Hvor mange galdestensbærere får behandlingskrævende sygdom?

Behandlingen af patienter med ukomplicerede galdesten har været kontroversiel igennem årtier. Da der endnu ikke foreligger tydelige algoritmer for behandling, er det derfor højst relevant, at Rasmussen et al har genoptaget spørgsmålet i en statusartikel i Ugeskrift for Læger [1]. Her rapporteres, at 23% af personer med tilfældigt diagnosticerede galdesten vil udvikle symptomer, og at 1-2% vil udvikle komplikationer [1]. Et nyligt publiceret dansk kohortestudie finder dog et andet spontanforløb af tilfældigt fundne galdesten [2].

I 1980-1990’erne blev foretaget screeningsstudier af galdesten ved ultralydundersøgelser i almenbefolkningen på Københavns vestegn. Det blev besluttet ikke at informere folk om galdestensstatus, i henhold til accept fra etisk komité. Der blev dengang identificeret 664 personer med galdesten, og der blev foretaget 20-årsfollowup igennem Landspatientregistret [2].

Totalt fik 18% diagnosticeret deres galdesten via indlæggelse på hospital. Ukomplicerede galdesten blev diagnosticeret hos 11%, defineret ved kolecystektomi eller ingen behandling. Kompliceret galdestenssygdom med diagnoserne akut kolecystitis, koledokussten eller pankreatitis udgjorde 8%. Studiet konkluderer, at man i en befolkning af tilfældigt fundne galdesten vil se færre udvikle behandlingskrævende galdesten end tidligere antaget. Signifikante prædiktorer for behandlingskrævende galdesten over ti år var kvinder, yngre alder, større sten > 1 cm og multiple sten [2].

De ældre kohortestudier, der refereres til i Rasmussen et al [1], inkluderer studier med et design lignende dengang på Vestegnen med den forskel, at alle deltagere blev informeret om fund af galdesten – og endda også opfordret til at søge læge [3]. Årsagen til den høje forekomst af behandlingskrævende ukomplicerede galdesten ved followup må her antages at være en overbehandling som konsekvens af deltagernes viden om deres galdesten [2].

Vi står tilbage med et klinisk spørgsmål om, hvordan ukomplicerede galdesten behandles bedst. Watchful waiting har vist sig at være brugbar i et randomiseret studie, men halvdelen af patienterne endte alligevel med at få foretaget kolecystektomi [4]. Der foreligger høje forekomster af symptomer efter kolecystektomi. Den hidtidige sparsomme viden om prædiktorer for udvikling af symptomer og komplikationer hos galdestensbærere har gjort beslutningen om kolecystektomi patientafhængig [5].

Den fornemmeste opgave som læge bliver derfor at informere patienten med ukomplicerede galdesten om spontanforløbet af galdesten i tilstrækkelig grad til, at patienten selv kan træffe beslutningen om kolecystektomi. En prognose om, at færre end en ud af fem af galdestensbærere vil udvikle behandlingskrævende symptomer eller komplikationer, er til dato det mest præcise estimat.