Tre ph.d.-studerende argumenterer i Ugeskrift for Lægers kronik for, at forskningsprojekter bør kompenseres for ekstraudgifter til barselsorlov til ph.d.-studerende [1]. Det er svært at være uenig i. Kvindelige kandidater bør have de samme muligheder som mandlige for en forskerkarriere, og graviditet og barsel må så vidt muligt fordeles og arrangeres, så kvindernes muligheder ikke forringes i forhold til mændenes. Dette tilsiges af almindelige principper for ligestilling og retfærdighed. Yderlige begrundelser synes overflødige.
Alligevel fremfører kronikørerne adskillige tvivlsomme argumenter til støtte for deres sag.
Kronikørerne bemærker, at »dansk sundhedsvidenskabelig forskning har brug for at udvikle talenter – både kvinder og mænd«. Man kunne derfor tro, at når 64% af de medicinske ph.d.-studerende er kvinder, ville forfatterne påpege et talenttab på grund af for få mænd. Men det er ikke tilfældet; tværtimod er påstanden, at kvindelige læger er uligestillede.
Her fremføres den sejlivede myte om, »at andelen af kvinder falder i løbet af et traditionelt forskerkarriereforløb, fra kandidat til professor«, illustreret ved et saksediagram (forfatternes Figur 1). Dette er tværsnitsdata. Figuren viser ikke karriere-forløb. Når andelen af kvindelige kandidater stiger, sådan som det er sket i de senere årtier, vil et tværsnit af populationen vise højere kvindeandele i lavere karrieretrin, fordi det tager tid at kvalificere sig til de højere stillingskategorier. At tre ph.d.-studerende i medicin ikke skelner mellem forløbsdata og tværsnitsdata er foruroligende. Se i øvrigt [2].
Forfatterne refererer, at en undersøgelse fra Carsbergfondet har vist, at »90% af de adspurgte kvindelige forskere har oplevet karrierehindringer grundet deres køn«. Tilsyneladende inkluderede undersøgelsen kun kvinder, hvilket gør fortolkningen vanskelig. Man kan gå ud fra, at alle forskere har oplevet karrierehindringer, og at spørge, om forhindringerne skyldes køn, er at lægge respondenterne svaret i munden.
Undersøgelsen af de danske forskere finder, at mænd og kvinder med børn har haft faldende produktivitet, mens mænd og kvinder uden børn har haft stigende produktivitet under COVID-19-epidemien – uden særlig forskel mellem kønnene. Det »handler måske mere om at have børn eller ej og ikke så meget om en ulige kønsbalance«, siges det. Kronikørerne omtaler kun de amerikanske data.
I min optik bør standarderne for fortolkning og brug af ligestillingsdata være lige så høje som for evidensbaseret medicin. Der træffes jo beslutninger af vidtrækkende betydning på basis af dem. Men som det ses, er det slet ikke der, vi er.
Endelig viser forfatternes egne tal, at myterne, de ønsker at tilbagevise, ikke er myter men fakta: Kvindelige ph.d.er er 6,1 mdr. længere om at gennemføre end mandlige, og 45% af kvinderne mod 35% af mændene har barselsorlov under ph.d.-forløbet. Også myten om, at det er dyrt for forskningsprojekterne, når ph.d.-studerende er på orlov, bekræftes. Kronikken viser, at det er dyrt.
Det er uhensigtsmæssigt, at kvindelige ph.d.er er dyrere end mandlige. Det bør der rettes op på, og Carlsbergfondets initiativ til dækning af merudgifter bør danne skole. Men det er ikke befordrende for en løsning, at man i samme åndedrag, som man påpeger problemerne, vil mane dem i jorden som myter. Tvivlsomme ligestillingsstatistikker gavner næppe heller.
SVAR: Forskel på principper og virkelighed
af Sidsel Fruergaard1, Charlotte Holm2 & Katja Kjær Grønbæk3
1) ph.d., aktuelt på barsel, 2) ph.d.-studerende, Børne- og Ungeafdeling, Rigshospitalet, 3) ph.d.-studerende, Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Vi vil gerne takke Torsten Skov for interessen, og vi er helt enige i, at det er et almindeligt princip for ligestilling og retfærdighed, at kvinder og mænd har de samme muligheder i forskningsverdenen – og alle andre steder. Dette er desværre ikke tilfældet, hverken i Danmark eller resten af Europa. Danmark har færre kvindelige professorer end det europæiske gennemsnit og færre end de lande, vi typisk sammenligner os med. Samtidig har Norge, Sverige og Finland formået at øge andelen af kvinder på lektorniveau til 46-50% i 2018, mens den i Danmark fortsat var 34% [1].
