Vi har med interesse læst statusartiklen om mobilt akutteam (MAT) [1]. Artiklen giver en god faglig og klinisk relevant gennemgang af emnet. Den ledsagende leder [2] er derimod løsrevet fra den kliniske hverdag med en letkøbt og direkte fejlagtig titel. De gentagne krav om evidens i form af »internationalt baserede, randomiserede studier« samt forslaget om at standse yderligere implementering af MAT i afventen på disse resultater er i denne kontekst malplaceret.
Etablering af MAT er en kompleks og primært organisatorisk forandring, iværksat bl.a. fordi undersøgelser har vist, at man med den nuværende organisation ikke på sufficient vis og inden for en rimelig tidsramme kan detektere og behandle akut opstået forværring i indlagte patienters tilstand. Etablering af MAT kræver systematiske ændringer af en række arbejdsgange og rutiner. Effekten af disse ændringer kan næppe alene måles efter strengt naturvidenskabelige kriterier. Flere af forfatterne bag de hidtil publicerede undersøgelser af MAT har derfor frarådet yderligere forsøg på randomiserede undersøgelser, fordi de rent metodologisk er uegnede til belysning af den aktuelle problematik [3]. Derudover skal det i øvrigt bemærkes, at hvis man vælger at foretage en nærmere analyse af MERIT-studiet [4], viser det sig, at MAT-kald i interventionsgruppen ikke blev aktiveret i 30-50% af tilfældene trods fund af positive kaldekriterier. Det tyder på et organisatorisk problem som medvirkende årsag til den udeblevne effekt i overlevelse - et forhold, der bør inddrages, når konceptet vurderes.
I lederen stilles der yderligere en række spørgsmål, som pladsen desværre ikke tillader uddybende svar på. Der er behov for yderligere dokumentation og forskning, og der er i Region Hovedstaden etableret et samarbejdsforum med dette sigte. At MAT skal være tilgængelig på døgnbasis, siger sig selv. Akut forværring opstår døgnet rundt - men desværre har akutberedskabet sjældent samme kvalitet døgnet rundt. Skal MAT kunne iværksætte behandlinger, der går imod planlagt behandling? Naturligvis! Pointen er netop, at akut intervention sker ved dialog og samarbejde - mellem sengeafdelingen med specialekendskab til patientens grundlidelse og MAT med kompetencer inden for vurdering og behandling af kritisk syge patienter. MAT er et tilbud om fagligt samarbejde, også uddannelsesmæssigt, om og til gavn for de akutte og kritisk syge patienter.
Vi mener ud fra litteraturen og på baggrund af mange års klinisk erfaring med akutte patienter, at der er tilstrækkeligt belæg for den erkendelse, at behandlingen af akut kritisk sygdom kan iværksættes tidligere og udføres bedre, end det sker i dag. En indsats målrettet på sengeafdelingerne ville kunne ændre noget, men vi har ikke set udviklingen gå den vej i de seneste år - snarere tværtimod. Det er ikke dokumenteret, at MAT redder liv, og det kan diskuteres, om det randomiserede studie er den rette metode til belysning af dette. Akutte og kritisk syge patient bør identificeres tidligt og behandles hurtigt, og derfor bør arbejdet med MAT og relaterede organisationsændringer fortsætte.
<ol class="Litt-list">
<li>Petersen JA, Bunkenborg G, Lund C. Mobilt akutteam. Ugeskr Læger 2008;170:2661-3.</li>
<li>Løfgren B, Krarup NH. Mobilt Akut Team - redder ikke liv. Ugeskr Læger 2008;170:2659.</li>
<li>DeVita MA, Bellomo R. The case of rapid response systems: are randomized clinical trials the right methodology to evaluate systems of care? Crit Care Med 2007;35:1413-4.</li>
<li>Hillman K, Chen J, Cretikos M et al. Introduction of the medical emergency team (MET) system. Lancet 2005;365:2091-7.</li>
</ol>