Vi må alle gøre, hvad vi kan for at nedbringe CO2-udslippet. Det er nu uden for enhver tvivl, at de høje CO2-udledninger medfører alvorlige klimaforandringer, og at disse vil medføre voldsomme påvirkninger af alt liv på Jorden. Ligesom vi som læger ikke moralsk kunne forsvare at investere i tobak, kan vi heller ikke forsvare at investere i den både sundhedsmæssigt og miljømæssigt meget mere skadelige fossile industri.
Vi har som delegerede til Lægernes Pensions (LP) generalforsamling for gruppen Ansvarlig Pension gennemgået LP's portefølje af obligationer [1]. Knap 1 mia. kr. (mindst 957.054.263 kr.) er investeret i obligationer i selskaber og firmaer, der enten producerer, transporterer eller forbruger fossile brændstoffer. Vi har fundet investeringer i f.eks. Petróleos Mexicanos med 254.794.980 kr., i Gazprom med 336.789.113 kr. og i KazMunayGas Nat (Kasakhstans nationale olie- og gasselskab) med 372.129.444 kr.
Det gjorde os rigtig kede af det og oprørte at erfare, at vi som kunder i LP har del i disse investeringer.
»Aktivt ejerskab«
LP's direktion argumenterer med, at man ved investeringer i fossile selskaber ved »aktivt ejerskab« kan flytte dem i en grønnere retning. Men dette gælder ikke for obligationer, som ikke giver adgang til generalforsamlinger og dermed mulighed for påvirkning i en grønnere retning.
Det er sandsynligt, at »aktivt ejerskab« kun har en lille virkning. Pensionskassen Magistre & Psykologer har ekskluderet ti fossile selskaber af deres portefølje, idet disse selskabers langsigtede forretningsmodeller ikke er forenelige med klimamålene i Parisaftalen [2]. Af disse ti selskaber har LP kun ekskluderet tre. I de syv resterende selskaber har LP investeret 93.079.162 kr. i aktier. Heraf er der investeret for 27.165.724 kr. i Royal Dutch Shell. Dette selskab søger at brande sig som et mere bæredygtigt olieselskab. Men hvordan er virkeligheden i Shell? I 2016 etablerede Shell en »Nye energiformer«-division og annoncerede, at de ville investere 4-6 mia. dollars i grøn energi i 2016-2020. I realiteten bliver det nærmere 2-3 mia. dollars. I samme periode har Shell investeret 120 mia. dollars i fossile energiprojekter og planlægger at give grønt lys til 35 nye olie- og gasprojekter frem mod 2025 og øge investeringerne til 30 mia. dollars årligt. For hver dollar investeret i grøn energi investerer Shell således 30 dollars i nye fossile projekter [3].
Climate Action 100+ er et investornetværk med mere end 370 globale investorer (heriblandt LP) og 35.000 mia. dollars i investeringer. De har i deres Progress Report for 2019 analyseret 161 globale selskaber, som udleder mere end 80% af den globale industrielle drivhusgas. I rapporten skriver de om de selskaber, som de har dialog med, at »ingen af de 40 olie- og gasselskaber har forklaret investorerne, hvordan deres forretning og drivhusgasudledninger passer med målet om nuludledning i 2050«. Selskaberne har heller ikke en strategi for, hvordan de vil reducere deres fossile aftryk i overensstemmelse med Parisaftalen og modarbejder pensionsselskabernes erklærede målsætning om at bremse klimaforandringerne og den globale opvarmning [4].
Verdens CO2-budget, altså hvor meget CO2 der kan udledes, så temperaturen holdes under henholdsvis 1,5 og 1,75 °C’s stigning, vil blive overskredet inden for henholdsvis 13 og 24 år med den nuværende udledning.
Hvis vi skal nå Parisaftalens mål om at holde os under 2 °C’s temperaturstigning, skal de store olieselskaber i gennemsnit reducere deres produktion med 35%. Olieselskabernes investeringer går mod øget produktion, søgning efter nye ressourcer – og store, økonomiske tab for investorerne [4, 5].