Selvom saksediagrammet (Figur 2) er et billede på andelen af kvinder og mænd et givent år og ikke på enkelte karriereforløb, giver det stadig værdifuld viden. Torsten Skov mener, at stigningen i kvindelige kandidater over de seneste årtier er årsag til det manglende kvindelige avancement til f.eks. adjunktniveau. Øgning af adjunkter øger rekrutteringsniveauet for lektorer og professorer, hvorfor dette er vigtigt. Figur 1 viser, at andelen af kvindelige kandidater på det sundhedsvidenskabelige hovedområde har været uændret i de seneste ti år (2008-2018). I saksediagrammet ser vi, at andelen af kvinder på sundhedsområdet falder fra 70% kandidater til 63% ph.d.er, 55% adjunkter og 43% lektorer (Figur 2). Ved et standardiseret universitetsforløb forventes opnåelse af lektorat inden for seks år efter endt ph.d., hvorfor et konstant udbud af kvindelige kandidater hen over ti år burde afspejle sig anderledes i saksediagrammet.
Data fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds rapport »Karrierer i forskningen« [2] viser, at der over de seneste 20 år er færre – både mænd og kvinder – der forbliver på universiteterne efter endt ph.d. (Figur 3). Rådet fastslår her, at det i dag tager gennemsnitligt to år mere at komme frem til en fastansættelse på universiteterne, end det gjorde for blot ti år siden. Det største frafald sker for kvinder med børn – på trods af, at der er flere kvindelige kandidater fra universiteterne, og at de får højere karakterer (1,3). Så når Torsten Skov skriver, at vi burde påpege et talenttab af mænd, grundet overvægt af kvindelige ph.d.er, har han misset pointen med både Forskningsministeriets udgivelse [1] og vores kronik. Det problematiske er frafaldet af kvinder over tid.
Torsten Skov refererer til Carlsbergfondets spørgeskemaundersøgelse, som viser, at næsten alle kvinder oplever karrierehindringer grundet køn. Begge køn har deltaget i undersøgelsen, som omhandlede kvinders oplevelse af karrierehindringer. I Torsten Skovs optik – og i vores – bør standarderne for fortolkning og brug af ligestillingsdata være lige så høje som for evidensbaseret medicin. Desværre findes der meget få randomiserede kontrollerede studier på ligestillingsområdet. I vores optik bør standarderne for debatindlæg være saglige og benytte de tilgængelige data, hvilket vi mener at have gjort.
#PLACEHOLDER1
Torsten Skov finder det ufrugtbart for ligestillingsdebatten, at vi ikke er i stand til at mane myterne i jorden. Det var aldrig intentionen med indlægget, for det kan man desværre ikke. Intentionen med indlægget var at oplyse om gældende forhold for kvinder og mænd i sundhedsvidenskabelig forskning samt debattere manglende ligestilling. Vi har i vores tid i forskningsverdenen mødt mange fordomme og usandheder, hvad angår kvinder og barsel – både økonomisk og forløbsmæssigt. Det er en generel misforståelse, at arbejdsgiver kun får refunderet 80% af lønnen ved barsel. Selvom refusionen er væsentlig højere, er der en reel udgift forbundet med barsel, der ikke tidligere har kunnet kompenseres. Det burde ikke være dyrere at have en kvinde på barsel, og både mænd og kvinder burde bruge lige lang tid på deres ph.d.-studier – fraset barsel. Men dette er ikke tilfældet, og bekymringen er, om det fører til kompromitteret kvalitet af kvindernes ph.d.-uddannelse.
Referencer:
1. Forskningsministeret. Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer. 2020. https://www.berlingske.dk/kronikker/flemming-besenbacher-nedbryd-konsba… (12. jan 2021).
2. https://ufm.dk/publikationer/2019/DFiRr_karriereriforskningen.pdf (13. jan 2021).
SVAR: Forskel på principper og virkelighed
af Sidsel Fruergaard1, Charlotte Holm2 & Katja Kjær Grønbæk3
1) ph.d., aktuelt på barsel, 2) ph.d.-studerende, Børne- og Ungeafdeling, Rigshospitalet, 3) ph.d.-studerende, Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Vi vil gerne takke Torsten Skov for interessen, og vi er helt enige i, at det er et almindeligt princip for ligestilling og retfærdighed, at kvinder og mænd har de samme muligheder i forskningsverdenen – og alle andre steder. Dette er desværre ikke tilfældet, hverken i Danmark eller resten af Europa. Danmark har færre kvindelige professorer end det europæiske gennemsnit og færre end de lande, vi typisk sammenligner os med. Samtidig har Norge, Sverige og Finland formået at øge andelen af kvinder på lektorniveau til 46-50% i 2018, mens den i Danmark fortsat var 34% [1].
