Ramberg et al [1] udelader publicerede data om kredsløbsstoppets neurologi:
Under kardiopulmonal genoplivning (CPR) genvindes respirationsbevægelser, pupillys, hoste/svælgereflekser og ciliospinale reflekser i den anførte rækkefølge og indbyrdes afhængige i tid. Er reflekserne til stede inden for 7, 12, 23 og 28 minutter genvinder patienterne oftere bevidsthed, end hvis de tidligst har reflekserne efter 15, 28, 58 og 52 minutter [2].
SVAR: Cerebrale prognostiske tegn efter kredsløbsstop
På vegne af forfattergruppen Emilie Ramberg. E-mail: eram12@live.dk
Interessekonflikter: ingen
Tak til overlæge E.O. Jørgensen for interessen for vores arbejde [1]. Vi er meget enige i, at repetititive neurologiske og elektroencefalografiske undersøgelser (EEG) er værdifulde hos bevidstløse hjertestopoverlevere.
Vi finder dog ingen evidens for, at man med kliniske eller parakliniske undersøgelser enkeltvis med sikkerhed kan prognosticere det neurologiske udfald hos bevidstløse overlevere af kredsløbsstop [2, 3].
Elektroencefalogram er en vigtig prognostisk markør ved cerebralt udfald hos komatøse patienter
efter hjertestop, også efter hypotermibehandling, men er efter vores mening ikke ideel. De fleste studier
om dette emne er ikke entydige, og EEG har på dette område en lav interoperatørpræcision [4].
Vi fastholder anbefalingen af at have en multimodal tilgang til gruppen af patienter med manglende
opvågning efter hjertestop med kombination af flere prognostiske parametre under hensyntagen til det
konkrete patientforløb.
Litteratur
1. Ramberg E, Fedder AM, Dyrskog S et al. Vurdering af prognose hos patienter med manglende opvågning efter hjertestop. Ugeskr Læger 2014;176:V01140052.
2. Oddo M, Rossetti AO. Predicting neurological outcome after cardiac arrest. Curr Opin Crit Care 2011;17:254-9.
3. Hirsch LJ, LaRoche SM, Gaspard N et al. American Clinical Neurophysiology Society's Standardized Critical Care EEG Terminology: 2012 version. J Clin Neurophysiol 2013;30:1-27.
4. Westhall E, Rosén I, Rossetti AO et al. Interrater variability of EEG interpretation in comatose cardiac arrest patients. Clin Neurophysiol 2015:S1388-245
SVAR: Cerebrale prognostiske tegn efter kredsløbsstop
På vegne af forfattergruppen Emilie Ramberg. E-mail: eram12@live.dk
Interessekonflikter: ingen
Tak til overlæge E.O. Jørgensen for interessen for vores arbejde [1]. Vi er meget enige i, at repetititive neurologiske og elektroencefalografiske undersøgelser (EEG) er værdifulde hos bevidstløse hjertestopoverlevere.
Vi finder dog ingen evidens for, at man med kliniske eller parakliniske undersøgelser enkeltvis med sikkerhed kan prognosticere det neurologiske udfald hos bevidstløse overlevere af kredsløbsstop [2, 3].
Elektroencefalogram er en vigtig prognostisk markør ved cerebralt udfald hos komatøse patienter
efter hjertestop, også efter hypotermibehandling, men er efter vores mening ikke ideel. De fleste studier
om dette emne er ikke entydige, og EEG har på dette område en lav interoperatørpræcision [4].
Vi fastholder anbefalingen af at have en multimodal tilgang til gruppen af patienter med manglende
opvågning efter hjertestop med kombination af flere prognostiske parametre under hensyntagen til det
konkrete patientforløb.
Litteratur
1. Ramberg E, Fedder AM, Dyrskog S et al. Vurdering af prognose hos patienter med manglende opvågning efter hjertestop. Ugeskr Læger 2014;176:V01140052.