Lobbyarbejde fra olie- og gasselskaber
Olieselskaberne forsøger ved lobbyarbejde at påvirke klimadebatten og politikernes stillingtagen til nye infrastrukturprojekter. Således har lobbyorganisationen Olie Gas Danmark bestilt en rapport fra konsulentbureauet Copenhagen Economics. Denne rapport bruger modeller, hvor man helt urealistisk forventer øget oliepris, fund af store mængder olie og ikke medregner omkostninger ved oprydning og genoprettelse af natur. Rapporten vurderes af økonom August Lund, tidligere direktør i Goldman Sachs, som usaglig og uredelig [5]. Forresten er det Total, der har rettighederne til olieudvinding i Nordsøen; Total er en af de ovennævnte syv selskaber. LP har investeret aktier i Total for 12.076.744 kr.
Lobbyisterne spiller hasard med både Parisaftalen og med Danmarks nye klimalov, der som hovedmål har 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Olieselskaberne søger aktuelt at producere mere olie for at undgå tab på grund af de faldende oliepriser. Vi skal derfor ikke forvente af olieselskaberne, at de vil reducere deres olie- og gasudvinding.
Investering i fossil energi er usikker og giver aftagende afkast
Førende aktieanalytikere anbefaler at skille sig af med aktier i de store olieselskaber. F.eks. har Exxon, Shell, Chevron og BP faldende aktieværdi. Resultatet for Shell i 2019 er mere end halveret i forhold til året før og et stykke under analytikernes forventninger: Aktiekursen udviklede sig i 2019 negativt med –5,7%. Over de sidste ti år er kursen kun steget 10%. Det modsvares af en stigning i det danske C20-indeks på 250% i den samme tiårige periode [3].
På sigt kan man forvente, at investeringer i fossil energi vil give dårligere afkast – investeringer i grønne teknologier vil forventeligt være bedre investeringsobjekter. Af en rapport fra Frankrigs største bank, BNP Paribas, fremgår det, at olieprisen skal under 20 dollars pr. tønde, for at olie kan konkurrere med vedvarende energi. Den nuværende oliepris er omkring 55 dollars, og hvis der – som man kan forvente – kommer en afgift på CO2-udledning, vil investering i grøn energi blive endnu mere lukrativ end i fossil energi. Oliepriserne er faldende, og derfor vil olieselskabernes store investeringer i nye olie- og gasressourcer om få år være spildt [5].
Støt forslaget om afinvestering af al fossil energi i Lægernes Pension
Det kan være svært at omlægge investeringer – men det kunne lade sig gøre med tobaksindustrien, så vi er sikre på, at hvis det er det, lægerne vil have, kan det også lade sig gøre at afhænde alle LP's investeringer i virksomheder, der på den ene eller anden måde håndterer fossile brændstoffer. I Ugeskrift for Lægers valgundersøgelse i maj 2019 skulle lægerne angive, hvilke opgaver/områder de anså som de vigtigste for den nye regering at løse. 70% af lægerne mod 44% af den danske befolkning mente, at miljø- og klimapolitik var blandt de tre vigtigste.
Derfor håber vi, at lægerne på LP's generalforsamling vil tilgodese denne bekymring for klimaet ved at støtte et forslag fra gruppen Ansvarlig Pension om at afhænde al investering i fossile brændstoffer inden for de næste fem år, af hensyn til både klimaet og vores pensioners værdi.
Svar: Flere veje fører til Paris
af Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension
For at nå Parisaftalens klimamål må vi alle være indstillede på at omstille os.
Vi skal nedbringe drivhusgasudledningerne markant, samtidigt med at vi bliver flere og flere, som rækker ud efter en moderne – og energiintensiv – livsstil. Vores samlede energibehov forventes derfor at stige med ca. 50 procent frem mod 2050. Samtidig skal vores energisystemer omstilles fra i dag at bero 80 procent på fossile energikilder til at opnå netto-CO2-neutralitet.
I Lægernes Pension lægger vi vægt på omstilling som vores bidrag til at løse den grønne udfordring. Vi forventer ikke, at her og nu-løsninger er tilstrækkelige, hvis vi ønsker at fremme en bæredygtig udvikling, som omfatter både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i tråd med FN’s verdensmål. Et generelt frasalg af fossil energi ser vi som en her og nu-løsning, som næppe giver en grønnere verden.
