Jeg er lige fyldt 50 år og er derfor blevet inviteret til at deltage i rutinemæssig screening for tyktarmskræft. Screeningen skal foregå hvert andet år, indtil jeg fylder 75 år. Sammen med invitationen er der en informationspjece fra Sundhedsstyrelsen, hvor man finder en række oplysninger, f.eks.:
Enhedschef Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen svarer:
Tak til Mats Lindberg for konstruktive forslag til forbedring af vores informationsmateriale om det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, som blev iværksat i marts 2012.
Livstidsrisikoen for at få tarmkræft er ca. 5%. Langt de fleste borgere, der tilbydes deltagelse i den nationale screening for tarmkræft, har ikke tarmkræft og får det heller ikke. Den primære screeningsmetode bør derfor være brugervenlig, skånsom og sensitiv. Derfor har vi i Danmark valgt at screene med en immunologisk afføringstest, og kun tilbyde koloskopi ved fund af blod i afføringen.
I informationspjecen har vi i absolutte tal forsøgt at tydeliggøre konsekvenserne ved deltagelse i screeningsprogrammet: For hver 100 personer, der indsender afføringsprøver, vil 5-10 have blod i afføringen og blive tilbudt koloskopi. For hver 100 personer, der koloskoperes, vil 25 have normal tarm, 66 få påvist polypper, 43 få fjernet polypper og ni få påvist kræft. Vi forsøger således ikke at skjule, at den immunologiske afføringstest har lav specificitet for tarmkræft. Risici ved kikkertundersøgelsen angives også i absolutte tal.
Men der er altid plads til forbedring, og det havde nok været endnu mere tydeligt, hvis vi derudover havde angivet fordele og ulemper i absolutte og sammenlignelige størrelser, ligesom vi gør i vores pjece om screening for brystkræft, hvor vi oplyser, at seks dødfald af brystkræft kan undgås for hver 1.000 screenede kvinder, mens 13 ud af 1.000 kvinder, der deltager i hele screeningsprogrammet med mammografi, vil blive udsat for overdiagnostik.
Der kommer løbende ny evidens på området, ligesom det nye danske screeningsprogram for tarmkræft vil blive tæt monitoreret ved bl.a. en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. Vi vil forsøge at holde vores informationsmateriale opdateret i samme takt og lade Lindbergs forslag indgå i arbejdet med næste revision af pjecen om tarmkræftscreeningsprogrammet.
Enhedschef Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen
Kontakt: sbro@sst.dk
Interessekonflikter: ansat i Sundhedsstyrelsen
Enhedschef Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen svarer:
Tak til Mats Lindberg for konstruktive forslag til forbedring af vores informationsmateriale om det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, som blev iværksat i marts 2012.
Livstidsrisikoen for at få tarmkræft er ca. 5%. Langt de fleste borgere, der tilbydes deltagelse i den nationale screening for tarmkræft, har ikke tarmkræft og får det heller ikke. Den primære screeningsmetode bør derfor være brugervenlig, skånsom og sensitiv. Derfor har vi i Danmark valgt at screene med en immunologisk afføringstest, og kun tilbyde koloskopi ved fund af blod i afføringen.
I informationspjecen har vi i absolutte tal forsøgt at tydeliggøre konsekvenserne ved deltagelse i screeningsprogrammet: For hver 100 personer, der indsender afføringsprøver, vil 5-10 have blod i afføringen og blive tilbudt koloskopi. For hver 100 personer, der koloskoperes, vil 25 have normal tarm, 66 få påvist polypper, 43 få fjernet polypper og ni få påvist kræft. Vi forsøger således ikke at skjule, at den immunologiske afføringstest har lav specificitet for tarmkræft. Risici ved kikkertundersøgelsen angives også i absolutte tal.
