Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Tak til Saltvig et al for at beskrive håndtering af et meget almindeligt forekommende symptom, nemlig papilsekretion [1].

Sidebar placering
Venstrestillet
Uklar formulering

Iselin Saltvig, Frea Ramzi Perdawood & Steen Henrik Matzen

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

E-mail: isaltvig@gmail.com

Interessekonflikter: ingen

Tak for kommentar til vores artikel om papilsekretion, Ugeskr Læger 2017;179:V01170074.

I vores konklusion skriver vi: ”I 10-20% af tilfældene er der tale om underliggende brystmalignitet”, og i kommentaren påpeges, at dette er forkert. Dette er desværre en uheldig formulering fra vores side, som vi kan se kan misforstås. Som det korrekt påpeges, er det naturligvis i de tilfælde, hvor papilsekretet er blodigt eller helt vandigt-serøst.

Vi nævner duktografi og duktoskopi i vores artikel, eftersom den internationale litteratur beskriver disse undersøgelser som en mulighed i diagnostikken af papilsekretion [1]. Duktografi nævnes også som en mulighed for udredning i Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)’s egne retningslinjer [2].

Videre beskriver vi en subareolar konusresektion som en kirurgisk mulighed for behandling, hvilket igen er i fuld overensstemmelse med den tilgængelige version af DBCG’s retningslinjer [2], til hvilke vi kunne have henvist. Det kommenteres: ”Indikationen for konusresektionen, som forfatterne kalder det, er ikke ,… såfremt der ikke er dilaterede mælkegange ...', men i de tilfælde, hvor der er en vedholdende og generende ductussekretion fra ofte multiple ductus”. Vi beklager, at vores formulering opfattes som uklar.

Vi har endvidere valgt ikke at gå dybere ind i de forskellige kirurgiske metoder for at holde artiklen tilgængelig og interessant for læger uden for de kirurgiske specialer.

LITTERATUR

  1. Kapenhas-Valdes E, Feldman SM, Cohen JM et al. Mammary ductoscopy for evaluation of nipple discharge. Ann Surg Oncol 2008;15:2720-7.

  2. http://dbcg.dk/PDF%20Filer/Kap_2_Diagnose_24.05.2013.pdf:8.

Ombryd tekst
0
Brødtekst

Iselin Saltvig, Frea Ramzi Perdawood & Steen Henrik Matzen

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

E-mail: isaltvig@gmail.com

Interessekonflikter: ingen

Tak for kommentar til vores artikel om papilsekretion, Ugeskr Læger 2017;179:V01170074.

I vores konklusion skriver vi: ”I 10-20% af tilfældene er der tale om underliggende brystmalignitet”, og i kommentaren påpeges, at dette er forkert. Dette er desværre en uheldig formulering fra vores side, som vi kan se kan misforstås. Som det korrekt påpeges, er det naturligvis i de tilfælde, hvor papilsekretet er blodigt eller helt vandigt-serøst.

Vi nævner duktografi og duktoskopi i vores artikel, eftersom den internationale litteratur beskriver disse undersøgelser som en mulighed i diagnostikken af papilsekretion [1]. Duktografi nævnes også som en mulighed for udredning i Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)’s egne retningslinjer [2].

Videre beskriver vi en subareolar konusresektion som en kirurgisk mulighed for behandling, hvilket igen er i fuld overensstemmelse med den tilgængelige version af DBCG’s retningslinjer [2], til hvilke vi kunne have henvist. Det kommenteres: ”Indikationen for konusresektionen, som forfatterne kalder det, er ikke ,… såfremt der ikke er dilaterede mælkegange ...', men i de tilfælde, hvor der er en vedholdende og generende ductussekretion fra ofte multiple ductus”. Vi beklager, at vores formulering opfattes som uklar.

Vi har endvidere valgt ikke at gå dybere ind i de forskellige kirurgiske metoder for at holde artiklen tilgængelig og interessant for læger uden for de kirurgiske specialer.

LITTERATUR

  1. Kapenhas-Valdes E, Feldman SM, Cohen JM et al. Mammary ductoscopy for evaluation of nipple discharge. Ann Surg Oncol 2008;15:2720-7.

  2. http://dbcg.dk/PDF%20Filer/Kap_2_Diagnose_24.05.2013.pdf:8.

Sekretion af væske fra brystpapillen er et særdeles hyppigt forekommende symptom. Det er derfor væsentligt at præcisere, hvordan man i almen praksis håndterer disse patienter, hvilke der bør henvises, og hvorledes udredning og behandling foretages.

Det altovervejende flertal af kvinder, der søger læge pga. papilflåd, er præmenopausale kvinder, som oftest har sekretion, som er lidt blakket, hvidlig, gullig, grønlig eller brunlig. Som regel fra multiple ductus og hyppigt bilateralt. Dette betragtes som et harmløst og ikkeudredningskrævende fænomen, hvor det er udtryk for en fysiologisk proces fra det eksokrine kirtelvæv.

Derfor er vi kede af at se, at man i artiklens konklusion anfører, at der ved symptomet papilsekretion er tale om underliggende malignitet hos 10-20% af patienterne. Det er forkert, idet de 10-20% med malignitet alene gælder i de få tilfælde, hvor papilflådet er spontant blodigt (eller helt vandigt-serøst).

Patienter med spontan blødning bør henvises og udredes for at finde en blødningskilde. Undtagelsen kan være gravide og ammende kvinder, hvor mælken kan være blodtilblandet. Der foretages klinisk mammografi, og selv om den er normal, udføres diagnostisk indgreb med fjernelse af den blødende ductus og tilhørende kirtelvæv. Saltvig et al beskriver duktografi og duktoskopi, men undlader at gøre opmærksom på, at begge disse er helt obsolete undersøgelser, som ikke finder anvendelse i Danmark.

Saltvig et al beskriver, at operationen er en konusresektion subareolært. Det er en uheldig formulering, for i brystkirurgisk sammenhæng anvendes konusresektion til at beskrive en central lumpektomi ved cancer eller in situ-karcinom, hvor også papil og areola fjernes. Operationen, hvor den blodsecernerende ductus fjernes, hedder ductusresektion eller Babcocks operation. Indikationen for konusresektionen, som forfatterne kalder det, er ikke ”… såfremt der ikke er dilaterede mælkegange ...”, men i de tilfælde, hvor der er en vedholdende og generende ductussekretion fra ofte multiple ductus. I så fald gennemskæres hele ductusbundtet med eller uden resektion af en del af ductus (Hadfields operation).

Vi vil hermed gerne præcisere, at ductussekretion oftest er banalt og godartet og ikke udrednings-, henvisnings- eller behandlingskrævende. Kun det blodige papilflåd og påfaldende vandklart sekret er kræftsuspekt og skal udredes, selv om de fleste (især yngre) patienter har ductuspapillomer eller andre benigne årsager til blødningen.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p> Saltvig I, Perdawood FR, Matzen SH. Udredning og behandling af papilsekretion. Ugeskr Læger 2017;179:V01170074.</p></li></ol>

Woodwing Id
101244
Subtitle

<p>Underrubrik</p>

Authors

På vegne af bestyrelsen for Dansk Brystkirurgisk Selskab, DBKS, formand Niels Bentzon
E-mail: bentzon@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen.

0 likes