I vores sundhedssystem, hvor økonomi, retningslinjer, produktion, cost-benefit-analyser, produktivitetskrav, DRG-styring, ydelser og tilegnelse af kompetencer er de bærerende ord og elementer, glemmer vi, hvad der egentligt er vigtigt. Vi mister meningen med vores arbejdsliv og liv.
Jeg mener, at kærligheden mangler i den lægelige debat, i medierne når vi udtrykker os, på kurser med kolleger og i dagligdagen. Jeg ønsker, at vi tager ord som kærlighed, medmenneskelighed, tillid og enkelthed og lader dem være den ramme, der omkranser alt, hvad vi foretager os. Således at de er omdrejningspunkterne for vores virke. Kompasset, som udstikker den kurs, vi skal følge.
Vi skal insistere. Så vi ikke bliver kyniske og lukker vores hjerter.
Vi lindrer. Vi trøster. Og stundom heler vi mennesker. Og for fortsat at kunne dette må vi åbne os for vores egen menneskelighed og insistere på, at kærligheden, tilliden, medmenneskeligheden og meningsfuldheden skal fylde i debatterne, i medierne, på kurserne og i særdeleshed i hverdagen.
<p>Kærligheden mangler i den lægelige debat.</p>