væsentligt fund er at 4-6% udviser PTSD-symptomer senere end seks måneder efter hjemkomst, dvs. et forsinket begyndelsestidspunkt i forhold til PTSD-kriterierne i ICD-10-diagnosesystemet. Af de hjemvendte er tre fjerdedele psykisk velbefindende, men vi har en voksende gruppe veteraner med PTSD og belastningsreaktioner. Mange af dem føler sig pressede af det civile socialvæsen, hvilket åbenlyst forværrer deres symptomer. Førnævnte rapport evaluerer bl.a. et initiativ, hvis formål er at undervise kommuner og distriktpsykiatrien i veteraners forhold. Det fremgår af rapporten, at interessen for disse undervisningstilbud har været begrænset, hvilket tilskrives, at mange kommuner kun er i direkte kontakt med et ret lille antal veteraner. Civilsamfundets støttetilbud opleves af veteraner som »en udfordring«, hvilket modificeres af positive udtalelser fra faglige og frivillige organisationer, som angiveligt ser forbedringer mht. kommunernes viden om veteraner. Evalueringsgruppen vurderer, at formålet med det tiltag, der skal forbedre veteraners sagsbehandling, er delvist opnået, og at initiativet skal »forankres og videreudvikles«. En noget venlig og optimistisk selvbedømmelse – også med tanke på den eksisterende store persongennemstrømning i psykiatriske og kommuners afdelinger. Det svarer til at tro, at man næste dag kan bygge videre på sandslotte, der står i en brænding. I kaserneområder er der efterhånden vidende og engagerede sagsbehandlere. Og det peger på, at de offentlige penge- og skånejobbevilligende instanser for veteraner bør centraliseres 3-4 steder i landet. Herved opbygges en viden og kompetence, der kan komme trængte veteraner til gode.