2. Oddo M, Rossetti AO. Predicting neurological outcome after cardiac arrest. Curr Opin Crit Care 2011;17:254-9.
3. Hirsch LJ, LaRoche SM, Gaspard N et al. American Clinical Neurophysiology Society's Standardized Critical Care EEG Terminology: 2012 version. J Clin Neurophysiol 2013;30:1-27.
4. Westhall E, Rosén I, Rossetti AO et al. Interrater variability of EEG interpretation in comatose cardiac arrest patients. Clin Neurophysiol 2015:S1388-245
I det første år efter CPR restitueres hjernens funktioner hos bevidstløse i faser: Tidligst er kun kranienervereflekserne til stede, så følger fasen med decerebreret motorisk svar og EEG uden påviselig kortikal aktivitet, dernæst dekortikerede eller stereotype svar og intermitterende kortikal aktivitet og endelig fasen med kontinuerlig kortikal aktivitet ved opvågnen koblet med formålsrettet afværge. Abnorme forløb identificeres ved stagnerende eller inkomplet genvindelse eller tab af funktioner. EEG med Intermitterende deltaaktivitet +/- spikes-sharpwaves på grund af ikkepåviselig kortikal aktivitet ses hos en tredjedel af patienterne, af hvilke nogle sidenhen vågner. Kalorisk vestibulært eller stereotypt motorisk svar efter en og 24 timer differentierer de patienter, som genvinder bevidstheden fra dem, der forbliver bevidstløse. Motorik og EEG-fund hos de bevidstløse er således ikke tegn på hjerneskade, som efter traumatisk hjernelæsion, men udtryk for hjernens funktionsstade. Halvdelen af patienterne genvinder bevidstheden, flertallet inden for 128 timer.
I løbet af det første år definerer motoriske, sensoriske og mentale patientfærdigheder tre faser og neurologiske endpoints: svære, moderate og lette/ingen sequelae. Sequelae ses som inkomplet genvindelse af funktioner, myoklonier, spikes-sharpwaves i EEG og tab af funktioner [3, 4].
»Isolelektrisk« EEG eksisterer ikke, og »fladt« EEG kan bestå af kun ekstracerebrale signaler. Registreres der EEG med høj følsomhed efter angiografidokumenteret ophørt hjernegennemblødning indeholder det potentialer fra omgivelserne og EEG-apparatet, fra patientbevægelser med hjerte- og pulsslag, ventilationen samt EKG. Efter elektronisk subtraktion af interferens defineres EEG uden påviselig kortikal aktivitet ved potentialer < 2 uV [5].
Repetititive neurologiske test og EEG-test er af høj diskriminativ værdi, når bevidstløse overlevere af kredsløbsstop skal vurderes, fordi den globale hjerneiskæmis naturhistorie er kendt. Vore prognostiske regler må fortsat kunne anvendes under CPR og i de første minutter til dage efter genoplivning, når nedkøling og sedation ikke anvendes, endnu ikke er opnået eller er ophørt – hvis man tager højde for fremtidige populationers karakteristika og a priori odds.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>Ramberg E, Fedder AM, Dyrskog S et al. Vurdering af prognose hos patienter med manglende opvågning efter hjertestop. Ugeskr Læger 2014;176:V01140052. </p></li>
<li><p>Jørgensen EO. Course of neurological recovery and cerebral prognostic signs during cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 1997;35:6-19. </p></li>
<li><p>Jørgensen EO, Holm S. The natural course of neurological recovery following cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 1998;36:111-22. </p></li>
<li><p>Jørgensen EO, Holm S. Prediction of neurological outcome after cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 1999;41:145-52.</p></li>
<li><p>Jørgensen EO. Requirements for recording the EEG at high sensitivity in suspected brain death. Electroenceph Clin Neurophysiol 1974;36:65-9. </p></li>
</ol>
<p></p>