Helbred bør undersøges ved skifergasboring

Det har været debatteret, om prøveboringen efter skifergas ved Dybvad er forsvarlig, såvel ud fra hensynet til den globale opvarmning som ud fra risikoen for naboer og natur. Negative virkninger på klimaet ved afbrænding af fossile brændsler er veldokumenterede. Det er virkninger på naboer til boringerne ikke. Forbløffende, set i lyset af at i USA er skifergas blevet udvundet i årtier i over 30.000 boringer, som millioner af mennesker er naboer til. En væsentlig forklaring på den manglende viden er, at man længe ikke har vist interesse for at undersøge mulige helbredsskader.

I Danmark, hvor der laves VVM-redegørelser og hvor embedslæger kan skride ind over for forureninger med store risici, har de fleste af os en forventning om, at evt. helbredsrisici er belyst, og at der sker løbende overvågning af forurening. Det lader imidlertid ikke til at være tilfældet i Dybvad, hvor der så vidt vides ikke er etableret anden indsamling af data end Totals egne vandprøver fra grundvand.

Medmindre det allerede er sikkert, at der ikke skal udvindes skifergas i Danmark, kan det undre, at der ikke er etableret overvågning af støj, luft, vand, radioaktivitet og af naboers symptomer i Dybvad. En beslutning om skifergassens fremtid i Danmark vil derfor skulle tages på baggrund af udokumenterede klager fra naboer, Totals egne målinger og mangelfulde data fra USA.

Public Health England er i BMJ blevet kritiseret for at konkludere, at fordi geologi og lovgivning er anderledes i USA, så medfører skifergasudvinding kun en lille risiko for folkesundheden i England. I stedet burde konklusionen have været, at det er uvist, hvilken betydning udvinding kan have, og at der er behov for flere undersøgelser[1]. USA’s miljøstyrelse, EPA, er på vej med en rapport, der formentlig vil konkludere, at ”fracking” potentielt kan ødelægge drikkevand via en række mekanismer, og at der er flere eksempler på dette, selvom det ikke er udbredt [2].

Folketinget bør bevilge overvågning af evt. forurening og helbredsskader i Dybvad. Det er ikke er sket endnu, men pres fra Lægeforeningen og de relevante selskaber kunne måske gøre en forskel. Hvis en overvågning bevilges, kan Sundhedsstyrelsen helt sikkert finde danske miljømedicinere, der kan løfte opgaven. Så store anlægsarbejder bør ikke gennemføres, uden at der er lægelige undersøgelser af de helbredsmæssige konsekvenser, uanset om man på forhånd forventer skadevirkninger.

Spørgsmålet har betydning for læger. Vi møder patienter, som er bekymrede for virkningerne af støj f.eks. fra vindmøller og skifergasboring, for metan i drikkevandet osv. De lades i stikken, når der ikke er lavet gode undersøgelser til besvarelse af spørgsmålene. Og måske er der risici, f.eks. for neuralrørsdefekt hos spædbørn født af mødre bosat nær skifergasboringer [3].