> Svar: Ny metode kan opdage forstadierne til blodpropper i tide
Tom Skyhøj ønsker oplysning – det skal han hermed få (der tillades desværre kun fem referencer). Til Tom Skyhøj kan jeg kun minde om, at jeg siden mit formandskab for Hjerteforeningen (2006-2008) har agiteret for sagen i alle betydningsfulde danske medier, såvel levende som skrevne; jeg har været i dialog med de tre foregående sundhedsministre, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner m.v., foruden at der har været skrevet ledere i Ugeskrift for Læger og i internationale tidsskrifter, kronikker i dagspressen osv.
1. Hjerte-kar-sygdom skyldes langt overvejende aterosklerose.
2. Aterosklerose og dens komplikationer (blodpropper i hjerte, hjerne og andre steder) kan for en stor dels vedkommende forebygges – 80% angives mange steder (www.stroke.org).
3. Dødeligheden som følge af akutte blodpropper er faldet i de sidste 20-30 år, men forekomsten af mennesker med aterosklerotisk sygdom er stigende, og udgifterne til behandling tilsvarende.
4. Risikofaktorer for aterosklerose, eller scoresystemer baseret herpå, er ikke nøjagtige som prognostisk markør [1].
5. Aterosklerose i halskarrene, carotis stenose, er en markør for systemisk aterosklerose og anerkendt som coronary heart disease risk equivalent siden 2001.
6. Asymptomatisk stenose i a. carotis anbefales behandlet på samme vis som anden aterosklerotisk, klinisk sygdom: livsstilsændringer og medicinsk forebyggelse med bl.a. kolesterolsænkende behandling.
7. Personer med aterosklerose i halskarrene, påvist ved ultralydskanning, har en betydelig øget risiko for iskæmiske hændelser (især kardiale). Selv mindre plaques er forbundet med en fordobling af risikoen sammenlignet med personer uden plaque og korrigeret for risikofaktorer for aterosklerose [2, 3].
8. Kvantitering af aterosklerose i halskarrene er muligt med ultralydteknik [4]. High Risk Plaque Study undersøgte 6.000 tilsyneladende raske personer med bl.a. CT af hjertet og ultralydskanning af halskarrene. Efter tre år havde personer i øverste tertil af aterosklerose i halskarrene tre gange højere risiko for alvorlige kardiovaskuære hændelser sammenlignet med personer uden. Personer med moderat aterosklerose (midterste tertil) havde en fordoblet risiko efter justering for de klassiske risikofaktorer. Påvisning af kalk i koronarkarrene ved CT af hjertet viste tilsvarende resultater [5]. Hvis de traditionelle risikofaktor suppleres med måling af aterosklerose i halskarrene (eller andet sted), kan rådgivning og behandling målrettes til dem, der har behov for det.
Det eneste endegyldige bevis, der mangler, er undersøgelsen, der viser, at en screenet befolkning, hvor behandling rettes efter skanningsfund og risikofaktorer, rammes af færre kardiovaskulære hændelser end en ikkescreenet befolkning. Denne undersøgelse er designet og skal afhængig af varighed af followup inkludere 15.000-20.000 danskere. Undersøgelsen har uden held været forelagt Danske Regioner og større fonde mhp. finansiering. Men som med mange andre medicinske behandlinger kan gennemførelsen af den slags undersøgelser være vanskelig: dels er de dyre, der vil ske cross-over, dvs. ikkescreenede vil blive screenet, forebyggende behandling indsat uden screening osv.
Professor Henrik Sillesen, Karkirurgisk Afdeling, Abdominalcentret, Rigshospitalet. E-mail: henrik.sillesen@rh.regionh.dk
Interessekonflikter: Novartis – imaging core-lab; Takeda – videnskabelig rådgivning vedr. fase 3-projekt i USA; Philips – teknisk-videnskabelig rådgivning; Cardiolab – medejer.
LITTERATUR
1. Mortensen MB, Sivesgaard K, Jensen HK et al. Traditional SCORE-based health check fails to identify individuals who develop acute myocardial infarction. Dan Med J 2013;60(5):A4629.
2. Nambi V, Chambless L, Folsom AR et al. Carotid intima-media thickness and presence or absence of plaque improves prediction of coronary heart disease risk. J Am Coll Cardiol 2010;55:1600-7.
3. Polak JF, Szklo M, Kronmal RA et al. The value of carotid artery plaque and intima-media thickness for incident cardiovascular disease: The Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. J Am Heart Assoc 2013;2:e000087.
