Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har publiceret en opgørelse af hjerte-kar-sygdomme i 2011, incidens, prævalens og dødelighed [1]. Af skriftet fremgår blandt andet, at den aldersstandardiserede dødelighed af akut myokardieinfarkt (AMI) og iskæmisk hjertesygdom (IHD) fandtes højere i Region Nordjylland end i de øvrige regioner, og væsentligt højere end i Region Hovedstaden. Derimod fandtes hverken forskelle i incidens eller prævalens mellem regionerne. For hjertesvigt fandtes både incidens- og prævalensrate højest i Region Hovedstaden med faldende forekomst af begge med stigende afstand til hovedstaden. Den aldersstandardiserede dødelighed af hjertesvigt fandtes for kvinder ikke forskellig mellem regionerne, medens den for mændene fandtes lidt lavere i regionerne Midt- og Nordjylland.
Undersøgelsen er den 28.april blevet kommenteret i Politiken af en af forfatterne (Knud Juel) samt af Hjerteforeningens formand Henrik Steen Hansen. Begge anfører, at de regionale forskelle væsenligst må tilskrives de vanlige faktorer tobak, kost og fysisk inaktivitet. Behandlingskvaliteten som en årsag berøres alene af Hjerteforeningens formand, der i nyhedsbrev fra Hjerteforeningen den 29. april anfører, at forskel i dødelighed i regionerne ikke kan tilskrives forskelle i behandlingskvalitet, eller at nogle hospitaler er bedre til at behandle hjertepatienter end andre.
> Svar: Behandling efter blodprop i hjertet. Regionale forskelle?
Forskningsleder, professor, ph.d. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. E-mail kj@si-folkesundhed.dk
Interessekonflikter: Ingen
Tak for Henning Baggers interesse i vores analyser. Og tak for muligheden for at kommentere ind-lægget. Der er flere hjertesygdomme involveret, men af oversigtlige grunde vil jeg holde mig til AMI i denne kommentar.
Vi har bl.a. sammenlignet incidens og dødelighed af AMI mellem de fem regioner i Danmark. Vi fandt ikke de store forskelle mellem regionerne hvad angår incidens, hvorimod Nordjylland havde en relativ høj dødelighed i forhold til de øvrige regioner.
Selvom tallene kunne antyde det, kan de anførte analyser ikke umiddelbart anvendes til at vurdere om overlevelsen efter en blodprop er dårligere i Nordjylland end i det øvrige Danmark. Den fore-tagne sammenkobling af incidenstallene og dødelighedstallene er ikke optimal til dette formål. Incidensberegningerne er baseret på tilfælde med AMI diagnoser fra indlæggelser fra Landspati-entregisteret (LPR) eller fra dødsfald fra Dødsårsagsregisteret. Dødelighedsberegningerne er base-ret på dødsfald med AMI som dødsårsagsdiagnose fra Dødsårsagsregisteret. En person, der indgår i dødelighedsberegningerne vil derfor også indgå i incidensberegningerne, enten via Dødsårsags-registeret eller via en tidligere diagnose fra LPR.
Et mål for behandlingskvaliteten er overlevelsen efter en blodprop. For at vurdere overlevelsen efter en blodprop vil det være relevant at betragte den tid, der går fra AMI diagnose til død uaf-hængig af dødsårsag, eventuelt se på, hvordan dødeligheden er i det første år efter diagnosen. Er dette tidsrum kort eller er der mange dødsfald i året efter diagnosen, kunne det indikere en dårli-gere kvalitet i behandlingen.
Disse analyser er ikke foretaget, men SIF og Hjerteforeningen vil gennemføre dem snarest.
Ingen tvivl om at rygning, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet har stor betydning for udviklingen af blodprop i hjertet. De kommende analyser af overlevelsen efter en blodprop vil kunne pege på, om der er tegn på en forskellig behandlingskvalitet mellem regionerne.
> Svar: De regionale forskelle skal belyses nærmere. Hjerteforeningen kræver politisk handling om nødvendigt
Formand i Hjerteforeningen, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen
E-mail: Henrik.Steen.Hansen@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen
Henning Bagger skal have tak for sin kommentar i Ugeskrift for Læger til nyhedsartiklen bragt i Politiken den 29. april: »Dit hjerte fortæller, hvor du bor«, som påpeger en meget vigtig problemstilling, nemlig: Hvorfor er mortaliteten af akut myokardieinfarkt (AMI) væsentligt højere i Region Nordjylland end i de andre regioner, mens incidens og prævalens af AMI og iskæmisk hjertesygdom (IHD) er næsten ens?
