Hans Draminsky Petersen og ti læger, Frederikssund Hospital: Hospitals IT, et brugersynspunkt

Den sidste tid har der været debat om hospitalernes IT systemer. Fra lægeside har problemer med indlogning været fremhævet. Vores fokus her er at vi for ti år siden på en stuegang uden vanskeligheder nåede at tilse 16 patienter. Nu når vi 8-10 på den samme tid. Vores produktivitet er altså faldet drastisk.

Tabte lønkroner eller tid, som kunne anvendes bedre til styrket patientkontakt, uddannelse eller forskning. Vi er enige om at de tunge IT systemer bærer hovedparten af skylden.

De øverste ansvarlige har fremført en række påstande. IT direktør for Region Hovedstaden MS Mikkelsen (Politiken 6.1) hævder:

1: at IT systemerne fremmer patientsikkerheden og er til patienternes fordel. Hvilke undersøgelser ligger til grund? Hvordan bedømmes patientsikkerhed (kvalitet?) og "patientens fordel"?

2: at han ikke har kendskab til nogen læger som ønsker … papirjournalen tilbage.

Hvem og hvordan har han spurgt?

3: at IT letter de daglige arbejdsgange i hospitalerne. Vi er uenige.

Direktøren for Hovedstadens hospitalsvæsen S Hartling siger, at IT systemerne vil blive bedre i 2017 fordi man nu har besluttet at investere (endnu) en milliard kroner og at "i forhold til de givne vilkår er der lavet et utrolig godt stykke arbejde" (Politiken 30.12.2013). Hvad er succeskriterier? Effektivitet - forstået som antal lægelige ydelser pr arbejdsdag - er det helt åbenbart ikke. Og hvad ved man om behandlingskvaliteten (faglig rigtighed)? De små IT forbedringer vi har set har ikke ændret vores samlede indtryk.

Sundhedsministeren citeres for (a) "at det ikke er tilfredsstillende, hvis IT tager tid fra patienterne", men hun mener (b) at Danmark er ganske godt med på sundheds-IT-området (Politiken 31.12). Hvis noget er "tilfredsstillende" må der ligge en standard til grund. Hvilken standard anvender ministeren? Både i a og b ytrer hun tvivl om, at IT systemerne er så ringe fungerende, som lægerne siger. Det undrer at hun ikke lytter til brugerne. Og antydningen af at IT fungerer endnu dårligere i andre lande finder vi irrelevant. Men i øvrigt fortæller kolleger som har arbejdet i Norge at IT systemerne der er langt mindre tunge end dem de nu arbejder med hos os.

Langt hovedparten af hovedstadens læger er utilfredse med de nuværende IT systemer. Kun 15 % er tilfredse (Politiken 30.12.2013). Hvem er de tilfredse? Vi tror at de fleste enten er udenfor arbejdet med komplekse kliniske problemstillinger (f.eks. laboratorielæger), eller er unge læger uden kendskab til noget alternativ.

Patienter indlagt i en medicinsk afdeling har komplekse sygdomsbilleder, ofte mere end 3 diagnoser og ofte i behandling med mere end 5 slags medicin. Hver enkelt diagnose kræver ofte at data fra 4 IT moduler sammenholdes; lægen skal dermed skifte fra et IT modul til et andet et utal af gange.

Hvert modul har sine særheder og nogle mangler er iøjnefaldende. F.eks. er det meget besværligt at få et overblik over forløbet af medicinordinationerne. Relevante data for den multimedicinerede patient hvor forløbet ikke er helt som ventet og håbet.

Journalteksten er et andet problem; den fremkaldes enten som a: en sammenhængende tekst man kan rulle ned over i skærmbilleder, betydeligt mindre end et papirark. Man kan ikke markere teksten efter betydning (f.eks. en behandlingsplan lagt tidligere eller vigtige undersøgelsesresultater fra speciallæger eller andre sygehuse). Eller b: hvert notat åbnes individuelt med et klik hvorved tidligere åbnede notater forskubbes så overblikket og koncentrationen forstyrres. I de utallige manøvrer taber man let tid og overblik.

Har IT højnet kvaliteten af patientbehandlingen? Et nyligt illustrativt eksempel fra dagligdagen er en patient, som blev behandlet i 4 dage for en lungebetændelse, som hun ikke havde; den urinvejsinfektion hun havde blev først opdaget på 5. dagen af indlæggelsen, på trods af at flere overlæger havde set hende i dagene forud. Tilfældet er for banalt til at handle om inkompetence. Vi ser det som udtryk for, at den samlede mængde patientdata er blevet så vanskeligt tilgængelig, at lægens overblik svigter; vi tror at man ville kunne finde talrige lignende eksempler, hvis man kritisk gennemgik patientjournaler.

Fejl forekom naturligvis også tidligere; men vores indtryk er, at IT ikke løfter kvaliteten mærkbart, og slet ikke i forhold til det øgede tidsforbrug.

Som IT fungerer p.t. ville det hjælpe betydeligt på overblikket at have journalteksten på A4 papir - ved siden af den elektroniske tekst. Papirteksten ville måske også i nogen grad kunne holde visse dele af hospitalet kørende i tilfælde af IT nedbrud

Vi undrer os over at man ikke analyserer hvad brugernes problemer egentligt består af. Man kunne måske begynde med at udføre et præcist tidsstudium over hvad lægens tid går med. Hvor bliver den tid af som vi tidligere brugte til at tilse 6-8 af de 16 patienter vi nåede førhen, og som vi ikke når nu?

Håndværkeren bliver vel hørt når nyt værktøj anskaffes.

Enhver arbejdsgiver deler interesse med sine ansatte i at afvikle arbejdet hurtigt og ordentligt. Hvis de ansatte ikke kan få arbejdet til at fungere med det forhåndenværende værktøj taler man vel om det og finder en løsning i fællesskab, evt. gives en vis valgfrihed med efterfølgende evaluering. Herved kan man formode at effektivitet, kvalitet og arbejdsglæde øges.

Hvorfor evaluerer man ikke nye hospitals IT tiltag sammen med brugerne?

Vi efterlades med indtrykket af at IT værktøjerne er dårligt forberedt og iværksat alt for hurtigt, uden forudgående analyse af hvad brugerne behøver (standarder og delmål); at man ikke har benyttet sig af erfaringer fra andre lande og man har undladt at analysere hvad indførelsen af IT har betydet for effektivitet og kvalitet.

Debatten bærer præg af, at påstande fra de øverste ansvarlige er udokumenterede og enten bombastiske eller tvetydige, og uden rod i hospitalernes dagligdag.