Konklusionen på Ugens billede [1] er vi bekymrede over, og vi har derfor skrevet denne kommentar. Vi er bange for, at forfatternes konklusion kan afholde læger fra at give vasoaktive stoffer i en perifer vene, hvilket ellers kan være livreddende.
Svar:
Rasmus Peter Jakobsen, Forskningsenheden for Anæstesiologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
E-mail: rasmus.peter.jakobsen@rsyd.dk
Jane Stab Nielsen, Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
Interessekonflikter: se [1].
Mange tak til Nygaard et al for interessen for vores Ugens billede-artikel [1]. I et systematisk review publiceret i 2015 konkluderes det, at perifer hudnekrose oftest forekommer efter længerevarende administration af vasoaktive stoffer. Det konkluderes også, at korterevarende infusion (< 2 timer) via et proksimalt velplaceret venekateter formentligt medfører lav risiko for at medføre lokal vævsskade [2].
I vores artikel er alle vasoaktive stoffer, der blev givet, administreret som bolusdoser og ikke infusion, hvilket gør sygehistorien interessant.Vi anbefaler ikke at undgå vasoaktive stoffer perifert, når det er velindiceret. Vi opfordrer blot til, at det gives med forsigtighed og om muligt i stort perifert venekateter (PVK); alternativt intraossøst eller via centralt venekateter, så snart det er muligt. Såfremt PVK anvendes, skal det overvejes, om en svag blanding er sufficient, og hav gerne phentolamin til rådighed som antidot, hvis ekstravasal administration skulle forekomme.
LITTERATUR
-
Jakobsen RP, Nielsen JS. Overfladisk hudnekrose efter perifer intravenøs administration af vasoaktive stoffer. Ugeskr Læger 2017;179:V69218.
-
Loubani OM, Green RS. A systematic review of extravasation and local tissue injury from administration of vasopressors through peripheral intravenous catheters and central venous catheters. J Crit Care 2015;30:653.e9-e17.
Svar:
Rasmus Peter Jakobsen, Forskningsenheden for Anæstesiologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
E-mail: rasmus.peter.jakobsen@rsyd.dk
Jane Stab Nielsen, Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
Interessekonflikter: se [1].
Mange tak til Nygaard et al for interessen for vores Ugens billede-artikel [1]. I et systematisk review publiceret i 2015 konkluderes det, at perifer hudnekrose oftest forekommer efter længerevarende administration af vasoaktive stoffer. Det konkluderes også, at korterevarende infusion (< 2 timer) via et proksimalt velplaceret venekateter formentligt medfører lav risiko for at medføre lokal vævsskade [2].
I vores artikel er alle vasoaktive stoffer, der blev givet, administreret som bolusdoser og ikke infusion, hvilket gør sygehistorien interessant.Vi anbefaler ikke at undgå vasoaktive stoffer perifert, når det er velindiceret. Vi opfordrer blot til, at det gives med forsigtighed og om muligt i stort perifert venekateter (PVK); alternativt intraossøst eller via centralt venekateter, så snart det er muligt. Såfremt PVK anvendes, skal det overvejes, om en svag blanding er sufficient, og hav gerne phentolamin til rådighed som antidot, hvis ekstravasal administration skulle forekomme.
LITTERATUR
-
Jakobsen RP, Nielsen JS. Overfladisk hudnekrose efter perifer intravenøs administration af vasoaktive stoffer. Ugeskr Læger 2017;179:V69218.
-
Loubani OM, Green RS. A systematic review of extravasation and local tissue injury from administration of vasopressors through peripheral intravenous catheters and central venous catheters. J Crit Care 2015;30:653.e9-e17.
Internationale retningslinjer anbefaler at påbegynde vasoaktive stoffer i en perifer vene, indtil central adgang er etableret. Nye nationale retningslinjer om behandling af septisk shock ved meningokoksygdom, som netop er antaget som statusartikel i Ugeskrift for Læger (og som kommer sekundært til den mediestorm, der har været om lægers håndtering af meningokoksygdom hos unge), anbefaler også at påbegynde adrenalin/dopamin i en perifer vene ved væskerefraktært septisk shock. Forsinket påbegyndelse af vasoaktive stoffer er associeret til øget mortalitet – og det tager tid at etablere central adgang, særligt hos børn og unge. Ugens billede viser meget fint, at nekroser sekundært til vasoaktive stoffer givet perifert kan hele hurtigt og uden men (og samtidig redde liv). Men konklusionen: "Historien illustrerer vigtigheden af anvendelse af central venøs eller intraossøs adgang til administration af vasoaktive stoffer", er vi ikke enige i.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p> Jakobsen RP, Nielsen JS. Overfladisk hudnekrose efter perifer intravenøs administration af vasoaktive stoffer. Ugeskr Læger 2017;179:V69218.</p></li></ol>
<p>Om at give om at give vasoaktive stoffer i perifer vene.</p>