4. Sillesen H, Muntendam P, Adourian A et al. Carotid plaque burden as a measure of subclinical atherosclerosis. JACC Cardiovascular Imaging 2012:681-9.
5. Baber U, Mehran R, Sartori S et al. Detection and impact of subclinical coronary and carotid atherosclerosis on cardiovascular risk prediction and reclassification of asymptomatic US Adults: Insights from the High Risk BioImage Study. JACC 2014;63:12:A269.
> Svar: Ny metode kan opdage forstadierne til blodpropper i tide
Tom Skyhøj ønsker oplysning – det skal han hermed få (der tillades desværre kun fem referencer). Til Tom Skyhøj kan jeg kun minde om, at jeg siden mit formandskab for Hjerteforeningen (2006-2008) har agiteret for sagen i alle betydningsfulde danske medier, såvel levende som skrevne; jeg har været i dialog med de tre foregående sundhedsministre, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner m.v., foruden at der har været skrevet ledere i Ugeskrift for Læger og i internationale tidsskrifter, kronikker i dagspressen osv.
1. Hjerte-kar-sygdom skyldes langt overvejende aterosklerose.
2. Aterosklerose og dens komplikationer (blodpropper i hjerte, hjerne og andre steder) kan for en stor dels vedkommende forebygges – 80% angives mange steder (www.stroke.org).
3. Dødeligheden som følge af akutte blodpropper er faldet i de sidste 20-30 år, men forekomsten af mennesker med aterosklerotisk sygdom er stigende, og udgifterne til behandling tilsvarende.
4. Risikofaktorer for aterosklerose, eller scoresystemer baseret herpå, er ikke nøjagtige som prognostisk markør [1].
5. Aterosklerose i halskarrene, carotis stenose, er en markør for systemisk aterosklerose og anerkendt som coronary heart disease risk equivalent siden 2001.
6. Asymptomatisk stenose i a. carotis anbefales behandlet på samme vis som anden aterosklerotisk, klinisk sygdom: livsstilsændringer og medicinsk forebyggelse med bl.a. kolesterolsænkende behandling.
7. Personer med aterosklerose i halskarrene, påvist ved ultralydskanning, har en betydelig øget risiko for iskæmiske hændelser (især kardiale). Selv mindre plaques er forbundet med en fordobling af risikoen sammenlignet med personer uden plaque og korrigeret for risikofaktorer for aterosklerose [2, 3].
8. Kvantitering af aterosklerose i halskarrene er muligt med ultralydteknik [4]. High Risk Plaque Study undersøgte 6.000 tilsyneladende raske personer med bl.a. CT af hjertet og ultralydskanning af halskarrene. Efter tre år havde personer i øverste tertil af aterosklerose i halskarrene tre gange højere risiko for alvorlige kardiovaskuære hændelser sammenlignet med personer uden. Personer med moderat aterosklerose (midterste tertil) havde en fordoblet risiko efter justering for de klassiske risikofaktorer. Påvisning af kalk i koronarkarrene ved CT af hjertet viste tilsvarende resultater [5]. Hvis de traditionelle risikofaktor suppleres med måling af aterosklerose i halskarrene (eller andet sted), kan rådgivning og behandling målrettes til dem, der har behov for det.
Det eneste endegyldige bevis, der mangler, er undersøgelsen, der viser, at en screenet befolkning, hvor behandling rettes efter skanningsfund og risikofaktorer, rammes af færre kardiovaskulære hændelser end en ikkescreenet befolkning. Denne undersøgelse er designet og skal afhængig af varighed af followup inkludere 15.000-20.000 danskere. Undersøgelsen har uden held været forelagt Danske Regioner og større fonde mhp. finansiering. Men som med mange andre medicinske behandlinger kan gennemførelsen af den slags undersøgelser være vanskelig: dels er de dyre, der vil ske cross-over, dvs. ikkescreenede vil blive screenet, forebyggende behandling indsat uden screening osv.
Professor Henrik Sillesen, Karkirurgisk Afdeling, Abdominalcentret, Rigshospitalet. E-mail: henrik.sillesen@rh.regionh.dk
Interessekonflikter: Novartis – imaging core-lab; Takeda – videnskabelig rådgivning vedr. fase 3-projekt i USA; Philips – teknisk-videnskabelig rådgivning; Cardiolab – medejer.
