“Jeg ville ønske, at man ikke selv behøvede at holde øje med, om behandlingen hænger sammen – og ikke hele tiden skal kræve sin ret. Jeg havde brug for en, der kunne tage min hånd – følge mig rundt mellem afdelingerne og forklare, hvad der sker. Personalet bør tale sammen på tværs af afdelingerne og stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi sammen bedst muligt hjælpe Conni.”
SVAR:
Camilla Rathcke, Formand Yngre Læger E-mail: cnr@dadlnet.dk Interessekonflikter: ingen
I Yngre Læger har vi i over et år arbejdet på og med vores politikpapir ’Det gode patientforløb’, der er et initiativ, hvor vi bestræber os på at blive patientens partner for at sikre patienten et godt patientforløb. Derfor er det med stor tilfredshed og glæde, at vi kan konstatere, at Danske Regioner arbejder på at aftale en overenskomst med os, hvor det sammenhængende patientforløb, gode patientoplevelser og arbejdsglæde blandt de ansatte anses for en fælles interesse. Det er vi helt enige i. Det er netop kernen i ’Det gode patientforløb’ og kernen i det lægefaglige arbejde.
Det er måske at sætte det på spidsen at sige, at Anders Kühnau sparker åbne døre ind med sit indlæg, men at vi er enige om at organisere sundhedsvæsnet omkring patienten, er der ingen grund til at lægge skjul på. Og vi ser frem til under de fortsatte overenskomstforhandlinger at undersøge hinandens fælles interesser ift. planlægningen af det lægelige arbejde med og omkring patienten med øje for, at patientsikkerheden også skal være i højsædet – også fordi vi hermed forhåbentlig kan finde hinanden på andre områder.
Men der er heller ikke nogen grund til at lægge skjul på, at Yngre Læger og Danske Regioner er henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgiver. Når vi sætter os ved forhandlingsbordet kommer vi fra hver vores side og har forskellige udgangspunkter. Overenskomstforhandlinger har deres eget forløb i en længere proces, hvor vi udveksler krav, mødes og forhandler ved bordet og ikke i medierne. Derfor vil jeg heller ikke på denne led drøfte Anders Kühnaus konkrete spørgsmål til Yngre Læger vedrørende bestemmelser om fællesvagt, hyppighed og udetjeneste. Men så længe vi er enige om kernen – patienten – er jeg sikker på, at vi kan nå i mål. Ikke med trofæer, men med resultater – til gavn for patienter, læger og skatteborgere.
...................................
SVAR:
Anja Mitchell, Formand for Overlægeforeningen og FAS
E-mail: aumitchell@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen
Vi er enige med regionernes forhandlingsleder Anders Kühnau om, at der er brug for bedre sammenhæng i behandlingsforløbene. Derfor er forslaget om den behandlingsansvarlige læge højt på vores dagsorden.
Men hvis vores fælles mål skal realiseres, kræver det, at overlægerne har arbejdsvilkår, der gør det muligt for dem at bruge deres ekspertise optimalt. Det kræver, at arbejdsmiljøet er i orden, så specialisterne ikke slides op og brænder ud som følge af for stort arbejdspres, for mange vagter og manglende indflydelse.
Derfor er arbejdsvilkår og arbejdsmiljø vores højst prioriterede krav ved OK 15-forhandlingerne, og derfor håber jeg, at vi kan opnå et godt resultat til gavn for alle parter ved de igangværende forhandlinger om OK 15.
SVAR:
Camilla Rathcke, Formand Yngre Læger E-mail: cnr@dadlnet.dk Interessekonflikter: ingen
I Yngre Læger har vi i over et år arbejdet på og med vores politikpapir ’Det gode patientforløb’, der er et initiativ, hvor vi bestræber os på at blive patientens partner for at sikre patienten et godt patientforløb. Derfor er det med stor tilfredshed og glæde, at vi kan konstatere, at Danske Regioner arbejder på at aftale en overenskomst med os, hvor det sammenhængende patientforløb, gode patientoplevelser og arbejdsglæde blandt de ansatte anses for en fælles interesse. Det er vi helt enige i. Det er netop kernen i ’Det gode patientforløb’ og kernen i det lægefaglige arbejde.
Det er måske at sætte det på spidsen at sige, at Anders Kühnau sparker åbne døre ind med sit indlæg, men at vi er enige om at organisere sundhedsvæsnet omkring patienten, er der ingen grund til at lægge skjul på. Og vi ser frem til under de fortsatte overenskomstforhandlinger at undersøge hinandens fælles interesser ift. planlægningen af det lægelige arbejde med og omkring patienten med øje for, at patientsikkerheden også skal være i højsædet – også fordi vi hermed forhåbentlig kan finde hinanden på andre områder.
Men der er heller ikke nogen grund til at lægge skjul på, at Yngre Læger og Danske Regioner er henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgiver. Når vi sætter os ved forhandlingsbordet kommer vi fra hver vores side og har forskellige udgangspunkter. Overenskomstforhandlinger har deres eget forløb i en længere proces, hvor vi udveksler krav, mødes og forhandler ved bordet og ikke i medierne. Derfor vil jeg heller ikke på denne led drøfte Anders Kühnaus konkrete spørgsmål til Yngre Læger vedrørende bestemmelser om fællesvagt, hyppighed og udetjeneste. Men så længe vi er enige om kernen – patienten – er jeg sikker på, at vi kan nå i mål. Ikke med trofæer, men med resultater – til gavn for patienter, læger og skatteborgere.
