Andreas Glahn Wernlund og Jørgen Aagaard skriver, at mænd med skizofreni lever 20 år kortere end andre og påpeger, at antipsykotika giver vægtøgning, diabetes og stigning i lipider (1). De skriver dog også, at psykofarmakas rolle er kontroversiel, og henviser til to undersøgelser, som imidlertid er upålidelige.
Vi takker for interessen for artiklen. Det er ikke vores opfattelse at kommentaren bidrager til en nuancering af problematikken vedrørende øget dødelighed blandt mennesker med skizofreni.
Vi har nøje gennemlæst relevant videnskabelig litteratur om emnet, startet et stort klinisk forskningsprojekt om årsager til overdødelighed ved skizofreni, og har genlæst de artikler, der refereres til i kommentaren. Vi finder, at det er meget alvorlige anklager P. Gøtzsche kommer med overfor de af ham refererede artikler, som er udgået fra anerkendte forskningsmiljøer, og publiceret i velrenommerede tidsskrifter.
I statusartiklen skriver vi:
“Patienter med skizofreni har haft en høj og stigende risiko for hjerte-kar-sygdomme i de senere år, og skønt psykofarmakas rolle i overdødeligheden er kontroversiel, kan den ikke alene være forklaringen.”
Vi anerkender en risiko for overdødelighed ved brug af antipsykotika. Samtidig fastholder vi, at antipsykotikas relative rolle i overdødeligheden er kontroversiel og skal betragtes nuanceret.
Det er vores holdning at debatten også skal handle om andre faktorer som feks. rygning, misbrug, usund livsstil, selvmordsrisiko, oversygelighed især af åreforkalkningssygdomme, underdiagnostik, underbehandling og vanskeligheder i det tværsektorielle samarbejde. Debatten og forskningen vedrørende overdødeligheden, og hvad der kan gøres for at reducere denne, skal altså handle om meget mere end psykofarmaka.
Reservelæge Andreas Wernlund, Regionspsykiatrien Silkeborg, Region Midtjylland
E-mail: andreas.wernlund@ps.rm.dk
Professor, overlæge, dr. Med Jørgen Aagaard, Enhed for psykiatrisk forskning og afd S, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg, samt Enhed for psykiatrisk forskning og afd M, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov
Interessekonflikter: ingen
Vi takker for interessen for artiklen. Det er ikke vores opfattelse at kommentaren bidrager til en nuancering af problematikken vedrørende øget dødelighed blandt mennesker med skizofreni.
Vi har nøje gennemlæst relevant videnskabelig litteratur om emnet, startet et stort klinisk forskningsprojekt om årsager til overdødelighed ved skizofreni, og har genlæst de artikler, der refereres til i kommentaren. Vi finder, at det er meget alvorlige anklager P. Gøtzsche kommer med overfor de af ham refererede artikler, som er udgået fra anerkendte forskningsmiljøer, og publiceret i velrenommerede tidsskrifter.
I statusartiklen skriver vi:
“Patienter med skizofreni har haft en høj og stigende risiko for hjerte-kar-sygdomme i de senere år, og skønt psykofarmakas rolle i overdødeligheden er kontroversiel, kan den ikke alene være forklaringen.”
Vi anerkender en risiko for overdødelighed ved brug af antipsykotika. Samtidig fastholder vi, at antipsykotikas relative rolle i overdødeligheden er kontroversiel og skal betragtes nuanceret.
Det er vores holdning at debatten også skal handle om andre faktorer som feks. rygning, misbrug, usund livsstil, selvmordsrisiko, oversygelighed især af åreforkalkningssygdomme, underdiagnostik, underbehandling og vanskeligheder i det tværsektorielle samarbejde. Debatten og forskningen vedrørende overdødeligheden, og hvad der kan gøres for at reducere denne, skal altså handle om meget mere end psykofarmaka.