Selvom saksediagrammet (Figur 2) er et billede på andelen af kvinder og mænd et givent år og ikke på enkelte karriereforløb, giver det stadig værdifuld viden. Torsten Skov mener, at stigningen i kvindelige kandidater over de seneste årtier er årsag til det manglende kvindelige avancement til f.eks. adjunktniveau. Øgning af adjunkter øger rekrutteringsniveauet for lektorer og professorer, hvorfor dette er vigtigt. Figur 1 viser, at andelen af kvindelige kandidater på det sundhedsvidenskabelige hovedområde har været uændret i de seneste ti år (2008-2018). I saksediagrammet ser vi, at andelen af kvinder på sundhedsområdet falder fra 70% kandidater til 63% ph.d.er, 55% adjunkter og 43% lektorer (Figur 2). Ved et standardiseret universitetsforløb forventes opnåelse af lektorat inden for seks år efter endt ph.d., hvorfor et konstant udbud af kvindelige kandidater hen over ti år burde afspejle sig anderledes i saksediagrammet.
Data fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds rapport »Karrierer i forskningen« [2] viser, at der over de seneste 20 år er færre – både mænd og kvinder – der forbliver på universiteterne efter endt ph.d. (Figur 3). Rådet fastslår her, at det i dag tager gennemsnitligt to år mere at komme frem til en fastansættelse på universiteterne, end det gjorde for blot ti år siden. Det største frafald sker for kvinder med børn – på trods af, at der er flere kvindelige kandidater fra universiteterne, og at de får højere karakterer (1,3). Så når Torsten Skov skriver, at vi burde påpege et talenttab af mænd, grundet overvægt af kvindelige ph.d.er, har han misset pointen med både Forskningsministeriets udgivelse [1] og vores kronik. Det problematiske er frafaldet af kvinder over tid.
Torsten Skov refererer til Carlsbergfondets spørgeskemaundersøgelse, som viser, at næsten alle kvinder oplever karrierehindringer grundet køn. Begge køn har deltaget i undersøgelsen, som omhandlede kvinders oplevelse af karrierehindringer. I Torsten Skovs optik – og i vores – bør standarderne for fortolkning og brug af ligestillingsdata være lige så høje som for evidensbaseret medicin. Desværre findes der meget få randomiserede kontrollerede studier på ligestillingsområdet. I vores optik bør standarderne for debatindlæg være saglige og benytte de tilgængelige data, hvilket vi mener at have gjort.
#PLACEHOLDER1
Torsten Skov finder det ufrugtbart for ligestillingsdebatten, at vi ikke er i stand til at mane myterne i jorden. Det var aldrig intentionen med indlægget, for det kan man desværre ikke. Intentionen med indlægget var at oplyse om gældende forhold for kvinder og mænd i sundhedsvidenskabelig forskning samt debattere manglende ligestilling. Vi har i vores tid i forskningsverdenen mødt mange fordomme og usandheder, hvad angår kvinder og barsel – både økonomisk og forløbsmæssigt. Det er en generel misforståelse, at arbejdsgiver kun får refunderet 80% af lønnen ved barsel. Selvom refusionen er væsentlig højere, er der en reel udgift forbundet med barsel, der ikke tidligere har kunnet kompenseres. Det burde ikke være dyrere at have en kvinde på barsel, og både mænd og kvinder burde bruge lige lang tid på deres ph.d.-studier – fraset barsel. Men dette er ikke tilfældet, og bekymringen er, om det fører til kompromitteret kvalitet af kvindernes ph.d.-uddannelse.
Referencer:
1. Forskningsministeret. Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer. 2020. https://www.berlingske.dk/kronikker/flemming-besenbacher-nedbryd-konsba… (12. jan 2021).
2. https://ufm.dk/publikationer/2019/DFiRr_karriereriforskningen.pdf (13. jan 2021).
Referencer
Fruergaard S, Holm-Hansen C, Grønbæk KK. Ligestilling i forskning - myter og fakta. Ugeskriftet.dk/debat/ligestilling-i-forskning-myter-og-fakta (17. dec 2020).
Skov T. Der er ingen påviselig diskrimination mod kvinder på universiteterne. 2019. https://uniavisen.dk/der-er-ingen-paaviselig-diskrimination-mod-kvinder-paa-universiteterne.
Kristensen AL. Corona-nedlukning rammer yngre og kvindelige forskere hårdest. Science Report 2020. https://sciencereport.dk/samfund/corona-nedlukning-rammer-yngre-og-kvindelige-forskere-haardest/ (17. dec 2020).
Andersen JP, Nielsen MW, Simone NL et al. COVID-19 medical papers have fewer women first authors than expected. Elife 2020;9:e58807.