Hvordan definerer vi medicinafstemning og medicingennemgang?

Birkeland et al har med deres statusartikel om medicinafstemning bidraget med et vigtigt input til at danne overblik og gøre status vedrørende medicinafstemning [1]. Dog mener vi, at det bliver uklart, hvorvidt begreberne medicinafstemning og medicingennemgang blandes sammen ved gennemgang af evidensen. Flere af studierne, der er inkluderet i forfatternes litteraturgennemgang, benytter medicingennemgang og beskriver evidens for effekt af farmaceuters indsats bredt og ikke blot medicinafstemning. Betydningen for medicinsikkerhed af klare definitioner og tydelig begrebsanvendelse er veldokumenteret [2, 3].

Det er korrekt, når Birkeland et al skriver, at man ved medicinafstemning søger at forebygge utilsigtede hændelser som følge af medicinering ved overgange i patientbehandlingen, men de udelader, at dette kræver en aktiv stillingtagen – oftest i form af medicingennemgang. Medicinafstemning identificerer medicineringsuoverensstemmelser, der kan skyldes såvel lægens indsats som patientens. At korrigere medicineringsuoverensstemmelser eller komme med forslag hertil, er en del af medicingennemgangen. Dette kan eksemplificeres med Birkeland et al's egen beskrivelse af, hvorledes en patient fik fejlagtig dosering af methotrexat, og doseringen fortsatte efter overflytning til en anden afdeling. En medicinafstemning ville ikke identificere fejlen, da der ingen uoverensstemmelser er. Patienten indtager det lægemiddel, der er ordineret. Tværtimod burde en medicingennemgang korrigere fejlen.

Som Birkeland et al påpeger, er medicinafstemning som betegnelse strengt taget udgået og afløst af »ajourføring af medicinoplysninger« [4], hvilket i sig selv er problematisk, da medicinafstemning og ajourføring af medicinoplysninger ikke er én og samme ting. Sidstnævnte beskrives som: lægens bekræftelse over for næste behandler og borger af, at de aktuelle lægemiddelordinationer i FMK afspejler borgerens aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet [5]. Begrebet medicinafstemning får således mere end én betydning.

Forfatterne peger på en række løsningsmodeller, som optager forskerne. Her nævnes it-løsninger, men også konteksten, herunder patienten selv og dennes hjælpere (eksempelvis pårørende). Vi tilslutter os, at patienten og dennes nærmeste i forhold til medicinoverblik bør være fokus ved initiativer til forbedring af kvaliteten. Når alt kommer til alt, vil det være patienten og dennes nærmeste, der er tættest på at have overblikket over, hvad der anvendes af lægemidler, og medbestemmende til fastlæggelse af målsætninger for den aktuelle behandling. Vi foreslår, at ajourføring af medicinoplysninger beskrives som forudgået af medicinafstemning, ideelt efterfulgt af medicingennemgang og altid i samarbejde med patienten og dennes nærmeste.