"Yngre lægers laparoskopiske evner forbedres ved simulationstræning" [1] – tak for den overskrift, vi er helt enige! Dog er vi ikke enige i, at simulationstræning i Danmark ikke er udbredt. Danmark er faktisk et af de lande, der er længst fremme med implementering af evidensbaserede laparoskopiske træningsprogrammer [2, 3]. Desuden forefindes et stort antal virtual reality (VR)-simulatorer; 20 fordelt bredt rundt i landet (her medregnes kun den mest anvendte LapSim fra Surgical Science, Göteborg). Til sammenligning har Sverige 28 og Norge fem. Dertil kommer et ukendt, men stort, antal bokstrænere og andre VR-simulatorer, som har vist sig at forbedre laparoskopiske færdigheder [4].
For at et træningsprogram skal være effektivt, skal visse kriterier – ud over økonomiske og logistiske, herunder læringsmål, evaluering af færdigheder, feedback, m.m. – opfyldes [5]. Et effektivt træningsprogram handler i mindre grad om udstyret og mere om indhold og organisering. Det springende punkt er koblingen til arbejdstilrettelæggelsen i afdelingen, der skal sikre en tidsmæssig sammenhæng mellem træningen, kompetencevurderingen og den kliniske oplæring.
Der er regionale forskelle i uddannelsestilbud inden for laparoskopisk træning, men i alle regioner er der adgang til træning. Videreuddannelsesregionerne Øst (Center for Klinisk Uddannelse, www.ceku.ku.dk) og Nord (Minimal Invasiv Udviklings Center, www.miuc.dk) har centraliseret et kursustilbud. Øst har 72 (fuldt besatte) kursuspladser om året, hvilket omtrent svarer til antallet af introduktionsstillinger inden for gynækologi, kirurgi, urologi og thoraxkirurgi. Der er et tilsvarende antal pladser i Nord. Syd afholder lokale kurser. Kurserne i alle tre videreuddannelsesregioner omfatter basal laparoskopisk teori samt efterfølgende hands-on-træning på både bokstrænere og VR-simulatorer til et prædefineret ekspertniveau.
Er vi så ved målet i oplæring af laparoskopi? Nej, ikke endnu. Internationalt såvel som nationalt har træningsprogrammer ofte fokuseret på tekniske færdigheder, men der er uomgængeligt et lige så stort behov for at træne ikketekniske færdigheder, teori og beslutningstagning. Endvidere er der behov for forskning inden for overførbarhed af færdigheder til operationsstuen. Det er en multidisciplinær opgave at udvikle evidensbasserede kirurgiske træningsprogrammer, der omfatter alle aspekter inden for oplæring [3, 5], og i et land af Danmarks størrelse er det optimalt at gå på tværs af specialer såvel som regioner.
Gynækologien har som speciale valgt at implementere simulationstræning i den nationale målbeskrivelse, hvilket forpligter uddannelsesstederne og regionerne. I de nye målbeskrivelser for de øvrige specialer inddrages også simulationsbaserede træningsprogrammer.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p> Helvind N, Burcharth J, Rosenberg J. Yngre lægers laparoskopiske evner forbedres ved simulationstræning. Ugeskr Læger 2014;29:1864-7. </p></li>
<li><p> Strandbygaard J, Bjerrum F, Maagaard M et al. A structured four-step curriculum in basic laparoscopy: development and validation. Acta Obstet Gynecol Scand 2014;93:359-66. </p></li>
<li><p> Burden C, Fox R, Lenguerrand E et al. Curriculum development for basic gynaecological laparoscopy with comparison of expert trainee opinions; prospective cross-sectional observational study. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2014;180:1-7. </p></li>
<li><p> Larsen CR, Soerensen JL, Grantcharov TP et al. Effect of virtual reality training on laparoscopic surgery: randomised controlled trial. BMJ 2009;338:b1802. </p></li>
<li><p> Stefanidis D, Sevdalis N, Paige J et al. Simulation in surgery: what's needed next? Ann Surg 2014 19. sep (e-pub ahead of print).</p></li>
</ol>