Vi er netop blevet opmærksomme på at Ugeskrift for Læger i december 2014 [1] bragte en anmeldelse ved Peter Rossel af vores bog »Videnskabsteori. Lærebog for sundhedsprofessionelle«. Anmeldelsen rummer en række misvisende og uvederhæftige påstande, hvoraf vi gerne vil adressere et par i det følgende.
Lektor emeritus, mag.art. Peter Rossel
E-mail: pero@sund.ku.dk
Interessekonflikter: ingen
Først forfatternes påstand om, at de skriver præcist det, der bliver efterlyst om Poppers demarkationskriterium. Nej, for det nævnes ikke, at det primære formål med demarkationskriteriet er at adskille videnskabelige teorier fra pseudovidenskablige teorier, dvs. teorier der uden at være det giver sig ud herfor. Fordi en teori ikke er videnskabelig, er den jo ikke dermed pseudovidenskabelig, medmindre det foregives, at den er videnskabelig. Pointen er væsentlig i denne sammenhæng, da bogen også omhandler alternativ medicin. Dernæst spørgsmålene om Kuhn, normalvidenskab og confirmation bias. Her må det fastholdes, at der er tale om misrepræsentation. Selv om det er korrekt, at forskere i normalvidenskabelige perioder ikke stiller spørgsmålstegn ved og kritisk efterprøver grundlæggende teorier og antagelser, indebærer dette ikke, at de ligger under for confirmation bias. I [1] beskrives korrekt normalvidenskabelig forskning ifølge Kuhn således: »Normalvidenskaben bygger på, at man holder sig til paradigmet, så længe de redskaber, det leverer, ser ud til at virke godt. Ved at holde sig til de værktøjer, man er fortrolig med, bevæger videnskaben sig hurtigt dybt ned i de udstukne forskningsspørgsmål«. At karakterisere dette som confirmation bias afslører et manglende kendskab til Kuhns historisk baserede videnskabsopfattelse. Med hensyn til spørgsmålet om måleinstrumenter er min kritik forfatternes påstand om, at måleinstrumenter ontologisk set er objektive. Jeg vil her fastholde min kritik af, at forfatterne ikke behersker de helt fundamentale distinktioner mellem objektivitet og subjektivitet i ontologisk og epistemisk betydning. Distinktioner som John R. Searle har behandlet grundigt i adskillige af sine arbejder, bl.a. i [2]. Derimod er måleinstrumenter objektive i epistemisk betydning. Med hensyn til forfatterenes påstand om, at de intet sted taler for en induktivistisk tilgang, henvises til s. 64, 109 og 117.
Hermed burde påstanden om, at min anmeldelse »rummer en række misvisende og uvederhæftige påstande« være gendrevet. Samtidig fastholdes bedømmelsen, at bogen ikke er dybtgående i behandlingen af de forskellige emner, der tages op, og at den misrepræsenterer nogle grundlæggende distinktioner og videnskabsteoretiske positioner.
LITTERATUR
-
Andersen H, Emmeche C, Norup M et al. Videnskabsteori for de biologiske fag. Biofolia, 2006:49.
-
Searle JR. The construction of social reality. The Free Press 1995:8-12.
Lektor emeritus, mag.art. Peter Rossel
E-mail: pero@sund.ku.dk
Interessekonflikter: ingen
Først forfatternes påstand om, at de skriver præcist det, der bliver efterlyst om Poppers demarkationskriterium. Nej, for det nævnes ikke, at det primære formål med demarkationskriteriet er at adskille videnskabelige teorier fra pseudovidenskablige teorier, dvs. teorier der uden at være det giver sig ud herfor. Fordi en teori ikke er videnskabelig, er den jo ikke dermed pseudovidenskabelig, medmindre det foregives, at den er videnskabelig. Pointen er væsentlig i denne sammenhæng, da bogen også omhandler alternativ medicin. Dernæst spørgsmålene om Kuhn, normalvidenskab og confirmation bias. Her må det fastholdes, at der er tale om misrepræsentation. Selv om det er korrekt, at forskere i normalvidenskabelige perioder ikke stiller spørgsmålstegn ved og kritisk efterprøver grundlæggende teorier og antagelser, indebærer dette ikke, at de ligger under for confirmation bias. I [1] beskrives korrekt normalvidenskabelig forskning ifølge Kuhn således: »Normalvidenskaben bygger på, at man holder sig til paradigmet, så længe de redskaber, det leverer, ser ud til at virke godt. Ved at holde sig til de værktøjer, man er fortrolig med, bevæger videnskaben sig hurtigt dybt ned i de udstukne forskningsspørgsmål«. At karakterisere dette som confirmation bias afslører et manglende kendskab til Kuhns historisk baserede videnskabsopfattelse. Med hensyn til spørgsmålet om måleinstrumenter er min kritik forfatternes påstand om, at måleinstrumenter ontologisk set er objektive. Jeg vil her fastholde min kritik af, at forfatterne ikke behersker de helt fundamentale distinktioner mellem objektivitet og subjektivitet i ontologisk og epistemisk betydning. Distinktioner som John R. Searle har behandlet grundigt i adskillige af sine arbejder, bl.a. i [2]. Derimod er måleinstrumenter objektive i epistemisk betydning. Med hensyn til forfatterenes påstand om, at de intet sted taler for en induktivistisk tilgang, henvises til s. 64, 109 og 117.