Men der er altid plads til forbedring, og det havde nok været endnu mere tydeligt, hvis vi derudover havde angivet fordele og ulemper i absolutte og sammenlignelige størrelser, ligesom vi gør i vores pjece om screening for brystkræft, hvor vi oplyser, at seks dødfald af brystkræft kan undgås for hver 1.000 screenede kvinder, mens 13 ud af 1.000 kvinder, der deltager i hele screeningsprogrammet med mammografi, vil blive udsat for overdiagnostik.
Der kommer løbende ny evidens på området, ligesom det nye danske screeningsprogram for tarmkræft vil blive tæt monitoreret ved bl.a. en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. Vi vil forsøge at holde vores informationsmateriale opdateret i samme takt og lade Lindbergs forslag indgå i arbejdet med næste revision af pjecen om tarmkræftscreeningsprogrammet.
Enhedschef Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen
Kontakt: sbro@sst.dk
Interessekonflikter: ansat i Sundhedsstyrelsen
-
Hvert år er der ca. 4.200 nye tilfælde af tarmkræft, heraf ca. 2.500 i den aldersgruppe, som nu skal screenes.
-
Hvert år dør ca. 2.000 personer af tarmkræft.
-
Personer, der vælger at deltage i screeningsundersøgelsen, mindsker deres risiko for at dø af tarmkræft med ca. 25%.
-
For hver 10.000 personer, der gennemgår koloskopi, kan der hos 7-20 komme et hul på tarmen og hos 7-40 forekomme en betydende blødning, mens der kan ske et dødsfald hos mindre end en person.
Jeg læser og læser, men bliver ikke rigtigt klogere. Et eller andet mangler. Pludselig kan jeg se det! Fordele og ulemper behandles ikke symmetrisk. Sundhedsstyrelsen bruger relativ risikoreduktion, når den beskriver fordelene, mens absolut risiko, når det gælder ulemperne. Er formålet med pjecen information eller forførelse?
Jag beslutter mig for selv at beregne fordele og ulempe i absolutte tal. Lad os begynde med fordelen, dvs. mindsket risiko at dø af tarmkræft. Jeg antager ud fra Sundhedsstyrelsens tal, at der hvert år dør ca. 1.200 personer af tarmkræft, som er opdaget i aldersgruppen 50-74 år. Hvis den risiko mindskes med 25%, kan vi hvert år undgå 300 tarmkræftrelaterede dødsfald. Ifølge Danmarks Statistik dør der i Danmark hvert år ca. 50.000 personer, der er over 50 år. Min absolutte risiko for at dø af tarmkræft reduceres altså med ca. 300/50.000 = 0,6%. Min sandsynlighed for ikke at dø af tarmkræft stiger fra 97,6% til 98,2%.
Næste skridt er at vurdere ulemperne. Jeg tager udgangspunkt i de tal, som Sundhedsstyrelsen præsenterer i pjecen. Hvis jeg deltager i screeningprogrammet i hele 25-årsperioden (50-74 år), vil jeg:
-
skulle indsende 13 afføringsprøver
-
formodentlig blive indkaldt til mindst en koloskopi
-
have ca. 60% risiko for at få fjernet polypper
-
have ca. 0,5% risiko for at blive ramt af en koloskopikomplikation (hul på tarmen eller betydende blødning)
-
have måske 0,01% risiko for at dø af screeningprogrammet.
Nu kan fordele og ulemper bedre vejes mod hinanden! Der er en del bøvl med afføringsprøver, formentlig en eller flere koloskopier og måske polypfjernelse, som medfører, at jeg har en chance på 200 for at få udskiftet at dø af tarmkræft med at få en koloskopikomplikation, som jeg næppe vil dø af.
Kære Sundhedsstyrelse, 25% relativ risikoreduktion lyder forførende, men husk at fordele og ulemper bør behandles ens. Mon ikke den relative risiko for koloskopiassocieret tarmperforation stiger med flere hundrede procent.
<p>Pjecen om tarmkræftscreenes bør skrives om, mener Mats Lindberg. Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen giver ham delvis ret</p>