Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Ugeskrift for Læger nr. 49 bragte flere artikler, der roste den nye hjemmeside, Læger.dk, til skyerne, men jeg er efter at have set siderne meget uenig. Det er tungt, trægt og tumpet.

Adgangen er ikke »Læger.dk« men »www.laeger.dk«, hvilket ikke fremgår af artiklerne, men forekommer naturligt for rutinerede internetbrugere.

Siderne vises med stor langsommelighed. Hastigheden undskyldes på hjemmesiden med nyhedens interesse, men det er til dato ikke bedret siden lanceringen.

Log-in på de »hemmelige sider« for medlemmer vanskeliggøres af, at der kræves mulighed for adgang over port 7777, som mange firewalls anser for usikker og derfor blokerer.

Opdelingen mellem hvad, der skal ligge på sider med krav om »log ind«, og sider, der er alment tilgængelige, er ikke indlysende. F.eks. er lønninger frit tilgængelige, men attesttakster kræver medlemsadgang.

Alt i alt: Jeg er ikke imponeret.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
228486
Authors

Speciallæge Troels Sørensen, Allerød, E-mail: troels.sorensen@dadlnet.dk

0 likes