Her i bladet skrev Per Pedersen den 11. januar om regionsrådets udmeldinger om samarbejdet med praktiserende Lægers Organisation og kaffen, der er blevet iskold – det handler om 1813.
Speciallæge i almen medicin Per Pedersen, praktiserende læge, Svendborg.
E-mail: drpop@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen
Jeg er ikke PLO-repræsentant, men udtaler mig alene som praktiserende læge udenfor 1813 og ikke for PLO.
Ansvaret for Region H's akutordning, merudgifterne for regionens borgere, og de fejl og skader patienterne oplever i akutordningen, kan ikke overføres til andre, det hviler solidt på regionens politikere og embedsmænd.
Praktiserende læger har årtiers erfaring med at indrette en almen medicinsk akutordning billigt, sikkert og effektivt.
Blandt vores erfaringer er, at bureaukratisering af lægevagtsordningerne ikke forbedrer patientbehandling, og at effektiviteten af ordningen afhænger af, at der er speciallæger i almen medicin i front, og at almen medicinske speciallæger visiterer akutarbejdet for de øvrige sundhedsprofessionelle.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, skriver den 9. november 2015 i Ugeskrift for læger:
»At visitere patienter, som man ikke kender, pr. telefon er en vanskelig opgave. Symptomer kan være mere eller mindre udtalte, og patienter er forskellige.
Nogle beskriver præcist, hvad der er galt. Andre skal udspørges meget specifikt, for at man kan være sikker på at få alt relevant frem. Denne krævende disciplin har praktiserende læger spidskompetence i. Derfor er det dybt frustrerende, at det ikke er dem, som varetager opgaven i Region Hovedstaden.
Sådan har det været siden den 1. januar 2014, hvor den såkaldte 1813-ordning tog over fra lægevagten.
I dag er det sygeplejersker, der tager telefonen, og de praktiserende lægers særlige kompetencer er kørt ud på et sidespor.
Det er på den baggrund, at Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger netop har sendt et åbent brev til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Her peger de fire foreninger samlet på, at 1813 har ført til en svækkelse af de almenmedicinske kompetencer
i akutordningen, og at patienterne dermed ikke sikres den bedst mulige hjælp«.
Ledelse og ansvar har I på demokratisk vis påtaget jer. I har pligt til at inddrage alle samarbejdspartnere i løsningen på problemerne omkring akutfunktionen 1813. Det fungerer fint i de andre fire »lægevagtsregioner«!
Det må da gøre indtryk på Regionsrådet, at en enig Lægeforening er bekymret for kvaliteten af akutfunktionen i Region H?
PLO ønsker en sikker, fornuftig og smidig lægevagtsordning også i Region H til gavn for byens borgere og det øvrige sundhedsvæsen.
Hvis du træder ud i virkeligheden, hvor både patienter, læger og sygeplejersker befinder sig hver eneste dag, er jeg sikker på, at du sammen med de lokale praktiserende læger kunne finde en måde at gøre den skade godt igen, som du og dine kolleger i jeres ideologiske kamp har forvoldt ved at ødelægge en velfungerende lægevagt.
Speciallæge i almen medicin Per Pedersen, praktiserende læge, Svendborg.
E-mail: drpop@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen
Jeg er ikke PLO-repræsentant, men udtaler mig alene som praktiserende læge udenfor 1813 og ikke for PLO.
Ansvaret for Region H's akutordning, merudgifterne for regionens borgere, og de fejl og skader patienterne oplever i akutordningen, kan ikke overføres til andre, det hviler solidt på regionens politikere og embedsmænd.
Praktiserende læger har årtiers erfaring med at indrette en almen medicinsk akutordning billigt, sikkert og effektivt.
Blandt vores erfaringer er, at bureaukratisering af lægevagtsordningerne ikke forbedrer patientbehandling, og at effektiviteten af ordningen afhænger af, at der er speciallæger i almen medicin i front, og at almen medicinske speciallæger visiterer akutarbejdet for de øvrige sundhedsprofessionelle.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, skriver den 9. november 2015 i Ugeskrift for læger:
»At visitere patienter, som man ikke kender, pr. telefon er en vanskelig opgave. Symptomer kan være mere eller mindre udtalte, og patienter er forskellige.
