Den nyligt publicerede statusartikel om arvelighed og multipel sklerose (MS) [1] rejser tvivl om, hvorvidt redaktionen og en fagkyndig bedømmer har været inde over det pågældende manuskript.
Artiklens Figur 1 med titlen »Den komplekse genetiske baggrund for multipel sklerose«, er nærmest en uartighed over for læserne. Det eneste positive ved figuren er, at de skematisk tegnede udsnit af dobbeltstrengede
>Svar:
Læge og phd studerende Stefanie Binzer, Neurologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
E-mail: sbinzer@health.sdu.dk
Speciallæge Michael Binzer, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
Professor og institutleder Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Phd Kerstin Imrell, Klinisk Neurovetenskap, Karolinska Instituttet, Stockholm
Professor Jan Hillert, Klinisk Neurovetenskap, Karolinska Instituttet, Stockholm
Professor Egon Stenager, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Sydjysk MS-klinik, Neurologisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland
Interessekonflikter: ingen
Kære Søren Nørby,
Tak for kommentarerne vedrørende artiklen.
Som der står skrevet i begyndelsen af artiklen, var formålet med denne oversigt at beskrive, hvordan MS-familier og isolerede befolkningsgrupper kan anvendes i MS-genetisk forskning og information om familiær MS, såsom forekomst og hyppighed.
Hvilke forventninger, den individuelle læser har til artiklen, kan vi naturligvis ikke vide, men en gennemgang af alle risikoalleler og immunologiske områder i genomet ligger uden for artiklens fokusområde.
Da artiklen blev sendt ind til Ugeskrift for Læger var det kun med Figur 2, men vi blev bedt om af redaktionen at komme med et billede, som kunne fungere som »blikfang« for artiklen og derved fange læserens interesse. Et par forslag blev sendt ind, hvorefter Figur 1 blev valgt til dette formål.
Angående Figur 2 er det et eksempel på den komplekse arveform ved MS, og ud fra hvad vi ved om MS-genetik og andre familiære studier, er det højst usandsynligt, at der er tale om en »simpel« mendelsk arvegang [1]. Derimod mener man, at der er tale om et samspil mellem mange forskellige genetiske arvegange, som indeholder multiple gener med synergistiske interaktioner og dominante arvegange [2].
I artiklen har vi skrevet, at GWAS er undersøgelse af variationer i en af de fire DNA-nukleotidbaser for at lede efter genetiske variationer. Betegnelsen »MS-risikogener« (på engelsk susceptibility genes) bliver hyppigt brugt i MS-forskning [3], men der står ikke skrevet i artiklen, at der er sat navn eller funktioner på 50 gener. Hvilke konklusioner man evt. selv vælger at drage, må være op til den individuelle læser.
Det samlede bidrag af risikofaktorer på kromosom 6 formodes at forklare over 8% af MS-arveligheden, i nogle studier mener man endda, at dette tal er højere, og at HLA-DRB1*15:01 alene udgør omkring 11% af MS-arvelighenden [4].
Artiklen blev accepteret i juli 2013, og inden for MS-genetisk forskning er der tilkommet megen ny viden siden da [5], men de redaktionelle beslutninger om publikationstidspunkter har vi naturligvis ingen indflydelse haft på.
LITTERATUR
-
Baranzini SE, Oksenberg JR, Hauser SL. New insights into the genetics of multiple sclerosis. J Rehabil Res Dev. 2002;39:201-9.
-
Lindsey JW. Familial recurrence rates and genetic models of multiple sclerosis. Am J Med Genet A 2005;135:53-8.
-
Booth DR. The clinical implications from the first hundred known MS susceptibility genes. ACNR 2014;V14;10-3.
-
Lin R, Charlesworth J, van der Mei I et al. The genetics of multiple sclerosis. Pract Neurol 2012;12:279-88.
-
De Jager P, International MS Genetics Consortium. The Genomic map of multiple sclerosis: over 45 novel susceptibility variants and translation of genetics to biology. Mult Scler 2014;20(suppl 1):497-500.
>Svar:
Videnskabelig redaktør Jacob Rosenberg, Ugeskrift for Læger
E-mail: jacob.rosenberg@regionh.dk
Interessekonflikter: http://ugeskriftet.dk/files/ ugeskriftet.dk/jacob_ rosenberg_-_icmje.pdf
Artiklen blev publiceret første gang på nettet 13. januar 2014 og er nu også publiceret i blad nr. 1/2015. I lighed med andre tidsskrifter betragter vi den elektroniske publicering som den egentlige offentliggørelse.
Jacob Rosenberg
Redaktør
>Svar:
Læge og phd studerende Stefanie Binzer, Neurologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
E-mail: sbinzer@health.sdu.dk
Speciallæge Michael Binzer, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
Professor og institutleder Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Phd Kerstin Imrell, Klinisk Neurovetenskap, Karolinska Instituttet, Stockholm
Professor Jan Hillert, Klinisk Neurovetenskap, Karolinska Instituttet, Stockholm
Professor Egon Stenager, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Sydjysk MS-klinik, Neurologisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland
Interessekonflikter: ingen
Kære Søren Nørby,
Tak for kommentarerne vedrørende artiklen.
Som der står skrevet i begyndelsen af artiklen, var formålet med denne oversigt at beskrive, hvordan MS-familier og isolerede befolkningsgrupper kan anvendes i MS-genetisk forskning og information om familiær MS, såsom forekomst og hyppighed.
Hvilke forventninger, den individuelle læser har til artiklen, kan vi naturligvis ikke vide, men en gennemgang af alle risikoalleler og immunologiske områder i genomet ligger uden for artiklens fokusområde.