LITTERATUR
1. Mortensen MB, Sivesgaard K, Jensen HK et al. Traditional SCORE-based health check fails to identify individuals who develop acute myocardial infarction. Dan Med J 2013;60(5):A4629.
2. Nambi V, Chambless L, Folsom AR et al. Carotid intima-media thickness and presence or absence of plaque improves prediction of coronary heart disease risk. J Am Coll Cardiol 2010;55:1600-7.
3. Polak JF, Szklo M, Kronmal RA et al. The value of carotid artery plaque and intima-media thickness for incident cardiovascular disease: The Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. J Am Heart Assoc 2013;2:e000087.
4. Sillesen H, Muntendam P, Adourian A et al. Carotid plaque burden as a measure of subclinical atherosclerosis. JACC Cardiovascular Imaging 2012:681-9.
5. Baber U, Mehran R, Sartori S et al. Detection and impact of subclinical coronary and carotid atherosclerosis on cardiovascular risk prediction and reclassification of asymptomatic US Adults: Insights from the High Risk BioImage Study. JACC 2014;63:12:A269.
Blodpropper vil snart være en saga blot. Ligesom spedalskhed, hundegalskab og den spanske syge vil det være noget, der kun forekommer i romanerne.
I et annoncetillæg til Politiken (28/2 2014) citeres professor Henrik Sillesen (HS) for at sige, at en ny ”metode” kan opdage forstadierne til blodpropper i tide, ”så blodpropper med stor sikkerhed udebliver”. Så vidt man forstår, indebærer ”metoden” en ultralydskanning af halspulsårerne og en efterfølgende information om sund livsførelse, nogle gange ledsaget af kolesterolsænkende medicin. Når man er professor, ved man, at ”stor sikkerhed” betyder, at udsagnet er gældende med mere end 99% sandsynlighed. Den er altså god nok. Ikke underligt, at HS i sin annonce kalder metoden for ”et stort fremskridt”. Og det er endda lidt af en underdrivelse. En ”metode”, der vil udrydde blodpropper, må mindst regnes på linje med opdagelsen af penicillinet.
Blodpropper koster kassen. Der indlægges i omegnen af 25.000 patienter hvert år med nye blodpropper i hjerne og hjerte. Uden dem ville det blive en besparelse i milliardklassen. Så man må undre sig over, at regionerne ikke for længst har indført ”metoden”.
Nu ved enhver, at regionerne altid mangler penge, så grunden til deres tøven er måske, at ”metoden” ikke er helt billig.
HS har etableret en virksomhed, der mestrer ”metoden”. If. virksomhedens hjemmeside forlanger han 3.000 kr., når man søger hans hjælp til at blive frigjort for risikoen for blodpropper. Eftersom han i sin annonce anbefaler, at alle over 40 år skal have ”metoden”, vil det betyde en engangsudgift for regionerne på ni milliarder kr. og en efterfølgende årlig udgift på 150 millioner kr. Men hvor skulle regionerne få alle de penge fra? Det er måske derfor, at regionerne har lukket øjnene for den ny ”metode”.
Det mærkelige ved det hele er imidlertid, at den lægevidenskabelige litteratur – den der har været genstand for peer review – ikke indeholder oplysninger om blodpropssygdommens snarlige forsvinden.
Hvis man med ”stor sikkerhed” kunne slippe for at risikere en blodprop og ende i en kørestol, brugte jeg hellere 3.000 kr. på en tur til professor HS end en tur til Thailand. I min bekendtskabskreds er der allerede mange, der har bestilt tid hos ham. Jeg selv er også lige på nippet. Der er bare det med den lægevidenskabelige litteratur. Hvorfor står det ikke der? Og hvad med Sundhedsstyrelsen? De måtte da have reageret, i fald HS taler sandt.
Hvis det er sandt, hvad HS siger, er det en skandale, at hans ”metode” ikke allerede er tilbudt alle danskere. Tænk hvis vi kunne leve et liv uden blodpropper?
Hvis det er usandt, er det selvfølgelig også en skandale. Vi må have vished – 3.000 kr. er mange penge for varm luft.
<p>I en dagbladsannonce citeres professor Henrik Sillesen for at sige, at en ny ”metode” kan opdage forstadierne til blodpropper i tide, ”så blodpropper med stor sikkerhed udebliver”. Tom Skyhøj Olsen betvivler rigtigheden. Henrik Sillesen giver svar på tiltale.</p>