Undersøgelsen af incidens, prævalens og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Danmark, som er refereret i Politiken og udarbejdet af SIF (Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet) for Hjerteforeningen, forklarer os ikke, hvad årsagerne til den højere dødelighed af AMI i Region Nordjylland er.
Er det rimeligt at forklare årsagen til forskellene i dødelighed af AMI med mere rygning og fysisk inaktivitet blandt borgerne i nogle regioner? Hvis det var tilfældet, måtte man jo også forvente højere incidens? Er forklaringen i stedet færre speciallæger pr. borger, længere responstid og store afstande? Eller venter borgerne i regionen længere med at gå til lægen?
En af Hjerteforeningens hovedopgaver er at påpege uretfærdighed og ulighed på sundhedsområdet. Vi har i en årrække beskæftiget os med ulighed mellem kønnene samt social ulighed, ligesom regional ulighed er et væsentligt indsatsområde for Hjerteforeningen. Og det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at der er så store regionale forskelle i dødelighed af AMI og IHD.
Statistikken i Dansk Hjerteregister viser, at dødelighed inden for 30 dage efter PCI på indikationen STEMI (ST-elevation AMI) i alle regionerne ligger inden for den fastsatte kvalitetsstandard. Af statistikken fremgår det endvidere, at Region Nordjylland har en lidt højere dødelighed (6,1%) end landsgennemsnittet (5,7%). Selv om dette ikke er signifikant, må de regionale forskelle også på dette område belyses nærmere.
De markante forskelle i dødelighed fra region til region kalder på en nærmere undersøgelse.
Hjerteforeningen igangsætter derfor nu i samarbejde med SIF en nærmere analyse af etårsoverlevelsen fra blodproppen indtræffer samt af dødeligheden af AMI/IHD uden for hospital med de relevante demografiske justeringer. Hvis analysen påviser regionale forskelle i dødelighed, kan der – som påpeget af Henning Bagger – være tale om forskelle i kvaliteten af behandling af borgerne.
Hjerteforeningen vil kræve politisk handling, hvis analysen peger denne vej.
LITTERATUR
1. Hjertekarsygdomme i 2011, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Hjerteforeningen, 2014.
2. Dansk Hjerteregister, Årsberetning 2012.
> Svar: Behandling efter blodprop i hjertet. Regionale forskelle?
Forskningsleder, professor, ph.d. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. E-mail kj@si-folkesundhed.dk
Interessekonflikter: Ingen
Tak for Henning Baggers interesse i vores analyser. Og tak for muligheden for at kommentere ind-lægget. Der er flere hjertesygdomme involveret, men af oversigtlige grunde vil jeg holde mig til AMI i denne kommentar.
Vi har bl.a. sammenlignet incidens og dødelighed af AMI mellem de fem regioner i Danmark. Vi fandt ikke de store forskelle mellem regionerne hvad angår incidens, hvorimod Nordjylland havde en relativ høj dødelighed i forhold til de øvrige regioner.
Selvom tallene kunne antyde det, kan de anførte analyser ikke umiddelbart anvendes til at vurdere om overlevelsen efter en blodprop er dårligere i Nordjylland end i det øvrige Danmark. Den fore-tagne sammenkobling af incidenstallene og dødelighedstallene er ikke optimal til dette formål. Incidensberegningerne er baseret på tilfælde med AMI diagnoser fra indlæggelser fra Landspati-entregisteret (LPR) eller fra dødsfald fra Dødsårsagsregisteret. Dødelighedsberegningerne er base-ret på dødsfald med AMI som dødsårsagsdiagnose fra Dødsårsagsregisteret. En person, der indgår i dødelighedsberegningerne vil derfor også indgå i incidensberegningerne, enten via Dødsårsags-registeret eller via en tidligere diagnose fra LPR.
Et mål for behandlingskvaliteten er overlevelsen efter en blodprop. For at vurdere overlevelsen efter en blodprop vil det være relevant at betragte den tid, der går fra AMI diagnose til død uaf-hængig af dødsårsag, eventuelt se på, hvordan dødeligheden er i det første år efter diagnosen. Er dette tidsrum kort eller er der mange dødsfald i året efter diagnosen, kunne det indikere en dårli-gere kvalitet i behandlingen.
Disse analyser er ikke foretaget, men SIF og Hjerteforeningen vil gennemføre dem snarest.
Ingen tvivl om at rygning, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet har stor betydning for udviklingen af blodprop i hjertet. De kommende analyser af overlevelsen efter en blodprop vil kunne pege på, om der er tegn på en forskellig behandlingskvalitet mellem regionerne.