Da artiklen blev sendt ind til Ugeskrift for Læger var det kun med Figur 2, men vi blev bedt om af redaktionen at komme med et billede, som kunne fungere som »blikfang« for artiklen og derved fange læserens interesse. Et par forslag blev sendt ind, hvorefter Figur 1 blev valgt til dette formål.
Angående Figur 2 er det et eksempel på den komplekse arveform ved MS, og ud fra hvad vi ved om MS-genetik og andre familiære studier, er det højst usandsynligt, at der er tale om en »simpel« mendelsk arvegang [1]. Derimod mener man, at der er tale om et samspil mellem mange forskellige genetiske arvegange, som indeholder multiple gener med synergistiske interaktioner og dominante arvegange [2].
I artiklen har vi skrevet, at GWAS er undersøgelse af variationer i en af de fire DNA-nukleotidbaser for at lede efter genetiske variationer. Betegnelsen »MS-risikogener« (på engelsk susceptibility genes) bliver hyppigt brugt i MS-forskning [3], men der står ikke skrevet i artiklen, at der er sat navn eller funktioner på 50 gener. Hvilke konklusioner man evt. selv vælger at drage, må være op til den individuelle læser.
Det samlede bidrag af risikofaktorer på kromosom 6 formodes at forklare over 8% af MS-arveligheden, i nogle studier mener man endda, at dette tal er højere, og at HLA-DRB1*15:01 alene udgør omkring 11% af MS-arvelighenden [4].
Artiklen blev accepteret i juli 2013, og inden for MS-genetisk forskning er der tilkommet megen ny viden siden da [5], men de redaktionelle beslutninger om publikationstidspunkter har vi naturligvis ingen indflydelse haft på.
LITTERATUR
-
Baranzini SE, Oksenberg JR, Hauser SL. New insights into the genetics of multiple sclerosis. J Rehabil Res Dev. 2002;39:201-9.
-
Lindsey JW. Familial recurrence rates and genetic models of multiple sclerosis. Am J Med Genet A 2005;135:53-8.
-
Booth DR. The clinical implications from the first hundred known MS susceptibility genes. ACNR 2014;V14;10-3.
-
Lin R, Charlesworth J, van der Mei I et al. The genetics of multiple sclerosis. Pract Neurol 2012;12:279-88.
-
De Jager P, International MS Genetics Consortium. The Genomic map of multiple sclerosis: over 45 novel susceptibility variants and translation of genetics to biology. Mult Scler 2014;20(suppl 1):497-500.
>Svar:
Videnskabelig redaktør Jacob Rosenberg, Ugeskrift for Læger
E-mail: jacob.rosenberg@regionh.dk
Interessekonflikter: http://ugeskriftet.dk/files/ ugeskriftet.dk/jacob_ rosenberg_-_icmje.pdf
Artiklen blev publiceret første gang på nettet 13. januar 2014 og er nu også publiceret i blad nr. 1/2015. I lighed med andre tidsskrifter betragter vi den elektroniske publicering som den egentlige offentliggørelse.
Jacob Rosenberg
Redaktør
DNA-molekyler er korrekt højredrejede. Figur 2 skal vise, at i familier med forekomst af flere tilfælde af MS, kan der ikke være tale om mendelsk arvegang. Den komplekse stamtræsfigur er imidlertid ikke principielt uforenelig med autosomal recessiv arvegang i en befolkningsgruppe med en høj frekvens af den recessive allel.
Forfatterne ønsker at gennemgå, »hvad man i dag ved om familiær MS«, hvilket giver en forventning om, at fokus er på især de immunologisk vigtige områder i genomet. Først sent i artiklen optræder »den kendte og hyppige risikoallel DRB1*15:01«, men uden at det nævnes, at der er tale om en allel i det immunologisk vigtige vævstypegenkompleks HLA. Dette nævnes først, en passant, lige inden artiklens afsluttende konklusionsafsnit. Det er i øvrigt forkert, at DRB1-allellen forklarer ca. 8% af MS-arveligheden. De 8% er, ifølge den pågældende reference, det samlede bidrag fra risikofaktorer på kromosom 6.
Forfatterne anfører, at genome-wide association studies (GWAS; på dansk genomdækkende associationsstudier) har medført, at »over 50 gener med association til MS er identificeret«. Ved naturlig læsning må man forstå, at der vha. GWAS er sat navn og funktion på 50 gener med sekvensvariation, der er associeret med MS. Det er ikke tilfældet. På engelsk anvendes verbet identify i betydningen påvise, og det man påviser ved GWAS er, at visse nukleotidsekvensvarianter (alleller i enkeltnukleotidpolymorfier; SNP’er) er associeret med MS. Dette kan føre til indkredsning af gener »i nærheden af« (i heldigste tilfælde indeholdende) de MS-associerede SNP-alleller; gener hvori variation kan bidrage til udvikling af MS. Gennem genomdatabaser kan man derefter finde frem til sandsynlige kandidater til involverede gener og derigennem måske få sat navn og funktion på, dvs. identificeret, MS-relevante gener.
Det fremgår i øvrigt af de redaktionelle noter sidst i artiklen, at den trykte udgave er fremkommet knap et år efter offentliggørelsen på Ugeskrift for Lægers hjemmeside. Dette burde medføre bortfald af betegnelsen »statusartikel«.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p> Binzer S, Binzer M, Kyvik KO et al. Hvert femte tilfælde af multipel sklerose anses for arveligt. Ugeskr. Læger 2015;177:70-73. (http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/artikel_7031.pdf)</p></li></ol>