”Næsten halvdelen af alle over 60 år lider af lumbalstenose” – overskrift på forsiden af Ugeskrift for Læger 23/2016 med reference til en statusartikel inde i bladet. Jeg undrede mig. Jeg er selv over 60, har god kontakt med jævnaldrende og kender ingen med spinalstenose! Ugeskriftets redaktion har i bedste ugebladsstil og endda på bladets forside fastslået, at halvdelen af os over 60 lider af spinalstenose; en påstand, der ikke fremgår af selve artiklen, og som desuden er ganske urigtig.
>Svar: Lumbal spinalstenose er faktisk en folkesygdom
1. reservelæge, ph.d.-studerende Andreas Kiilerich Andresen
E-mail : andreas.andresen@rsyd.dk
Sektoransvarlig overlæge Carsten Ernst
Forskningsleder, overlæge Mikkel Ø. Andersen
Center for Rygkirurgi og Forskning, Sygehus Lillebælt, Middelfart
Interessekonflikter: ingen
Som det fremgår af vores statusartikel, har omkring 50% af alle +60-årige CT-verificeret forsnævring af spinalkanalen. I praksis anvendes i dag oftest MR-skanning, og her har man, som det nævnes i kommentaren, fundet moderat til svær spinalstenose hos omkring 75% af raske patienter over 60 år [1].
Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at op til 75% af alle +60-årige har spinalstenose, da sygdommen – som det fremgår af statusartiklen – er at betragte som et syndrom med en blanding af de kliniske symptomer og billeddiagnostik.
Et af de første symptomer, som patienterne præsenterer, er manglende proprioceptiv sans, dårlig balance og dermed øget faldtendens. I den citerede japanske artikel har man ved den kliniske undersøgelse ikke vurderet patienternes balance, og i den forbindelse har man muligvis underdiagnosticeret syndromet spinalstenose.
Som rygkirurger oplever vi gang på gang i klinikken, at mange patienter har gået med symptomer på manifest spinalstenose i op til flere år, før de henvises. Der er således i høj grad manglende awareness for denne tilstand. Det er rigtigt, som det beskrives i kommentaren, at artiklen er skrevet ud fra et rygkirurgisk perspektiv. Vi har i forbindelse med udformningen af artiklen ledt efter ikkekirurgiske behandlingsmuligheder, der tilfører værdi til patienterne, men evidensen for, at ikkekirurgisk behandling gør en forskel for patienterne, er meget svag.
Vi mener, at spinalstenose er et problemkompleks, hvor man med kirurgisk behandling opnår stor patienttilfredshed, bedre gangdistance og bedring i livskvalitet, hvilket for nylig er afrapporteret i Danish Medical Journal [2].
Den demografiske udvikling i Danmark har i de seneste år medført, at hver fjerde dansker er over 60 år imod hver femte i 2000 [3]. I kommentaren fremgår det, at ca. 5% af de MR-skannede patienter rent faktisk har symptomer på spinalstenose. I Danmark vil det så svare til 5% af de 25% over 60 år, svarende til 1,25% af alle danskere i 2016. Definitorisk, jf. Gyldendals store danske ordbog, er en folkesygdom en sygdom, som mindst 1% af befolkningen lider af [4].
Sluttelig vil vi henlede opmærksomheden på Dansk Rygkirurgisk Årsrapport [5], hvoraf det fremgår, at den hyppigste lænderygoperation i Danmark gennem flere år har været dekompression af lumbal spinalstenose.
Litteratur
1. Ishimoto Y, Yoshimura N, Muraki S et al Associations between radiographic lumbar spinal stenosis and clinical symptoms in the general population: the Wakayama Spine Study. Osteoarthritis Cartilage 2013;21:783-8.
2. Paulsen RT, Bouknaitir JB, Fruensgaard S et al. Patient are satisfied one year after decompression surgery for lumbar spinal stenosis. Dan Med J 2016;63(11):A5299.
3. Danmark i tal 2016. København: Danmarks Statistik, 2016.
4. Gyldendal. Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/ (13. dec 2016).
5. Dansk Rygkirurgisk Selskab. DaneSpine rapport 2013-2015. www.drksdanespine.dk/wm420129 (13. dec 2016).
>Svar: Lumbal spinalstenose er faktisk en folkesygdom
1. reservelæge, ph.d.-studerende Andreas Kiilerich Andresen
E-mail : andreas.andresen@rsyd.dk
Sektoransvarlig overlæge Carsten Ernst
Forskningsleder, overlæge Mikkel Ø. Andersen
Center for Rygkirurgi og Forskning, Sygehus Lillebælt, Middelfart
Interessekonflikter: ingen
Som det fremgår af vores statusartikel, har omkring 50% af alle +60-årige CT-verificeret forsnævring af spinalkanalen. I praksis anvendes i dag oftest MR-skanning, og her har man, som det nævnes i kommentaren, fundet moderat til svær spinalstenose hos omkring 75% af raske patienter over 60 år [1].
Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at op til 75% af alle +60-årige har spinalstenose, da sygdommen – som det fremgår af statusartiklen – er at betragte som et syndrom med en blanding af de kliniske symptomer og billeddiagnostik.
Et af de første symptomer, som patienterne præsenterer, er manglende proprioceptiv sans, dårlig balance og dermed øget faldtendens. I den citerede japanske artikel har man ved den kliniske undersøgelse ikke vurderet patienternes balance, og i den forbindelse har man muligvis underdiagnosticeret syndromet spinalstenose.