> Svar: De regionale forskelle skal belyses nærmere. Hjerteforeningen kræver politisk handling om nødvendigt
Formand i Hjerteforeningen, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen
E-mail: Henrik.Steen.Hansen@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen
Henning Bagger skal have tak for sin kommentar i Ugeskrift for Læger til nyhedsartiklen bragt i Politiken den 29. april: »Dit hjerte fortæller, hvor du bor«, som påpeger en meget vigtig problemstilling, nemlig: Hvorfor er mortaliteten af akut myokardieinfarkt (AMI) væsentligt højere i Region Nordjylland end i de andre regioner, mens incidens og prævalens af AMI og iskæmisk hjertesygdom (IHD) er næsten ens?
Undersøgelsen af incidens, prævalens og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Danmark, som er refereret i Politiken og udarbejdet af SIF (Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet) for Hjerteforeningen, forklarer os ikke, hvad årsagerne til den højere dødelighed af AMI i Region Nordjylland er.
Er det rimeligt at forklare årsagen til forskellene i dødelighed af AMI med mere rygning og fysisk inaktivitet blandt borgerne i nogle regioner? Hvis det var tilfældet, måtte man jo også forvente højere incidens? Er forklaringen i stedet færre speciallæger pr. borger, længere responstid og store afstande? Eller venter borgerne i regionen længere med at gå til lægen?
En af Hjerteforeningens hovedopgaver er at påpege uretfærdighed og ulighed på sundhedsområdet. Vi har i en årrække beskæftiget os med ulighed mellem kønnene samt social ulighed, ligesom regional ulighed er et væsentligt indsatsområde for Hjerteforeningen. Og det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at der er så store regionale forskelle i dødelighed af AMI og IHD.
Statistikken i Dansk Hjerteregister viser, at dødelighed inden for 30 dage efter PCI på indikationen STEMI (ST-elevation AMI) i alle regionerne ligger inden for den fastsatte kvalitetsstandard. Af statistikken fremgår det endvidere, at Region Nordjylland har en lidt højere dødelighed (6,1%) end landsgennemsnittet (5,7%). Selv om dette ikke er signifikant, må de regionale forskelle også på dette område belyses nærmere.
De markante forskelle i dødelighed fra region til region kalder på en nærmere undersøgelse.
Hjerteforeningen igangsætter derfor nu i samarbejde med SIF en nærmere analyse af etårsoverlevelsen fra blodproppen indtræffer samt af dødeligheden af AMI/IHD uden for hospital med de relevante demografiske justeringer. Hvis analysen påviser regionale forskelle i dødelighed, kan der – som påpeget af Henning Bagger – være tale om forskelle i kvaliteten af behandling af borgerne.
Hjerteforeningen vil kræve politisk handling, hvis analysen peger denne vej.
LITTERATUR
1. Hjertekarsygdomme i 2011, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Hjerteforeningen, 2014.
2. Dansk Hjerteregister, Årsberetning 2012.
Hvordan kan tobak, dårlig kost og fysisk inaktivitet være de væsentlige årsager til den højere mortalitet af AMI og IHD i Nordjylland, når incidens og prævalens af disse sygdomme ikke er forskellig fra de øvrige regioners? Den foreliggende undersøgelse tyder da netop på, at det er behandlingen af disse patienter, der i Nordjylland er dårligere end i de andre regioner. Dette kan være en følge af, at de ikke kontakter læge eller gør det for sent, at deres symptomer fejltolkes, at de ikke viderehenvises til speciallæge og -afdeling og for AMI-patienter, at lang transportvej forsinker åbningen af det okkluderede kar med deraf følgende dårligere resultat.
Blot at pege på de vanlige syndere tobak, underlødig kost og inaktivitet er helt misvisende og vildledende. Dødeligheden blandt nordjyder er højere, fordi de behandles dårligere. Der er grund til nøjere at gennemgå de nordjyske dødsfald af AMI og IHD i 2011 med henblik på at finde årsagerne til den dårligere behandling. I alt synes det ud fra et befolkningstal på ca. 580300 at dreje sig om ca. 460 patienter med AMI og ca. 820 med IHD og således en overkommelig opgave.
Flere dødsfald af AMI og IHD og færre hjerteinsufficiente i Nordjylland i forhold til Hovedstaden bekræfter i øvrigt nydeligt, at man dårligt kan være begge dele samtidigt.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p>Kock MB, Johnsen NF, Davidsen M et al. Hjertekarsygdomme i 2011. si-folkesundhed.dk. </p></li></ol>
<p class="para para_$ID/NormalParagraphStyle">En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viser at dødeligheden efter blodprop er større i Nordjylland end det øvrige land. Læge Henning Bagger mener det skyldes dårligere behandling. Læs også svar fra SIF og Hjerteforeningen</p>