Nogle beskriver præcist, hvad der er galt. Andre skal udspørges meget specifikt, for at man kan være sikker på at få alt relevant frem. Denne krævende disciplin har praktiserende læger spidskompetence i. Derfor er det dybt frustrerende, at det ikke er dem, som varetager opgaven i Region Hovedstaden.
Sådan har det været siden den 1. januar 2014, hvor den såkaldte 1813-ordning tog over fra lægevagten.
I dag er det sygeplejersker, der tager telefonen, og de praktiserende lægers særlige kompetencer er kørt ud på et sidespor.
Det er på den baggrund, at Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger netop har sendt et åbent brev til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Her peger de fire foreninger samlet på, at 1813 har ført til en svækkelse af de almenmedicinske kompetencer
i akutordningen, og at patienterne dermed ikke sikres den bedst mulige hjælp«.
Ledelse og ansvar har I på demokratisk vis påtaget jer. I har pligt til at inddrage alle samarbejdspartnere i løsningen på problemerne omkring akutfunktionen 1813. Det fungerer fint i de andre fire »lægevagtsregioner«!
Det må da gøre indtryk på Regionsrådet, at en enig Lægeforening er bekymret for kvaliteten af akutfunktionen i Region H?
PLO ønsker en sikker, fornuftig og smidig lægevagtsordning også i Region H til gavn for byens borgere og det øvrige sundhedsvæsen.
Hvis du træder ud i virkeligheden, hvor både patienter, læger og sygeplejersker befinder sig hver eneste dag, er jeg sikker på, at du sammen med de lokale praktiserende læger kunne finde en måde at gøre den skade godt igen, som du og dine kolleger i jeres ideologiske kamp har forvoldt ved at ødelægge en velfungerende lægevagt.
Han glemmer at forholde sig til, at der blev inviteret til en frisk kop kaffe i stedet for den kolde, hvis PLO er interesseret. Det er de næppe, fordi det for dem ikke handler om borgernes tarv, men om et internt forhold i PLO, hvor man i de øvrige regioner er rædselsslagne for, at PLO i hovedstaden skal indgå en anden aftale med Region Hovedstaden, end man har i de øvrige regioner.
Regionen vil gerne have flere almenmedicinere på akuttelefonen. Men man vil ikke afgive ledelsen af en del af sit samlede akutsystem til en privat interesseorganisation, som man andre steder i samfundet ville finde absurd. Hvorfor det rent fagligt skulle være et problem, står hen i det uvisse, og det handler alene om, at PLO ikke vil ansættes under regionen. For det har man i to år direkte modarbejdet borgernes tarv, selv om det efter deres egen forståelse har kostet 18 mennesker livet – en risiko PLO er villige til at løbe.
Trods de negative historier om akuttelefonen i forhold til den tidligere vagtlægeordning er der ingen dokumentation for, at vagtlægeordningen fungerede bedre. Set for det samlede akutsystem står det dog helt klart, at det aldrig har fungeret bedre og hurtigere end i dag, hvilket jeg og mange andre har personlig erfaring med. Jeg har også den personlige erfaring, at vagtlægeordningen kostede mig den ene nyres funktion, og at der i Region Syddanmark desværre døde en kvinde efter at have talt med en praktiserende læge. I hovedstaden havde vi ulykkeligvis den samme oplevelse, hvor telefonen blev besvaret af en sygeplejerske. Det gjorde åbenbart ingen forskel.
De subjektive historier kunne vi hver især komme med utallige af, men det er useriøst at træffe en generel beslutning på disse, uanset om de er negative eller positive. Det ville være klædeligt, hvis selv en forkælet autonom gruppe som PLO ville erkende det og ville komme til forhandlingsbordet. Så længe de ikke vil det, må vi politikere tage ansvaret for at få akuttelefonen til at fungere bedre og bedre, og det vil lykkes med eller uden PLO. I dag har små 60 praktiserende læger taget et ansvar og ansættelse på akuttelefonen, hvilket de skal have stor tak for, da det er til gavn for borgerne – det kunne deres organisation lære meget af.
<p>Debat om 1813: Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden Torben Kjær vil byde på kaffe og forhandling. Praktiserende læge Per Pedersen mener, at regionen først og fremmest bør se på kvaliteten i akutordningen.</p>