Reservelæge Andreas Wernlund, Regionspsykiatrien Silkeborg, Region Midtjylland
E-mail: andreas.wernlund@ps.rm.dk
Professor, overlæge, dr. Med Jørgen Aagaard, Enhed for psykiatrisk forskning og afd S, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg, samt Enhed for psykiatrisk forskning og afd M, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov
Interessekonflikter: ingen
En finsk undersøgelse fra Lancet hævdede, at brug af antipsykotika resulterede i lavere dødelighed. Der er fatale fejl i denne undersøgelse, fx var der ikke redegjort for 64% af dødsfaldene, og dødeligheden hos ubehandlede patienter var usædvanligt høj, og ikke i overensstemmelse med andre finske data (2).
Den anden undersøgelse benyttede data fra randomiserede forsøg fra FDA og hævdede, at antipsykotika sænkede dødeligheden med mere end 50%, og også reducerede selvmord (3). Forfatterne anvendte imidlertid personår og inkluderede ikke kun den dobbeltblinde fase af forsøgene, men også efterfølgende åben behandling med lægemidlet. Sådanne analyser er totalt upålidelige, idet dem, der fortsætter på lægemidlet, er dem, der tåler det. Hvad undersøgelsen i virkeligheden viste - når man tæller personer - var, at antipsykotika øgede dødeligheden med 65% og forårsagede tre gange så mange selvmord.
Ved et nyligt møde på Rigshospitalet citerede Merete Nordentoft denne misvisende undersøgelse, da hun hævdede, at patienter med skizofreni lever længere, når de får antipsykotika (4).
Faktisk er overdødeligheden på antipsykotika større end 65%. De fleste randomiserede forsøg har nemlig et biased design. Patienterne er allerede i behandling, når de rekrutteres til forsøget, og så udsætter man dem, der randomiseres til placebo, for en kold tyrker ved pludseligt ophør med tidligere behandling, hvilket øger dødeligheden. En ud af hver 145 patienter, der deltog i forsøgene med risperidon, olanzapin, quetiapin og sertindol, døde, men ingen af dødsfaldene blev nævnt i den videnskabelige litteratur (5). Mange af disse patienter begik selvmord; selvmordsraten i forsøgene var 2-5 gange den normale for patienter med skizofreni, og en væsentlig grund til dette var akatisi, fremkaldt ved pludseligt ophør med tidligere behandling. Akatisi disponerer for både selvmord og mord, så det er medicinen snarere end sygdommen, der gør skizofreni farlig.
Wernlund og Jørgen Aagaard omtaler også en dansk registerundersøgelse og siger, at dødeligheden ikke stiger, når man bruger flere antipsykotika samtidig. Det er naturligvis ikke rigtigt. Jesper Hallas har påvist, at statistikken i denne undersøgelse var gal (Ugeskr Læger 2007;169:618), og jeg har adskillige artikler, der påviser, at dødeligheden stiger, når man bruger flere stoffer.
Antipsykotika skal bruges i så kort tid som muligt. Så overlever patienterne i højere grad, og der er også større chance for, at de bliver raske.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>. Wernlund AG, Aagaard J. Der er uacceptabel høj dødelighed hos patienter med skizofreni. Ugeskr Læger 2015;177:V10140556.</p></li>
<li><p>. De Hert M, Correll CU, Cohen D. Do antipsychotic medications reduce or increase mortality in schizophrenia? A critical appraisal of the FIN-11 study. Schizophr Res 2010;117:68-74. </p></li>
<li><p>. Khan A, Faucett J, Morrison S, et al. Comparative mortality risk in adult patients with schizophrenia, depression, bipolar disorder, anxiety disorders, and attention-deficit/hyperactivity disorder participating in psychopharmacology clinical trials. JAMA Psychiatry 2013;70:1091-9.</p></li>
<li><p>. Gøtzsche PC. Fup eller fakta om psykofarmaka. 2015;16. februar. http://www.deadlymedicines.dk/fup-eller-fakta-om-psykofarmaka/. </p></li>
<li><p>. Whitaker R. Mad in America. Cambridge: Perseus Books Group; 2002.</p></li>
</ol>
<p>Professor Peter Gøtzsche går i rette med artikel i Ugeskriftet, der argumenterer for at nuancere antipsykotikas rolle i overdødeligheden blandt skizofrene. Reservelæge Andreas Wernlund, som er artiklens forfatter, påpeger i sit svar, at der er flere andre årsager. </p>