...................................
SVAR:
Anja Mitchell, Formand for Overlægeforeningen og FAS
E-mail: aumitchell@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen
Vi er enige med regionernes forhandlingsleder Anders Kühnau om, at der er brug for bedre sammenhæng i behandlingsforløbene. Derfor er forslaget om den behandlingsansvarlige læge højt på vores dagsorden.
Men hvis vores fælles mål skal realiseres, kræver det, at overlægerne har arbejdsvilkår, der gør det muligt for dem at bruge deres ekspertise optimalt. Det kræver, at arbejdsmiljøet er i orden, så specialisterne ikke slides op og brænder ud som følge af for stort arbejdspres, for mange vagter og manglende indflydelse.
Derfor er arbejdsvilkår og arbejdsmiljø vores højst prioriterede krav ved OK 15-forhandlingerne, og derfor håber jeg, at vi kan opnå et godt resultat til gavn for alle parter ved de igangværende forhandlinger om OK 15.
Sådan lyder en af mange patientberetninger, og det er ikke tilfældigt, at sammenhæng i sundhedsvæsenet er et af regionernes største indsatsområder. Vi når nok aldrig dertil, at vi fysisk tager hver patient i hånden på deres vej gennem sundhedsvæsenet, men billedligt talt skal vi gøre det: Tage det faglige ansvar ikke bare for den lille del af behandlingen, der falder ind under det enkelte speciale, men sørge for, at der bliver tænkt på tværs og skabt sammenhæng, høj faglighed og tryghed.
Forhandlingerne om nye overenskomster for medarbejderne i regionerne er i gang, og her har vi mulighed for at skabe et nyt fælles fagligt udgangspunkt. Et sundhedsvæsen, der er organiseret omkring patienten, og hvor det er patienternes behov, der er styrende for den måde, vi tilrettelægger arbejdet på.
Fælles interesse
I regionerne håber vi, at vi i denne omgang kan aftale overenskomster, der i langt højere grad understøtter sammenhængende patientforløb og tværfaglighed samt sikrer gode patientoplevelser og arbejdsglæde blandt de ansatte. Det er jeg ikke i tvivl om, at vi har en fælles interesse i på begge sider af forhandlingsbordet.
Samtidig er sundhedsvæsenet i rivende udvikling. Fælles akutmodtagelser, mere specialiserede enheder kombineret med organisering på tværs skaber behov for nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Som læger er I en drivkraft for faglig og organisatorisk udvikling i sundhedsvæsenet. Samtidig har I ledelsesansvar for medarbejdere og faggrupper ude på afdelingerne. Med andre ord spiller I en afgørende rolle, når det handler om at sikre god kvalitet og effektiv arbejdstilrettelæggelse på hospitalerne.
Derfor håber jeg også, at I vil være med til, både ude på afdelingerne og ved forhandlingsbordet, at finde løsninger på, hvordan vi udvikler arbejdet, så vi understøtter, at det rette personale, med de rette faglige kompetencer, møder patienten, når og hvor denne har behov for det.
Skal fællesvagt bevares?
For eksempel har vi i stigende grad behov for at finde fælles svar på, hvordan vi sikrer, at flere medarbejderne kan være til stede på de tidspunkter og de steder, hvor patienterne er på hospitalerne, og på den måde som er bedst for patientbehandlingen. Er det for eksempel nødvendigt at opretholde reglerne om fællesvagt, hyppighed og udetjeneste i deres nuværende form? Eller kan vi i fællesskab finde andre løsninger, som sætter patientbehandlingen og strukturen omkring denne i fokus, og som samtidig sikrer balance mellem arbejde og fritid?
Vi står samtidig overfor andre presserende udfordringer i sundhedsvæsenet, som vi har et fælles ansvar for at adressere. Med stadigt flere patienter og en samfundsøkonomi, som byder os at bruge hver en krone med omhu, skal vi ikke bare se på, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet lidt klogere i forhold til eksempelvis administration og bureaukrati, vi skal også se kritisk på, om det vi anvender pengene til, giver den ønskede værdi.
Målet er ikke at spare penge, eller at medarbejderne skal løbe hurtigere eller arbejde mere. Jeg har stor respekt for den enkeltes arbejdsindsats og er stolt af de resultater, som dygtige medarbejdere i fællesskab skaber i sundhedsvæsenet hver dag. I stedet er det mit håb, at vi sammen kan udvikle fælles løsninger på fælles udfordringer ved overenskomstforhandlingerne.
Målet er en overenskomst, der matcher virkelighedens udfordringer og patienternes behov. I regionerne ved vi, hvor vi gerne vil hen, men vejen til målet skal vi finde sammen med jer og resten af medarbejdergrupperne.
<p>Regionernes politiske forhandlingsleder har sendt et debatindlæg til Ugeskriftet. Han skriver bl.a., at der efter hans mening er fælles interesser på begge side af bordet i de aktuelle overenskomstforhandlinger.</p>