I en artikel I Ugeskrift for Læger nr. 20 [1] påstår såkaldte eksperter, at »Sundhedsvæsenet bevæger sig i et tusmørke, hvor kure mod multiresistente bakterier som MRSA bliver svagere, giftigere og meget dyrere«.
Professor, overlæge Hans Jørn Kolmos, Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
E-mail: hans.joern.kolmos@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen
Dyrlæge Søren Nielsen hævder, at lægerne ikke har taget forskningen i non-antibiotika alvorligt. Det er ikke rigtigt. På Syddansk Universitet har vi gennem en årrække brugt rigtig mange resurser på at udforske virkningen af kombinationen af thioridazin og stafylokokpenicilliner på MRSA. Vi har publiceret vores resultater i en række artikler og prægraduate forskningsrapporter, som Søren Nielsen åbenbart ikke har læst. Der er referencer til flere af dem i vores senest publicerede artikel, hvor vi undersøger virkningen i en ormemodel som første skridt på vejen frem mod egentlige dyreforsøg [1].
Søren Nielsen giver i sin fremstilling indtryk af, at behandlingsproblemerne med MRSA vil være løst, hvis vi indfører thioridazin i behandlingen nu. Det er heller ikke rigtigt. For det første mangler vi fortsat ordentlig dokumentation for, at kombinationen af thioridazin og stafylokokpenicilliner rent faktisk virker på MRSA in vivo. For det andet viser netop fremlagte resultater fra vores gruppe, at MRSA relativt let kan udvikle resistens mod thioridazin, hvorved synergien med stafylokokpenicilliner går tabt [2]. Der er derfor al mulig grund til at tro, at en kritikløs anvendelse af thioridazin vil føre til resistensudvikling, og så er vi jo lige vidt.
Det er betydningsfuldt, at der fortsat udvikles nye stoffer mod MRSA, og her kan ideen med at anvende hjælpestoffer i kombination med antibiotika meget vel vise sig at være en frugtbar vej. Men det er en vildfarelse at tro, at det i sig selv vil løse resistensproblemerne. Det vigtigste er fortsat at nedsætte selektionspresset på bakterierne ved at målrette og begrænse forbruget af antimikrobielle stoffer. Det gælder ikke bare antibiotika, men også non-antibiotika som thioridazin og tungmetaller som kobber og zink, der anvendes i stor stil i svineproduktionen. Det budskab må Søren Nielsen gerne gå hjem og udbrede i sit bagland.
LITTERATUR
-
Poulsen MØ, Schøler L, Nielsen A et al. Combination therapy with thioridazine and dicloxacillin combats meticillin-resistant Staphylococcus aureus infection in Caenorhabditis elegans. J Med Microbiol 2014;63:1174-80.
-
Lund LC, Thorsing M, Lauritzen SP et al. Identification of thioridazine resistance inducing mutations in Staphylococcus aureus. (Abstract: Code 261). International Conference on Antimicrobial Research, Madrid 1-3 October 2014. www.formatex.info/icar2014/ acceptedabstracts.php (search: thioridazine).
Professor, overlæge Hans Jørn Kolmos, Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
E-mail: hans.joern.kolmos@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen
Dyrlæge Søren Nielsen hævder, at lægerne ikke har taget forskningen i non-antibiotika alvorligt. Det er ikke rigtigt. På Syddansk Universitet har vi gennem en årrække brugt rigtig mange resurser på at udforske virkningen af kombinationen af thioridazin og stafylokokpenicilliner på MRSA. Vi har publiceret vores resultater i en række artikler og prægraduate forskningsrapporter, som Søren Nielsen åbenbart ikke har læst. Der er referencer til flere af dem i vores senest publicerede artikel, hvor vi undersøger virkningen i en ormemodel som første skridt på vejen frem mod egentlige dyreforsøg [1].
