Optikerne i Danmark varetager en væsentlig opgave i tilpasning af briller og kontaktlinser, og de har dermed berøring med en meget stor del af befolkningen. Optikerne er en vigtig samarbejdspartner for de praktiserende øjenlæger, og en del af de patienter vi ser i øjenlægepraksis i dag, er videresendt fra optikeren. Ligledes henviser øjenlægen patienter til optiker mhp. tilpasning af briller og kontaktlinser. Det er vigtigt, at dette gode samarbejde opretholdes.
SVAR: Optikerforeningen: Der er brug for uddannelse
Per Michael Larsen, Optometrist og Formand for Optikerforeningen
E-mail: pml@optikerforeningen.dk
Interessekonflikter: ingen
En af optometristens væsentligste opgave er at kunne tilbyde patienterne en tryg og professionel synspleje, der sikrer den bedst mulige optometriske løsning, og en synsundersøgelse, der kan afsløre evt. behov for henvisning til øjenlæge. Et godt samarbejde mellem optometristen og øjenlægen er af afgørende betydning for øjensundheden, og det er derfor vigtigt, at der er gensidig respekt mellem de to professioner.
En undersøgelse af øjenbaggrunden med et oftalmoskop har længe været en naturlig og nødvendig del af optikerens undersøgelsesmetoder. Den teknologiske udvikling har nu gjort det muligt at foretage disse undersøgelser ved brug af et funduskamara, som sætter optometristen i stand til at vurdere patientens nethinde endnu mere omhyggeligt.
At benytte nye undersøgelsesmetoder, der kan afsløre forandringer på et tidligt stadie, kræver både omhyggelighed, øvelse og rutine. Når optometristen således tilbyder patienten at få foretaget et fundusbillede, der kan afsløre begyndende forandringer, er det derfor af afgørende betydning, at billedet bliver vurderet af en person med den tilstrækkelige viden.
Sker dette ikke, kan det give anledning til unødvendig bekymring hos patienten og yderligere belastning af sundhedsvæsenet, som allerede står over for store udfordringer som følge af den voksende gennemsnitsalder og de mange nye behandlingsmuligheder.
Alle undersøgelser viser, at jo tidligere sygelige forandringer bliver erkendt, jo bedre er prognosen for den pågældende patient, og jo mindre bliver de samfundsmæssige udgifter. Optometristen vil med sin uddannelsesmæssige baggrund kunne aflaste øjenlægerne ved blandt andet at foretage undersøgelser, der sporer forandringer tidligt, så patienten kan komme hurtigt i behandling.
Optikerforeningen erkender, at ikke alle optometrister har de nødvendige kompetencer til at kunne foretage billeddiagnosticering, og at det er af afgørende betydning, at optometristen efteruddanner sig, før patienten f.eks. tilbydes at få taget et fundusbillede, og før optometristen selv foretager billeddiagnosticeringen.
Optikerforeningen har derfor igennem nogen tid arbejdet for at få etableret et anerkendt uddannelsesforløb, der vil give optometristen den nødvendige viden og erfaring i billeddiagnosticering. Uddannelsen vil begrænse henvisningen af for mange falsk positive og dermed være med til at aflaste øjenlægerne og samtidig sikre, at begyndende øjenforandringer spores tidligt. Optikerforeningen håber, at Danske Øjenlægers Organisation vil tage godt imod tiltaget.
SVAR: Optikerforeningen: Der er brug for uddannelse
Per Michael Larsen, Optometrist og Formand for Optikerforeningen
E-mail: pml@optikerforeningen.dk
Interessekonflikter: ingen
En af optometristens væsentligste opgave er at kunne tilbyde patienterne en tryg og professionel synspleje, der sikrer den bedst mulige optometriske løsning, og en synsundersøgelse, der kan afsløre evt. behov for henvisning til øjenlæge. Et godt samarbejde mellem optometristen og øjenlægen er af afgørende betydning for øjensundheden, og det er derfor vigtigt, at der er gensidig respekt mellem de to professioner.
En undersøgelse af øjenbaggrunden med et oftalmoskop har længe været en naturlig og nødvendig del af optikerens undersøgelsesmetoder. Den teknologiske udvikling har nu gjort det muligt at foretage disse undersøgelser ved brug af et funduskamara, som sætter optometristen i stand til at vurdere patientens nethinde endnu mere omhyggeligt.
At benytte nye undersøgelsesmetoder, der kan afsløre forandringer på et tidligt stadie, kræver både omhyggelighed, øvelse og rutine. Når optometristen således tilbyder patienten at få foretaget et fundusbillede, der kan afsløre begyndende forandringer, er det derfor af afgørende betydning, at billedet bliver vurderet af en person med den tilstrækkelige viden.
Sker dette ikke, kan det give anledning til unødvendig bekymring hos patienten og yderligere belastning af sundhedsvæsenet, som allerede står over for store udfordringer som følge af den voksende gennemsnitsalder og de mange nye behandlingsmuligheder.
Alle undersøgelser viser, at jo tidligere sygelige forandringer bliver erkendt, jo bedre er prognosen for den pågældende patient, og jo mindre bliver de samfundsmæssige udgifter. Optometristen vil med sin uddannelsesmæssige baggrund kunne aflaste øjenlægerne ved blandt andet at foretage undersøgelser, der sporer forandringer tidligt, så patienten kan komme hurtigt i behandling.
