Kammerlander & Koch Hansen beskriver i månedens billede (Ugeskr Læger 2014;5:458) en CT af thorax hos en patient med tidligere sarkoidose. Det er en CT med områder af bikagetegning, som er et uspecifikt mønster, man ser i slutstadiet af flere forskellige fibroserende lungelidelser. Billedet er godt, fordi det er meget karakteristisk.
> Svar:
Lars Koch Hansen, Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet. Email: larskochhansen@dadlnet.dk. Interessekonflikter: ingen
Flemming Madsen har naturligvis ret i sine betragtninger om manglen på oplysning om total lungekapacitet (TLC), residualvolumen og diffusionskapacitet i sygehistorien. Desværre forelå disse oplysninger ikke i patientens kontinuation, og efter overgangen til elektronisk patientjournal kunne disse ikke lokaliseres i bilagene på daværende tidspunkt (billedet er indsendt marts 2013).
CT'en blev udført på grund af hyppige recidiverende infektioner samt vedvarende hoste og ekspektoration, der ikke blev bedre trods antibiotisk behandling og øgning i prednisolondosis. Endvidere bør det, som Flemming Madsen også nævner, præciseres, at en ratio (forceret eksspiratorisk volumen i første sekund/forceret vitalkapacitet) på 0,87 tyder på en restriktiv lungelidelse, da en sådan er defineret ved nedsat TLC og ikke forhøjet Tiffeneauindex, der i stedet bør bruges til at få mistanke om en restriktiv lungelidelse. Herefter bør videre udredning/behandling foretages i samråd med eller af lungemedicinske speciallæger.
I denne præsentation er der ingen tvivl om, at ovenstående objektive fund ville bidrage til historien, men vi mener stadig, at billedet har sin berettigelse, da det netop meget illustrativt viser en fibroserende lungelidelse i et slutstadium – i dette tilfælde sarkoidose.
> Svar:
Lars Koch Hansen, Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet. Email: larskochhansen@dadlnet.dk. Interessekonflikter: ingen
Flemming Madsen har naturligvis ret i sine betragtninger om manglen på oplysning om total lungekapacitet (TLC), residualvolumen og diffusionskapacitet i sygehistorien. Desværre forelå disse oplysninger ikke i patientens kontinuation, og efter overgangen til elektronisk patientjournal kunne disse ikke lokaliseres i bilagene på daværende tidspunkt (billedet er indsendt marts 2013).
CT'en blev udført på grund af hyppige recidiverende infektioner samt vedvarende hoste og ekspektoration, der ikke blev bedre trods antibiotisk behandling og øgning i prednisolondosis. Endvidere bør det, som Flemming Madsen også nævner, præciseres, at en ratio (forceret eksspiratorisk volumen i første sekund/forceret vitalkapacitet) på 0,87 tyder på en restriktiv lungelidelse, da en sådan er defineret ved nedsat TLC og ikke forhøjet Tiffeneauindex, der i stedet bør bruges til at få mistanke om en restriktiv lungelidelse. Herefter bør videre udredning/behandling foretages i samråd med eller af lungemedicinske speciallæger.
I denne præsentation er der ingen tvivl om, at ovenstående objektive fund ville bidrage til historien, men vi mener stadig, at billedet har sin berettigelse, da det netop meget illustrativt viser en fibroserende lungelidelse i et slutstadium – i dette tilfælde sarkoidose.
Fysiologien er imidlertid noget sværere at bedømme fordi der ikke er oplysninger om statiske lungevolumina og lunge diffusionskapacitet (DLCO).
Man kan derfor ikke afgøre, om det drejer sig om en restriktivt nedsat ventilationskapacitet, medmindre man får oplyst, om total lungekapacitet (TLC) er nedsat. Bestemmelse af ratio mellem forceret eksspiratorisk volumen i første sekund og forceret vitalkapacitet er ikke tilstrækkelig til at klassificere en nedsat ventilationskapacitet som restriktiv.
Det vil sandsynligvis øge forståelsen af sammenhængen mellem billeddiagnostik og fysiologi, hvis man får oplyst TLC, residualvolumen og DLCO samt indikationen for CT af thorax.
<p>Klassifikation af en lungelidelse som en restriktivt nedsat ventilationskapacitet forudsætter måling af total lungekapacitet (TLC). </p>