Søren Nielsen giver i sin fremstilling indtryk af, at behandlingsproblemerne med MRSA vil være løst, hvis vi indfører thioridazin i behandlingen nu. Det er heller ikke rigtigt. For det første mangler vi fortsat ordentlig dokumentation for, at kombinationen af thioridazin og stafylokokpenicilliner rent faktisk virker på MRSA in vivo. For det andet viser netop fremlagte resultater fra vores gruppe, at MRSA relativt let kan udvikle resistens mod thioridazin, hvorved synergien med stafylokokpenicilliner går tabt [2]. Der er derfor al mulig grund til at tro, at en kritikløs anvendelse af thioridazin vil føre til resistensudvikling, og så er vi jo lige vidt.
Det er betydningsfuldt, at der fortsat udvikles nye stoffer mod MRSA, og her kan ideen med at anvende hjælpestoffer i kombination med antibiotika meget vel vise sig at være en frugtbar vej. Men det er en vildfarelse at tro, at det i sig selv vil løse resistensproblemerne. Det vigtigste er fortsat at nedsætte selektionspresset på bakterierne ved at målrette og begrænse forbruget af antimikrobielle stoffer. Det gælder ikke bare antibiotika, men også non-antibiotika som thioridazin og tungmetaller som kobber og zink, der anvendes i stor stil i svineproduktionen. Det budskab må Søren Nielsen gerne gå hjem og udbrede i sit bagland.
LITTERATUR
-
Poulsen MØ, Schøler L, Nielsen A et al. Combination therapy with thioridazine and dicloxacillin combats meticillin-resistant Staphylococcus aureus infection in Caenorhabditis elegans. J Med Microbiol 2014;63:1174-80.
-
Lund LC, Thorsing M, Lauritzen SP et al. Identification of thioridazine resistance inducing mutations in Staphylococcus aureus. (Abstract: Code 261). International Conference on Antimicrobial Research, Madrid 1-3 October 2014. www.formatex.info/icar2014/ acceptedabstracts.php (search: thioridazine).
Da det ser ud til, at mange læger har problemer med at behandle infektionssygdomme forårsaget af antibiotikaresistente mikroorganismer, forstår jeg simpelthen ikke, at man ikke har taget resultatet af den forskning, som er beskrevet længere nede i artiklen, alvorlig, hvor et forskerhold ledet af overlæge Jette E. Kristiansen for længst har dokumenteret, at et såkaldt non-antibiotikum har en virkning, der kan løse problemet. Jeg har haft lejlighed til at følge dette forskerholds anstrengelser for at gøre både lægeverdenen og også min egen dyrlægeverden, politikere, andre forskere, medicinalindustrien og diverse medier bekendt med denne åbenbare løsning på et alvorligt problem, der har givet anledning til en helt unødvendig skræmmekampagne, og jeg kan ikke acceptere, at læger tilsyneladende har overset denne mulighed for at redde mange menneskeliv. Da et af de argumenter, jeg har mødt, har været, at der ikke findes et godkendt lægemiddel til indikationen, så har jeg forespurgt Sundhedsstyrelsen, om det ikke er muligt at ansøge om dispensation til at importere og anvende Thioridazin (som nævnes som en mulighed længere nede i artiklen) som »helper compound« sammen med et af de gængse antibiotika. Sundhedsstyrelsen har bekræftet denne mulighed, når det drejer sig om livstruende sygdom, hvortil der ikke findes et virksomt alternativ. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Sundhedsstyrelsen kan afslå en sådan ansøgning, da det vil være at sammenligne med mord og være en kriminel handling. Thioridazin kan som »orphan drug« købes på et internationalt apotek, da det ikke markedsføres i Danmark, og det vil så kunne anvendes, indtil det af Jette Kristiansens forskerhold patenterede JEK47 kommer på markedet, hvilket ikke skulle vare så længe.
Bare kom ud af tusmørket. Det haster.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p>Bjerg T. MRSA-eksperter: Vi er på vej ind i tusmørket. Ugeskr Læger 2014;176:1828-31.</p></li></ol>
<p class="para para_$ID/NormalParagraphStyle">Lægerne kunne godt komme ud af MRSA-tusmørket ved at anvende Thioridazin i behandlingen, skriver dyrlæge Søren Nielsen. Mikrobiologen Hans Jørn Kolmos giver svar på tiltale: begræns forbruget af antimikrobielle stoffer i svineproduktionen</p>