I handlingsplanen mod MRSA i svinebesætninger fra april 2015 vedtog et stort flertal i Folketinget, at Fødevarestyrelsen skulle ændre »gult kort-ordningen« til en »differentieret gult kort-ordning«.
SVAR:
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
E-mail: mfvm@mfvm.dk
Interessekonflikter: ingen
Der er ikke slækket på kravene til cefalosporiner
Misforståelser om de kritisk vigtige antibiotika må ikke stå i vejen for en fælles indsats.
Lad mig indlede med at rette en misforståelse om vægtningen af de såkaldte cefalosporiner.
Det er kendt viden, at vi med det differentierede gule kort vægter nogle antibiotikatyper tungere end andre i landmandens medicinregnskab. Målet er ad den vej at begrænse forbruget på en mere relevant måde.
Fødevarestyrelsen har med det mål for øje og i overensstemmelse med Handlingsplan for husdyr-MRSA skærpet kravene til brugen af de såkaldt kritisk vigtige cefalosporiner og fluorokinoloner. Det er sket ved, at det differentierede gule kort vægter disse antibiotikatyper med en faktor på 10. De kritisk vigtige cefalosporiner omfatter ifølge WHO de såkaldte tredje- og fjerdegenerations cefalosporiner. Vægtningen af de ældre første- og andengenerations cefalosporiner er uændret på 1, bl.a. fordi der ikke er markedsført første- og andengenerations cefalosporiner til svin, ligesom de ikke er kritisk vigtige.
Skulle første- og andengenerations cefalosporiner på et tidspunkt blive markedsført til svin, vil Fødevarestyrelsen se på, om vægtningen bør justeres.
Målet med det differentierede gule kort må være, at vi hele tiden har en relevant og målrettet incitamentsstruktur. Vel at mærke målrettet reelle problemer.
Som en del af arbejdet med Handlingsplan for husdyr-MRSA har Fødevarestyrelsen nedsat to arbejdsgrupper. Den ene arbejdsgruppe gav bidrag til udarbejdelse af en teknisk løsning for vægtningen af antibiotika i et differentieret gult kort, der blev implementeret den 30. juni 2016. Den anden arbejdsgruppe udarbejder en behandlingsvejledning til svin, og sundhedssektoren er her lægefagligt repræsenteret ved Statens Serum Institut. Gruppen vurderer bl.a. antibiotika ud fra risikoen for udvikling af resistens, der kan være problematisk i den humane sundhedssektor. Gruppens arbejde forventes at kunne indgå i Fødevarestyrelsens indstilling til vægtning af antibiotika.
Den sidstnævnte arbejdsgruppe vil også til foråret komme med en vurdering af, hvordan vi skal håndtere forbruget af colistin, som DSKM nævner. Herefter udarbejder Fødevarestyrelsen en indstilling om, hvordan vi bedst håndterer brug af colistin, så vi også får taget hånd om de problemer, der eventuelt kan være her.
Yderligere har jeg besluttet, at vægtningen for tetracykliner fra årsskiftet øges fra 1,2 til 1,5. Samtidig er grænseværdierne for antibiotikaforbrug i svineproduktionen sænket – senest den 30. juni 2016. Jeg har derfor en klar forventning om, at vi med de samlede initiativer får reduceret forbruget.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til få gode konstruktive synspunkter og bidrag til arbejdet med reduktion af antibiotikaforbruget fremover.
SVAR:
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
E-mail: mfvm@mfvm.dk
Interessekonflikter: ingen
Der er ikke slækket på kravene til cefalosporiner
Misforståelser om de kritisk vigtige antibiotika må ikke stå i vejen for en fælles indsats.
Lad mig indlede med at rette en misforståelse om vægtningen af de såkaldte cefalosporiner.
Det er kendt viden, at vi med det differentierede gule kort vægter nogle antibiotikatyper tungere end andre i landmandens medicinregnskab. Målet er ad den vej at begrænse forbruget på en mere relevant måde.
Fødevarestyrelsen har med det mål for øje og i overensstemmelse med Handlingsplan for husdyr-MRSA skærpet kravene til brugen af de såkaldt kritisk vigtige cefalosporiner og fluorokinoloner. Det er sket ved, at det differentierede gule kort vægter disse antibiotikatyper med en faktor på 10. De kritisk vigtige cefalosporiner omfatter ifølge WHO de såkaldte tredje- og fjerdegenerations cefalosporiner. Vægtningen af de ældre første- og andengenerations cefalosporiner er uændret på 1, bl.a. fordi der ikke er markedsført første- og andengenerations cefalosporiner til svin, ligesom de ikke er kritisk vigtige.
Skulle første- og andengenerations cefalosporiner på et tidspunkt blive markedsført til svin, vil Fødevarestyrelsen se på, om vægtningen bør justeres.
Målet med det differentierede gule kort må være, at vi hele tiden har en relevant og målrettet incitamentsstruktur. Vel at mærke målrettet reelle problemer.