Omstilling kræver tålmodighed
Vores vægt på grøn omstilling er ikke en »fodslæber«-strategi. Vi forsøger ikke at holde fast i »sorte« investeringer, og vi tager løbende stilling til, hvilke selskaber vi vil investere i. Vi har valgt en lang række energiselskaber fra, fordi de ikke deltager tilstrækkeligt i den grønne omstilling eller direkte modarbejder Parisaftalen. Det gælder også selskaber med særlig vægt på kul og udvinding fra tjæresand. Det er over 100 selskaber, vi ikke vil investere i af hensyn til klimaet.
Tilbage er de selskaber, som vi forventer vil deltage aktivt i den grønne omstilling. Her udviser vi en større grad af tålmodighed i erkendelse af, at de står overfor en stor opgave.
Et eksempel er Ørsteds grønne omstilling. De var i 2006 blandt de mest »sorte« energiselskaber i Europa med mere end 80 procent af energiproduktionen fra fossil energi. Det er reduceret til 14 procent sidste år, og planen er at være helt fri for fossil energi om tre år. I samme periode er selskabets værdi mangedoblet. Omstillingen har været god både for klimaet og for investorerne – i særdeleshed dem, som var med fra starten og holdt ved.
Grønt er det nye guld – også for sorte energiselskaber
Ørsted er blot ét eksempel på, at investeringer i grøn energi langt overvejende foretages af traditionelle energiselskaber. BP, Royal Dutch Shell, Total og Equinor er blandt de største investorer i solenergi og vandt i 2019 mere end hver fjerde af alle nye havvindprojekter globalt.
Fravælger vi de omstillingsvillige selskaber, risikerer I som medlemmer at gå glip af attraktive afkastmuligheder i de selskaber, som lykkes med den grønne omstilling – og bidrager samtidigt mindre til de løsninger, som er svaret på den grønne udfordring.
Aktivt ejerskab er en succeshistorie
Vores aktive ejerskab er mere end at stemme ved generalforsamlinger. Klimaforandringer påvirker alle energiselskaber uafhængigt af ejerkredsen, eller om selskabet er børsnoteret. Vi er netop nu i dialog med to af de nævnte selskaber, Pemex og Kazmunaygas, om at efterleve Parisaftalen. Selskaberne er ejet af stater, som har underskrevet og ratificeret Parisaftalen. Og sammen med flere end 370 investorer i den globalt førende investorkoalition, Climate Action 100+, lægger vi pres på de største CO2-udledere. I de to år, Climate Action 100+ har været i gang, er der opnået markante fremskridt. Fremskridt, som er bredt anerkendte, bl.a. af FN’s generalsekretær. Foreløbigt har 70 procent af selskaberne sat langsigtede mål for emissions-reduktioner. Flere af de største olie- og gasselskaber har forpligtet sig på en række ambitiøse klimainitiativer, og BP og Royal Dutch Shell har vendt ryggen til en række amerikanske brancheorganisationer for at modarbejde Parisaftalen.
Resultaterne viser, at vi som investorer ikke længere i samme grad skal bruge vores tid på at overbevise de største energiselskaber om, at de skal tage klimaforandringer og den grønne omstilling seriøst. Det gør mange allerede. Nu handler det derfor også om, at vi holder dem op på deres klimaløfter. Derfor er vores og andres aktive ejerskab så afgørende i de kommende år.
Svar: Flere veje fører til Paris
af Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension
For at nå Parisaftalens klimamål må vi alle være indstillede på at omstille os.
Vi skal nedbringe drivhusgasudledningerne markant, samtidigt med at vi bliver flere og flere, som rækker ud efter en moderne – og energiintensiv – livsstil. Vores samlede energibehov forventes derfor at stige med ca. 50 procent frem mod 2050. Samtidig skal vores energisystemer omstilles fra i dag at bero 80 procent på fossile energikilder til at opnå netto-CO2-neutralitet.