Som rygkirurger oplever vi gang på gang i klinikken, at mange patienter har gået med symptomer på manifest spinalstenose i op til flere år, før de henvises. Der er således i høj grad manglende awareness for denne tilstand. Det er rigtigt, som det beskrives i kommentaren, at artiklen er skrevet ud fra et rygkirurgisk perspektiv. Vi har i forbindelse med udformningen af artiklen ledt efter ikkekirurgiske behandlingsmuligheder, der tilfører værdi til patienterne, men evidensen for, at ikkekirurgisk behandling gør en forskel for patienterne, er meget svag.
Vi mener, at spinalstenose er et problemkompleks, hvor man med kirurgisk behandling opnår stor patienttilfredshed, bedre gangdistance og bedring i livskvalitet, hvilket for nylig er afrapporteret i Danish Medical Journal [2].
Den demografiske udvikling i Danmark har i de seneste år medført, at hver fjerde dansker er over 60 år imod hver femte i 2000 [3]. I kommentaren fremgår det, at ca. 5% af de MR-skannede patienter rent faktisk har symptomer på spinalstenose. I Danmark vil det så svare til 5% af de 25% over 60 år, svarende til 1,25% af alle danskere i 2016. Definitorisk, jf. Gyldendals store danske ordbog, er en folkesygdom en sygdom, som mindst 1% af befolkningen lider af [4].
Sluttelig vil vi henlede opmærksomheden på Dansk Rygkirurgisk Årsrapport [5], hvoraf det fremgår, at den hyppigste lænderygoperation i Danmark gennem flere år har været dekompression af lumbal spinalstenose.
Litteratur
1. Ishimoto Y, Yoshimura N, Muraki S et al Associations between radiographic lumbar spinal stenosis and clinical symptoms in the general population: the Wakayama Spine Study. Osteoarthritis Cartilage 2013;21:783-8.
2. Paulsen RT, Bouknaitir JB, Fruensgaard S et al. Patient are satisfied one year after decompression surgery for lumbar spinal stenosis. Dan Med J 2016;63(11):A5299.
3. Danmark i tal 2016. København: Danmarks Statistik, 2016.
4. Gyldendal. Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/ (13. dec 2016).
5. Dansk Rygkirurgisk Selskab. DaneSpine rapport 2013-2015. www.drksdanespine.dk/wm420129 (13. dec 2016).
Ved gennemlæsning af statusartiklen fremgår det, at spinalstenosen nu er blevet til en folkesygdom, idet 47% af personer over 60 år har stenose påvist ved CT [1]. De refererede tal er korrekte, men det er derimod ikke rigtigt, at halvdelen af os over 60 lider, i hvert fald ikke af spinalstenose. Statusartiklen nævner ganske rigtigt, at den kliniske definition på lumbal spinalstenose ofte er ”lidt svævende”, og at den radiologiske definition ”ikke er helt entydig”, men begreberne blandes sammen i artiklen, som selv fremtræder svævende og uklar. Det er tydeligt, at artiklen isoleret tager udgangspunkt i rygkirurgens perspektiv og ikke forholder sig til, hvad der for andre klinikere, med kontakt til rygpatienter, er et centralt spørgsmål, f.eks. ”Hvilken sammenhæng er der mellem kliniske symptomer og billediagnostik?”. Denne problemstilling er i øvrigt helt generel i forholdet mellem symptomer og paraklinik, f.eks. i forhold til smerter og radiologisk påvist osteoartrose eller rygsmerter og MR- skanning, hvor relationen er meget begrænset og sjældent bidrager hverken til behandling eller til vurdering af prognosen.
Der er en vis sammenhæng mellem sværhedsgraden af en billeddiagnostisk spinalstenose og symptomer og mellem sværhedsgrad og alder, men flere studier viser, at sammenhængen er ringe. For det første angiver de føromtalte 47% ifølge forfatterne en relativ eller begrænset radiologisk stenose [1], men denne relative stenose er ikke i dette studie relateret til lændesmerter i modsætning til den absolutte spinalstenose (19% af populationen over 60), hvor oddsratio angives til 3. For det andet er det under en femtedel med radiologisk påvist svær lumbal spinalstenose, der har kliniske symptomer [2], dvs. ryg- og eller bensmerter. Flere undersøgelser viser, at 20-30% af de ældre aldersgrupper har radiologisk påvist svær spinalstenose [1, 2], hvoraf således en femtedel angives at have symptomer. Sammenfattende er det derfor kun omkring 5% af befolkningen over 60, der har symptomer som følge af lumbal spinalstenose, som derfor næppe kan betragtes som en folkesygdom.
I øvrigt nævner statusartiklen, at lumbal spinalstenose er den hyppigste årsag til rygkirurgi i Danmark; det er den dog ikke ifølge Sundhedsstyrelsen, men det er en helt anden historie.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p> Kalichman L, Cole R, Kim DH et al. Spinal stenosis prevalence and associations with symptoms: The Framingham Study. Spine J 2009;9:545-50.</p></li>
<li><p> Ishimoto Y, Yoshimura N, Muraki S et al. Associations between radiographic lumbar spinal stenosis and clinical symptoms in the general population: the Wakayama Spine Study. Osteoarthritis Cartilage 2013;21:783-8.</p></li>
</ol>
<p>Statusartikel i Ugeskrift for Læger overdriver udbredelsen af spinalstenose.</p>