Hermed burde påstanden om, at min anmeldelse »rummer en række misvisende og uvederhæftige påstande« være gendrevet. Samtidig fastholdes bedømmelsen, at bogen ikke er dybtgående i behandlingen af de forskellige emner, der tages op, og at den misrepræsenterer nogle grundlæggende distinktioner og videnskabsteoretiske positioner.
LITTERATUR
-
Andersen H, Emmeche C, Norup M et al. Videnskabsteori for de biologiske fag. Biofolia, 2006:49.
-
Searle JR. The construction of social reality. The Free Press 1995:8-12.
Peter Rossel skriver: »I omtalen af K. Poppers demarkationskriterium om falsificerbarhed nævnes ikke, at formålet hermed primært er at adskille videnskabelige teorier fra pseudovidenskabelige teorier«. I afsnittets indledning (s. 50) skriver vi imidlertid: »En af Poppers centrale videnskabsfilosofiske påstande er, at testbarhed både er en nødvendig og en tilstrækkelig betingelse for, at en teori er videnskabelig … Testbarhed skal efter hans opfattelse forstås som falsificerbarhed. Så ifølge Popper er videnskabelige teorier defineret ved at være falsificerbare«. Vi skriver således præcis det, som bliver efterlyst.
Peter Rossel skriver: »I afsnittet 'Fejlkilder' diskuteres confirmation bias og T. Kuhns historisk baserede videnskabsopfattelse. Diskussionen giver indtryk af, at forskere i normalvidenskabelige perioder generelt ligger under for en sådan bias, hvilket misrepræsenterer Kuhns karakteristik af normalvidenskabeligt arbejde«. Men confirmation bias er defineret som det at søge eller forholde sig til information på en måde, der bekræfter ens overbevisninger, og dette svarer netop til Kuhns beskrivelse af videnskabens udvikling. F.eks. står der i det ansete referenceværk Stanford Encyclopedia of Philosophy: »Periods of normal science and revolutionary science are clearly distinguished. In particular paradigms and their theories are not questioned and not changed in normal science ...«. Vores fremstilling stemmer således overens med den gængse udlægning i forskningen, og vi opfatter det derfor som ukvalificeret at betegne den som »en misrepræsentation«.
Peter Rossel skriver: »Endelig giver forfatterne udtryk for en fejlagtig induktivistisk opfattelse af den videnskabelige proces: At man altid starter enhver form for empirisk videnskab med indsamling af data for derefter at nå frem til sin hypotese/teori«. Imidlertid er hele bogen bygget op ud fra den grundforudsætning, at alt akademisk arbejde begynder med et forskningsspørgsmål (se s. 211 for en række eksempler), og samme opfattelse giver vi udtryk for på s. 106-107, 210-211 og 224-226. Vi taler derimod intet sted for en induktivistisk tilgang.
Endelig undrer vi os over, at det efter Peter Rossels mening er »fejlagtigt«, når vi skriver, at måleinstrumenter eksisterer objektivt. At hævde, at de ikke gør, vil nemlig være en usædvanligt kontroversiel antagelse med ekstreme implikationer.
Vi giver gerne flere eksempler, men de nævnte er sigende for anmeldelsens generelle kvalitet.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p> http://ugeskriftet.dk/debat/boganmeldelse-videnskabsteori-laerebog-sund…;
<p>Ny bog om videnskabsteori skaber debat.</p>