I Lægernes Pension lægger vi vægt på omstilling som vores bidrag til at løse den grønne udfordring. Vi forventer ikke, at her og nu-løsninger er tilstrækkelige, hvis vi ønsker at fremme en bæredygtig udvikling, som omfatter både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i tråd med FN’s verdensmål. Et generelt frasalg af fossil energi ser vi som en her og nu-løsning, som næppe giver en grønnere verden.
Omstilling kræver tålmodighed
Vores vægt på grøn omstilling er ikke en »fodslæber«-strategi. Vi forsøger ikke at holde fast i »sorte« investeringer, og vi tager løbende stilling til, hvilke selskaber vi vil investere i. Vi har valgt en lang række energiselskaber fra, fordi de ikke deltager tilstrækkeligt i den grønne omstilling eller direkte modarbejder Parisaftalen. Det gælder også selskaber med særlig vægt på kul og udvinding fra tjæresand. Det er over 100 selskaber, vi ikke vil investere i af hensyn til klimaet.
Tilbage er de selskaber, som vi forventer vil deltage aktivt i den grønne omstilling. Her udviser vi en større grad af tålmodighed i erkendelse af, at de står overfor en stor opgave.
Et eksempel er Ørsteds grønne omstilling. De var i 2006 blandt de mest »sorte« energiselskaber i Europa med mere end 80 procent af energiproduktionen fra fossil energi. Det er reduceret til 14 procent sidste år, og planen er at være helt fri for fossil energi om tre år. I samme periode er selskabets værdi mangedoblet. Omstillingen har været god både for klimaet og for investorerne – i særdeleshed dem, som var med fra starten og holdt ved.
Grønt er det nye guld – også for sorte energiselskaber
Ørsted er blot ét eksempel på, at investeringer i grøn energi langt overvejende foretages af traditionelle energiselskaber. BP, Royal Dutch Shell, Total og Equinor er blandt de største investorer i solenergi og vandt i 2019 mere end hver fjerde af alle nye havvindprojekter globalt.
Fravælger vi de omstillingsvillige selskaber, risikerer I som medlemmer at gå glip af attraktive afkastmuligheder i de selskaber, som lykkes med den grønne omstilling – og bidrager samtidigt mindre til de løsninger, som er svaret på den grønne udfordring.
Aktivt ejerskab er en succeshistorie
Vores aktive ejerskab er mere end at stemme ved generalforsamlinger. Klimaforandringer påvirker alle energiselskaber uafhængigt af ejerkredsen, eller om selskabet er børsnoteret. Vi er netop nu i dialog med to af de nævnte selskaber, Pemex og Kazmunaygas, om at efterleve Parisaftalen. Selskaberne er ejet af stater, som har underskrevet og ratificeret Parisaftalen. Og sammen med flere end 370 investorer i den globalt førende investorkoalition, Climate Action 100+, lægger vi pres på de største CO2-udledere. I de to år, Climate Action 100+ har været i gang, er der opnået markante fremskridt. Fremskridt, som er bredt anerkendte, bl.a. af FN’s generalsekretær. Foreløbigt har 70 procent af selskaberne sat langsigtede mål for emissions-reduktioner. Flere af de største olie- og gasselskaber har forpligtet sig på en række ambitiøse klimainitiativer, og BP og Royal Dutch Shell har vendt ryggen til en række amerikanske brancheorganisationer for at modarbejde Parisaftalen.
Resultaterne viser, at vi som investorer ikke længere i samme grad skal bruge vores tid på at overbevise de største energiselskaber om, at de skal tage klimaforandringer og den grønne omstilling seriøst. Det gør mange allerede. Nu handler det derfor også om, at vi holder dem op på deres klimaløfter. Derfor er vores og andres aktive ejerskab så afgørende i de kommende år.
Litteratur
www.lpb.dk/Pension-og-Forsikring/Afkast-og-omkostninger/Investering/Investeringsportefoeljer/Aktiver.
https://mppension.dk/nyheder/mp-frasalger-verdens-ti-storste-olieselskaber/.
https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A1f3aa0ad-4c37-4757-8906-1087f94e6037.
https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A72c0fc8a-7720-445e-a329-7fe86aa16b36.
Lund A. Olielobbyen forsøger at forplumre klimadebatten med uvederhæftig rapport. Politiken 20. feb 2020, 2. sektion, side 5.