Vi har med stor interesse læst artiklen af Rasmussen et al om rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade [1]. Forfatterne beskriver organisationen af rehabilitering i Danmark, hvor der tages hånd om en stor patientgruppe, som skønsmæssigt udgør 20.000 nye patienter om året. Forfatterne redegør også for fagområdet neurorehabilitering, herunder at man arbejder på at indpasse den hospitalsbaserede neurorehabilitering, så den opfylder Sundhedsstyrelsens krav til specialeplanlægning med hovedfunktionsniveau, regionalspecialiseret funktion og højtspecialiseret funktion.
> Kommentar til: "Neurorehabilitering efter overlevet hjertestop"
Overlæge Anne Almskou Rasmussen
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt
E-mail: annchrra@rm.dk
Overlæge, dr.med. Henrik Stig Jørgensen
Afdeling for Højt Speciliseret Neurohabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital
Professor, overlæge dr.med Jørgen Feldbæk Nielsen
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt
Interessekonflikter: Ingen
Tak til Steen Pehrson, Hans Erik Bøtker og Allan Rohold for at gøre opmærksom på et hidtil lidt overset og forsømt område: hjerneskaderehabilitering efter anoksi under hjertestop.
Institio cordis med vellykket genoplivning (ICD-10 I46.0) har været i jævn stigning over de senere år (LPR), formentlig som følge af øget tilgængelighed af hjertestartere etc. Det vellykkede refererer til, at hjertets pumpefunktion er reetableret, og ikke til personens funktionsevne. Hjernen er ekstrem følsom over for iltmangel. Anoksi i mere end 2-3 min fører til irreversibel celledød og kognitiv dysfunktion. Varer anoksiperioden mere end ca. 5 min, vil der opstå svær kognitiv dysfunktion og motoriske udfald. Varer anoksien mere end ca. 8 min, må man forvente en varig vegetativ tilstand eller hjernedød [1].
Pehrson et al’s estimat på 200-300 årligt med behov for en hjerneskaderehabiliterende indsats er formentligt i underkanten, hvis man tillægger de personer, der har lette og ofte udiagnosticerede kognitive skader. Disse skader kan ubehandlet føre til en social deroute i forhold til familie og arbejdsmarked.
Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer fra 2011 for rehabilitering af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade [2, 3] placerer entydigt hjerneskaderehabilitering efter hjertestop i neurologisk regi; alt efter opgavens kompleksitet på almenneurologiske afdelinger eller på specialiserede hjerneskaderehabiliterende afdelinger. Efter udskrivelse er den fortsatte rehabilitering sædvanligvis et kommunalt myndighedsansvar på linje med anden rehabilitering.
Litteratur
1. Wæhrens EE, Winkel A, Jørgensen HS, red. Neurologi og neurorehabilitering. København: Munksgaard, 2013.
2. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
3. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. København: Sundhedsstyrelsen, 2011
> Kommentar til: "Neurorehabilitering efter overlevet hjertestop"
Overlæge Anne Almskou Rasmussen
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt
E-mail: annchrra@rm.dk
Overlæge, dr.med. Henrik Stig Jørgensen
Afdeling for Højt Speciliseret Neurohabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital
Professor, overlæge dr.med Jørgen Feldbæk Nielsen
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt
Interessekonflikter: Ingen
Tak til Steen Pehrson, Hans Erik Bøtker og Allan Rohold for at gøre opmærksom på et hidtil lidt overset og forsømt område: hjerneskaderehabilitering efter anoksi under hjertestop.
Institio cordis med vellykket genoplivning (ICD-10 I46.0) har været i jævn stigning over de senere år (LPR), formentlig som følge af øget tilgængelighed af hjertestartere etc. Det vellykkede refererer til, at hjertets pumpefunktion er reetableret, og ikke til personens funktionsevne. Hjernen er ekstrem følsom over for iltmangel. Anoksi i mere end 2-3 min fører til irreversibel celledød og kognitiv dysfunktion. Varer anoksiperioden mere end ca. 5 min, vil der opstå svær kognitiv dysfunktion og motoriske udfald. Varer anoksien mere end ca. 8 min, må man forvente en varig vegetativ tilstand eller hjernedød [1].
Pehrson et al’s estimat på 200-300 årligt med behov for en hjerneskaderehabiliterende indsats er formentligt i underkanten, hvis man tillægger de personer, der har lette og ofte udiagnosticerede kognitive skader. Disse skader kan ubehandlet føre til en social deroute i forhold til familie og arbejdsmarked.
Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer fra 2011 for rehabilitering af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade [2, 3] placerer entydigt hjerneskaderehabilitering efter hjertestop i neurologisk regi; alt efter opgavens kompleksitet på almenneurologiske afdelinger eller på specialiserede hjerneskaderehabiliterende afdelinger. Efter udskrivelse er den fortsatte rehabilitering sædvanligvis et kommunalt myndighedsansvar på linje med anden rehabilitering.
Litteratur
1. Wæhrens EE, Winkel A, Jørgensen HS, red. Neurologi og neurorehabilitering. København: Munksgaard, 2013.
2. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
3. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. København: Sundhedsstyrelsen, 2011
Undertegnede vil gerne gøre opmærksom på en patientgruppe, som hidtil ikke har haft let adgang til neurorehabiliterende behandling. Patientgruppen er ikke specifikt nævnt i Rasmussen et al’s Tabel 1. Det drejer sig om personer med overlevet hjertestop, oftest uden for hospital, som i efterforløbet har varierende grad af neurologiske deficit, hyppigst af kognitiv art. Vi skønner, at 250-300 personer om året vil have behov for en eller anden form for neurorehabilitering efter genoplivet hjertestop. I mange situationer oplever det behandlende personale til disse patienter, at patienterne så at sige tabes mellem specialerne uden gode behandlingstilbud efter udskrivelsen fra de kardiologiske afdelinger.
I forbindelse med den kommende specialeplan bør man gribe muligheden for også at beskrive den neurorehabiliterende behandling for disse patienter.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ul><li><p>1. Rasmussen AA, Jørgensen HS, Nielsen RF. Rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Ugeskr Læger 2014;176:929-32.</p></li></ul>
<p class="para para_$ID/NormalParagraphStyle">Patienterne tabes mellem specialerne uden gode behandlingstilbud</p>