Moral og etik før økonomi

Tak til præsten Gustav Bonnevie [1], fordi han tog bolden op fra min nytårshilsen med ønsket om debat om den tabte menneskelighed i vores sundhedsvæsen [2].

En af mine ældre kvindelige patienter var begyndt at blive dement. Hun ville ikke længere komme i konsultatio-nen hos mig. Jeg var på besøg hos hende. Hun serverede kaffe og fortalte om sit ensomme liv kun krydret med lidt paranoia. Jeg pudsede demenssygeplejersken på patienten, der dog nægtede at ville være med til et demensudredningsforløb. Efterhånden fik patienten mere hjælp i hjemmet og har nu dagligt tilsyn og klarer sig på denne måde i eget hjem, som hun helst vil.

Hvad ville konsekvensen for patienten have været, hvis hun var blevet henvist til CT?

Hun har fået den menneskelige omsorg, som jeg mener, at hun har fået det bedre af. Hun er blevet set af en psykiater fra demensklinikken, således at hun kan få tilskud til antidemensmedicin, selvom der ikke foreligger en CT. Hun er sluppet for strålerne og den forvirring, der kunne følge med et besøg på det store sygehus. Fordi patienten ikke vil være med til CT, går hensynet til patienten, lægens moral og etik op i en højere enhed med økonomien, den sparede meget dyre undersøgelse, CT.

Hvad ville konsekvensen for systemet have været, hvis patienten var blevet henvist til CT og udeblevet? Systemet er meget sårbart over for udeblivelser. Økonomien hænger ikke sammen. Der er menneskelige konsekvenser for personalet i form af frustrationer på mange fronter. Spildtid, der skal indhentes senere med øget stress til følge.

Hvis for mange udebliver til screeningsundersøgelser, falder validiteten af evidensen for effekten af screeningen. Ideen med screening er, at man med en billig undersøgelse kan opspore sygdom i tidlig fase, men billig synes at være glemt i dag, jf. mammografiscreening. Og det menneskelige element forsvinder sammen med den tiltagende og avancerede teknik.

Jeg gruer for mødet med den første patient, der kommer til mig med et positivt fund ved mammografiscreening.

En rask og glad kvinde det ene øjeblik, en bundulykkelig kvinde, hvis verden er slået itu, det næste øjeblik. Hun har ikke kunnet forberede sig psykisk, og jeg har ikke været med i forløbet, før hendes verden er slået i stykker, modsat cervix-screening.

Når sagen ses fra systemets side, vejer økonomien tungere end moral og etik ligesom hos visse forsikringsselskaber, der nævner afkast før etik i forbindelse med deres investeringer.

Men vi bruger alle kræfter og ressourcer på at sørge for produktion, produktivitet, ventelister og pakkeforløb, som formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (A), siger [3]. Altså vækst!

Hvor bliver det enkelte menneske af? spørger præsten Gustav Bonnevie [1].

Lægers redskab, tænkningen, at stille en diagnose, og derefter handle, instituere en behandling, er selvfølgelig påvirket af den udvikling, der altid foregår.

Og det menneskelige element er forsvundet sammen med den tiltagende og avancerede teknik. Mennesket er forsvundet i de moderne diagnoser, fx ADHD og HNPCC. Behandlingen bliver tilsvarende teknisk og inhuman som livslang medicinering og avancerede og tekniske screeninger. Når mennesket patienten er væk, er der ikke brug for mennesket lægen. Hvorfor får jeg overhovedet anfægtelser over den manglende CT? Jeg vil gerne gøre mit arbejde godt men er ofte i tvivl om, hvad der er godt. I disse tilfælde kan min adfærd påvirkes ved tekniske guidelines. Facilitering eller praksisbesøg er en metode, der har vist sig at kunne påvirke lægers adfærd, viser forfatterne i en originalartikel under Videnskab og praksis [4].

Jeg bliver påvirket til at tro, at en CT hører med til udredningen af demente patienter.

Teknikken og økonomien er trængt ind foran den menneskelige moral og etik i det gode lægearbejde.