I foråret 2015 møder en midaldrende, tidligere rask kvinde ind til en elektiv laparoskopisk hysterektomi på et mindre hospital i Danmark. Præoperativt havde man påvist fibromer i uterus, men i øvrigt var der dårligt indblik ved scanning. Hysterektomien bliver afbrudt, idet man finder peritoneal carcinomatose. Ved yderligere uddybning af anamnesen postoperativt kommer det frem, at patienten oprindeligt stammer fra en by tæt på det største område for atomprøvesprængninger i det tidligere Sovjetunionen.
Patienten fortæller, at hun gennem sin opvækst havde mistet talrige familiemedlemmer og bekendte på grund af kræft. Hun havde selv levet med en bevidsthed om, at hun var i øget risiko for at udvikle malign sygdom som følge af radioaktiv forurening og havde af denne årsag ikke ønsket at få børn.
Det er vanskeligt at fastslå, om der er en kausal sammenhæng mellem øget stråledosis og patientens sygdom, men en case som denne viser, at man også i det danske sundhedsvæsen i dag møder patienter, som direkte eller indirekte har været udsat for helbredsskadelige effekter af atomvåben.
Den 10. december i år overrækkes Nobels Fredspris til organisationen ”International Campaign to Abolish Nuclear Weapons” (ICAN) for dens ”arbejde for at rette opmærksomheden mod de katastrofale humanitære konsekvenser ved enhver brug af atomvåben, og for dens banebrydende indsats for at opnå et traktatbaseret forbud mod sådanne våben”. ICAN udspringer af den lægelige organisation “International Physicians for the Prevention of Nuclear War” (IPPNW) og er inspireret af den store succes, som en lignende kampagne mod landminer havde i 90'erne. ICANs budskab er underbygget af videnskabelige studier, der er med til at belyse den øgede cancerrisiko, de genetiske skader og den uhåndterbare globale miljøkatastrofe, som vil følge efter det initielle vilkårlige massedrab, som selv en “lille” atomkrig vil forårsage.[1]
Inden for 10 år har kampagnen, som i dag støttes af 468 civile organisationer verden over, formået at bringe de katastrofale humanitære konsekvenser af atomvåben på den internationale dagsorden. Overlevende fra Hiroshima og Nagasaki og fra testområder i blandt andet Semipalatinsk og Nevada har med deres vidneberetninger været kampagnens stemme i mobiliseringen af civilsamfundet og de involverede politiske aktører. På baggrund af blandt andet ICANs arbejde har 122 lande i FN den 7. juli i år vedtaget en international traktat som forbyder kernevåben. Når halvtreds lande har ratificeret aftalen bliver forbuddet til international lov. Det har tidligere været en strategi, der har ført til nedrustning af kemiske og biologiske våben samt af landminer.
“Danske Læger Mod Kernevåben” (DLMK), som er IPPNWs affilierede i Danmark, deltager aktivt i ICANs arbejde og støtter kampagnen økonomisk. Vi arbejder med at oplyse den danske befolkning om forbudstraktaten og opfordrer regeringen til at underskrive og ratificere den, hvilket regeringen indtil nu har afvist.
I en verden, hvor nogle lande fortsat opruster deres atomvåbenarsenaler, og hvor tonen i international politik bliver tiltagende aggressiv, er en aftale i FN en fornyet fremsættelse af et bredt funderet krav om nedrustning. Traktaten er et lille skridt i den rigtige retning, og denne skrivelse er en påmindelse om, at læger historisk og fortsat spiller en rolle i det nødvendige politiske arbejde for at forebygge de uoverskuelige følger ved brug af atomvåben.
[1] Helfand, Ira: Nuclear Famine - Two billion people at risk? Global Impacts of Limited Nuclear War on Agriculture, Food Supplies and Human Nutrition.
<p>I dag overrækkes Nobels Fredspris til organisationen ”International Campaign to Abolish Nuclear Weapons” (ICAN), skriver en række bestyrelsesmedlemmer af Danske Læger mod Kernevåben.</p>