Som en del af arbejdet med Handlingsplan for husdyr-MRSA har Fødevarestyrelsen nedsat to arbejdsgrupper. Den ene arbejdsgruppe gav bidrag til udarbejdelse af en teknisk løsning for vægtningen af antibiotika i et differentieret gult kort, der blev implementeret den 30. juni 2016. Den anden arbejdsgruppe udarbejder en behandlingsvejledning til svin, og sundhedssektoren er her lægefagligt repræsenteret ved Statens Serum Institut. Gruppen vurderer bl.a. antibiotika ud fra risikoen for udvikling af resistens, der kan være problematisk i den humane sundhedssektor. Gruppens arbejde forventes at kunne indgå i Fødevarestyrelsens indstilling til vægtning af antibiotika.
Den sidstnævnte arbejdsgruppe vil også til foråret komme med en vurdering af, hvordan vi skal håndtere forbruget af colistin, som DSKM nævner. Herefter udarbejder Fødevarestyrelsen en indstilling om, hvordan vi bedst håndterer brug af colistin, så vi også får taget hånd om de problemer, der eventuelt kan være her.
Yderligere har jeg besluttet, at vægtningen for tetracykliner fra årsskiftet øges fra 1,2 til 1,5. Samtidig er grænseværdierne for antibiotikaforbrug i svineproduktionen sænket – senest den 30. juni 2016. Jeg har derfor en klar forventning om, at vi med de samlede initiativer får reduceret forbruget.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til få gode konstruktive synspunkter og bidrag til arbejdet med reduktion af antibiotikaforbruget fremover.
I differentieret gult kort-ordningen tæller antibiotika, som er særligt vigtige til behandling af syge mennesker, mere i svineproducenternes medicinregnskab end andre antibiotika. Til gruppen af særligt vigtige antibiotika hører cefalosporiner, som bruges til forebyggelse og behandling af alvorlige infektioner hos hospitalsindlagte patienter.
Brug af alle typer cefalosporiner fremmer udbredelsen af multiresistente bakterier. Blandt eksemplerne kan nævnes ESBL-producerende Salmonella og E. coli, VRE og MRSA. Derfor er det afgørende, at forbruget holdes på det lavest mulige niveau. I overensstemmelse hermed foreslog Fødevarestyrelsen i sit første udkast til den differentierede gult kort-ordning, at alle typer cefalosporiner skulle tælle med en faktor 10 i svineproducenternes medicinregnskab.
Landbrug & Fødevarer og Veterinærmedicinsk Industriforening modsatte sig dette og ønskede, at det kun var de nyeste cefalosporiner af tredje- og fjerdegeneration, som skulle tælle med den høje faktor 10. Derimod skulle brugen af de ældre cefalosporiner af første- og andengeneration liberaliseres og fremover kun tælle med en faktor 1. Fødevarestyrelsen efterkom erhvervets og medicinindustriens ønske, således at første- og andengenerationscefalosporiner nu vægtes med faktor 1 i stedet for som oprindeligt foreslået med faktor 10. Det åbner for, at svineproducenter i højere grad kan bruge disse cefalosporiner fremover.
Vi undrer os over, at Fødevarestyrelsen ikke fandt anledning til at medtage læger i arbejdsgruppen, som traf denne farlige beslutning. I arbejdsgruppen sad udelukkende repræsentanter for landbruget, medicinindustrien, dyrlægeforeningen og dyrlæger fra DTU og KU. Vi synes også, at det er besynderligt, at sundhedsvæsenets læger ikke engang fik mulighed for at kommentere arbejdsgruppens forslag i den efterfølgende høringsrunde.
Vi finder det stærkt beklageligt, at ministeriet har imødekommet fødevareproducenternes og medicinindustriens pres og liberaliseret brugen af første- og andengenerationscefalosporiner. Vi mener, at det er uansvarligt at øge brugen af disse stoffer i svineproduktionen, fordi det med stor sandsynlighed vil føre til flere resistente bakterier, som kan overføres til mennesker og på længere sigt true folkesundheden.
Vi vil derfor opfordre miljø- og fødevareministeren til at genoverveje beslutningen og i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens oprindelige forslag tilbageføre første- og andengenerationscefalosporiner til gruppen, som tæller med faktor 10. En endnu bedre løsning vil være helt at forbyde brugen af cefalosporiner i landbruget. Landbruget har kunnet leve uden at bruge disse antibiotika i årevis og bør også kunne det fremover.
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at forbruget af det for mennesker livsvigtige antibiotikum colistin har været stigende i landbruget i de senere år. Colistin er det absolut sidste antibiotikum, der er tilbage til behandling af multiresistente E. coli og beslægtede bakterier. Et stort forbrug af colistin i landbruget i andre lande har skabt totalt resistente bakterier, som nu også giver infektioner hos mennesker. Forbruget i Danmark er endnu lille, og derfor bør colistin helt forbydes til veterinært brug.
Vi møder gerne frem for at uddybe vores bekymringer.
<p>Vi finder det stærkt beklageligt, at ministeriet har imødekommet fødevareproducenternes og medicinalindustriens pres.</p>