Senest på Lægedage så jeg, at Lægernes Pension & Bank reklamerede med, at banken er lægernes bank. Havde de været et medicinalfirma, havde banken nok fået en bøde fra ENLI. Jeg har haft erhvervskonto hos Lægernes Pension & Bank i mere end ti år, men for nogle måneder siden fik jeg at vide, at i forbindelse med en ændring at mit selskabs status var det ikke muligt at fortsætte mit engagement i banken som erhvervskunde. Årsagen var, at mit holdingselskab ikke havde en lægeaktivitet som branchekode. Så pr. 31.12.2021 lukkede banken min konto.
Jeg er også kunde privat og har lige solgt hus med overtagelse den 31.3.2022. I den forbindelse spurgte jeg banken, on det var muligt at låne til udbetaling på en lejlighed, mod at jeg betalte det tilbage, når ejendomshandlen var gennemført – og hvor provenuet bliver indbetalt på en konto i Lægernes Pension & Bank. Svaret var nej, idet jeg ikke er medlem af banken, da jeg sidste år flyttede min pension til AP Pension. Selvom jeg i mere end 25 år har arbejdet med sundhedsvæsenet og er medlem af såvel Lægeforeningen som Foreningen af Speciallæger, er jeg åbenbart ikke læge nok for Lægernes Pension & Bank.
Jeg har gennem årene læst flere kritiske indlæg i Lægernes facebookgruppe – selvom der også er tilfredse kunder indimellem. Med mine to seneste erfaringer er jeg nået til den beslutning, at jeg i forbindelse med salg af hus opsiger mit engagement i Lægernes Pension & Bank.
Mikael Østervig Andersen, Kundedirektør i Lægernes Pension & Bank
Lægernes Pension & Bank har til formål at sikre læger en økonomisk tryg tilværelse. Det forudsætter, at vi kender og forstår lægers livs- og arbejdsvilkår indgående. I de senere år har myndighederne skærpet kravene til bankers indsigt i kundernes og virksomhedernes økonomi. Det betyder, at vi må prioritere vores ressourcer og fokusere på vores styrker. Vi har derfor været nødsaget til at begrænse vores forretningsområde til lægers privatøkonomi og til lægepraksis og andre lægelige virksomheder. Det får nu beklageligvis den konsekvens, at vi ikke længere kan være bank for virksomheder, som ikke er lægefaglig virksomhed.
Lægernes Bank er ejet af Lægernes Pension. Fra begyndelsen har målet været at give pensionskassens medlemmer adgang til en bank, der kun fokuserer på lægerne. En bank hvor lægerne – i kraft af deres medlemskab af Lægernes Pension – får adgang til specialiseret rådgivning og samtidig kan opnå kontante fordele. Som ejere af banken har medlemmerne desuden glæde af, at bankens overskud er med til at øge afkastet på deres egen pension. Da du, Jan Andreasen, har valgt at melde dig ud af fællesskabet i Lægernes Pension, betyder det, at du ikke kan udvide dit forretningsomfang med Lægernes Bank – i dette tilfælde låne penge til udbetaling på en lejlighed.
Vi lægger alle vores kræfter i at sikre medlemmerne attraktive produkter og ydelser inden for pension og bank. Det kan vi, netop fordi vi fokuserer på læger og lægefaglig virksomhed til gavn for medlemmerne af Lægernes Pension.

Nej til lån fra Lægernes Pension & Bank på trods af medlemskab af FAS og Lægeforeningen.