Dagspressen bragte i juni en historie fra Italien med titlen ”Forældre gav syg syvårig naturmedicin: Nu er han død”. Kort fortalt handler den om, at et barns forældre valgte homøopatisk behandling i stedet for antibiotika til deres barn med mellemørebetændelse. Den ubehandlede (homøopati er ikke rigtig behandling) mellemørebetændelse bredte sig til hjernen, hvorefter barnet afgik ved døden.
Det kan ikke lade sig gøre at give en udtømmende gennemgang af homøopati her. Men jeg vil fremhæve nogle aspekter af det, som giver et indblik i, hvad vi snakker om.
Homøopati blev opfundet for ca. 200 år siden af en tysker ved navn Samuel Hahnemann. Hahnemann beskrev/opfandt tre grundprincipper, som dannede basis for homøopati. To af grundprincipperne tror homøopaterne stadigvæk på, mens den tredje (stort set) er droppet. Jeg vil her fokusere på de første to af disse grundprincipper:
1. Lighedsprincippet
Et vigtigt element i homøopati er en antagelse af, at substanser, som fremkalder symptomer hos raske mennesker, kan fjerne disse symptomer hos syge og dermed helbrede dem (homøopaterne kalder det at ”stimulere kroppen til at helbrede sig selv”).
Det er ud fra dette princip, at vi skal forstå, hvordan homøopaterne er nået frem til de enkelte præparaters virkning. Denne virkning er fastlagt ud fra en såkaldt afprøvning. En afprøvning foregår ved, at 10-20 personer indtager præparatet over et tidsrum og fører en detaljeret dagbog i perioden. Disse dagbøger underkastes en analyse, og resultatet af disse analyser nedskrives i homøopaternes opslagsværk: Materia Medica. Det er værd at vide, at der ikke er tale om blindede afprøvninger.
2. Fortyndingsprincippet
De fleste, som har læst/hørt om homøopati, er med på, at homøopatiske præparater er kraftige fortyndinger (i vand eller alkohol) af udgangsstoffet. Men homøopati er langt mere idiotisk end blot behandling med kraftigt fortyndede urteudtræk. Hahnemann mente ikke, at det var selve stoffet, men dets sjæl, som betingede effekten.
Homøopaterne tror, at jo kraftigere fortyndet et præparat er, desto kraftigere er virkningen. Under fremstillingsprocessen bliver virkningen således forstærket ved hjælp af potensering, som omfatter serielle fortyndinger med kraftig omrystning mellem hver fortynding.
Unaturlige homøopatiske præparater
Der er en del præparater, som er baseret på menneskeskabte materialer. Man kan f.eks. købe et kombinationspræparat bestående af homøopatisk postevand C30, Rohypnol C30 samt Tyrannosaurus rex C30. Et andet præparat er baseret på skibsvrag. Der er endda et præparat fremstillet af Berlinmuren (godt mod en følelse af adskillelse). Og igen: Man indtager ikke beton, hvis man bliver behandlet med homøopatisk Berlinmur. Det er for længst fortyndet ud.
Der er simpelthen intet, som er for gakket til at kunne komme i homøopaternes Materia Medica – det skal bare have været gennem en afprøvning først, så man ”ved”, hvad det kan anvendes til.
Er der alligevel noget om snakken?
Et vigtigt og interessant aspekt er konsultationen hos en homøopat. En homøopat udvælger det præparat, som hun/han vil behandle med, ud fra et samlet billede af patientens symptomer, livsstil, sind og spirituelle forhold m.m. En konsultation kan derfor snildt tage en time eller mere. Det rejser naturligt nok spørgsmålet, om selve konsultationsprocessen og den medfølgende omsorg kan spille en rolle for de gavnlige effekter, som nogle af patienterne oplever.
Dette var omdrejningspunktet for en blindet undersøgelse offentliggjort i 2011 vedrørende patienter med reumatoid artritis (leddegigt). Undersøgelsen fandt, at de gavnlige effekter fuldt ud kunne tilskrives konsultationsprocessen. Præparaterne gjorde ingen forskel overhovedet.
Farer ved homøopati
Korrekt fremstillede homøopatiske præparater i høj potensering er i sig selv ugiftige. Men det er et problem, at en del homøopater anbefaler folk at fravælge vigtig konventionel behandling. Beretningen fra Italien er et godt eksempel. Og det er langtfra enestående.
Hvor naturmedicin har en vis plausibilitet, mangler den fuldstændigt for homøopati. Homøopati er for medicin, hvad luftguitar er for musik. Det ser vældigt festligt ud, men er uden reelt indhold.
Læs bloggen i fuld længde på Ugeskriftet.dk.
<p>BLOG – En syvårig dreng døde for nylig, efter at forældrene havde fravalgt medicin til fordel for homøopati til behandling af drengens mellemørebetændelse. Hvordan kunne det ske?</p>