Optikerforeningen erkender, at ikke alle optometrister har de nødvendige kompetencer til at kunne foretage billeddiagnosticering, og at det er af afgørende betydning, at optometristen efteruddanner sig, før patienten f.eks. tilbydes at få taget et fundusbillede, og før optometristen selv foretager billeddiagnosticeringen.
Optikerforeningen har derfor igennem nogen tid arbejdet for at få etableret et anerkendt uddannelsesforløb, der vil give optometristen den nødvendige viden og erfaring i billeddiagnosticering. Uddannelsen vil begrænse henvisningen af for mange falsk positive og dermed være med til at aflaste øjenlægerne og samtidig sikre, at begyndende øjenforandringer spores tidligt. Optikerforeningen håber, at Danske Øjenlægers Organisation vil tage godt imod tiltaget.
Optikerbranchen er dog efter vores mening ved at sætte relationen til øjenlægerne over styr. Af indbyrdes konkurrencemæssige årsager er en række optikerkæder (som helt eller delvist ejes af udenlandske kapitalfonde) begyndt at tilbyde fundusfotografering af deres kunder.
Hård konkurrence
Konkurrencen i den danske optikerbranche er hård. Konkurrencestyrelsen gennemgik området tilbage i 2002 [1]. Antallet af optikere i Danmark kunne dengang betjene en befolkning på 15 millioner. Intet tyder på, at disse forhold er ændrede i dag. Denne åbenlyse overkapacitet betyder, at optikerbranchen er nødsaget til at gøre alt for at tiltrække og fastholde nye kunder. Der er derfor blevet reklameret massivt i medierne for »sundhedstjek« og »fundusanalyse«. En »ny« undersøgelse i form af fotografering af nethinden med et digitalkamera. En undersøgelsesmetode, som har været standard i mere end 20 år hos praktiserende øjenlæger. Dog med den vigtige tilføjelse, at undersøgelsen hos øjenlægen ofte foretages med medikamentelt udvidede pupiller. Resultatet er, at kunder fra optikerforretningerne i stigende grad henvender sig til praktiserende øjenlæge, med besked fra optikeren om at der er »noget« i deres øjne, som skal undersøges af en øjenlæge.
For en sikkerheds skyld
Det er vores erfaring, at en meget stor del af disse henvendelser er grundløse og skyldes manglende ekspertise fra optikerne til at vurdere fundusbillederne. Kvaliteten af de billeder, funduskameraet tager, afhænger af pupillens størrelse. Pupillen bliver tiltagende miotisk, jo ældre vi bliver [2]. Det er derfor afgørende at kunne udvide pupillerne. Forsøg på at fotografere fundus gennem en normal pupil hos et ældre menneske, resulterer i artefarkter, der let fejlfortolkes. Derudover er der ofte små pletter på nethinden, som er asymptomatiske og som ikke kræver øjenlægeundersøgelse eller -behandling. Manglende erfaring og kendskab til disse forhold fører til henvisning til øjenlæge på et forkert grundlag – for en sikkerheds skyld!
På optikerkædernes hjemmesider reklameres med, at billederne vurderes af deres egne øjenlægekonsulenter. Det er dog i realiteten kun en brøkdel af billederne, der reelt vurderes af optikernes øjenlægekonsulenter. Kunderne er ofte gået til optiker mhp. nye briller og uden egentlige synsmæssige klager eller problemer og får at vide, at vedkommende selv skal søge øjenlæge og står derfor ved skranken hos den praktiserende øjenlæge, nervøse og ude af stand til at redegøre for, hvorfor de er blevet sendt til øjenlæge. Ofte er kunderne oprevne og uforstående over, at de ikke kan få en akuttid. Det er en situation, som vi ikke mener, at optikerne kan være bekendt at stille deres kunder i.
Raske sendes til øjenlæge
En nylig opgørelse blandt landets praktiserende øjenlæger viste, at der på årsbasis er knap 25.000 optikerkunder, der på baggrund af fundusfotografering sendes ind i det offentligt betalte sundhedssystem for efterfølgende at blive konstateret øjenraske, og henvisningen altså grundløs. Det har et i forvejen presset sundhedsvæsen ikke råd til.
FAPS og Danske Regioner har aftalt en økonomisk ramme for hele speciallægepraksissektoren. Der er således afsat et fast beløb at drive speciallægepraksis for. Aftalen sikrer, at økonomien ikke løber løbsk, hvilket er nødvendigt i en tid, hvor udgifterne til sundhedsvæsenet er under pres. Det private tiltag, som optikerkæderne har indført, alene af konkurrencemæssige årsager, fører til, at alt for mange raske personer bliver sendt til praktiserende øjenlæge. Det belaster den offentlige sundhedsøkonomi unødigt og bør ændres med det samme.
Alle fundusbilleder af optikernes kunder bør vurderes af optikernes egne øjenlægekonsulenter, så det sikres, at kun de borgere, der har potentielt behandlingskrævende øjensygdom, henvises til praktiserende øjenlæge, og ikke raske personer uden synsmæssige klager. Det sidste er hverken etisk eller sundhedsøkonomisk forsvarligt.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d">
<li><p>Konkurrenceforholdende i optikbranchen, Konkurrencestyrelsen, 2002 https://www.kfst.dk/~/media/KFST/Publikationer/Dansk/2002/Konkurrencefo…;
<li><p>Winn, B. et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1994; 35: 1132-1137</p></li>
</ol>
<p>Optikerbranchen er ved at sætte relationen til øjenlægerne over styr på grund af stigende antal grundløse henvisninger.</p>