En nylig artikel i Ugeskrift for Læger af Lange et al [1] indeholder nogle konklusioner, som ikke afspejler studiets data.
Svar:
Læge, MBA Benedicte Lange, Radiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød. E-mail: bl@benedictelange.dk
Interessekonflikter: ingen
Vi takker for interessen i vores analyse af uddannelsen inden for diagnostisk radiologi.
Det er tænkeligt, at spørgeskemaanalysen kunne have fået et andet udfald ved anderledes formulerede spørgsmål. Sådan vil det formentlig altid være. Vores primære formål med arbejdet var faktisk at forsøge at få et billede af, hvordan et uddannelsesforløb bedst sammensættes set med de uddannelsessøgendes øjne, da forløbene i de tre regioner er forskellige, jf. den indledende problemformulering, der var som følger:
”Med baggrund i disse regionale forskelle samt set i perspektiv af Sundhedsstyrelsens ønske om at målbeskrivelsen fremadrettet skal tage udgangspunkt i specialeplan 2010 med større fokus på erhvervelse af generalistkompetencer, ønskede vi at undersøge, hvorvidt læger i eller efter hoveduddannelsesforløb føler sig rustede til at arbejde som speciallæge indenfor de 7 kompetenceområder. Samtidig ville vi se på, hvordan uddannelsesmiljøet på henholdsvis universitets- og regionshospitaler blev opfattet, og hvor man oplevede det største uddannelsesudbytte. Endelig ønskede vi at undersøge, hvad de hoveduddannelsessøgende læger opfattede som det optimale uddannelsesforløb i relation til at opnå de målbeskrevne kompetencer”.
Arbejdet omfattede derfor overvejende analyse af uddannelsespotentialer på hhv. regions- og universitetshospitaler foruden aspektet vedr., hvor kompetente de uddannelsessøgende følte sig inden for de forskellige roller. Det var for os tankevækkende, at kun knap 70% af de uddannelsessøgende er helt enige i, at de er rustet til arbejdet som speciallæge inden for rollen medicinsk ekspert. Hvis den uddannelsessøgende ikke er helt enig, signalerer det, at der formentlig er et problem i form af usikkerhed vedr. kompetencerne.
Selvom tallene selvfølgelig kan vendes om, således at der kun ses på, hvor mange der er uenige vedr. spørgsmålet omkring medicinske ekspertfunktioner, rører det ikke ved det faktum, at der så er ca. en tredjedel, som er delvist uenige eller ikke kunne svare adækvat (hverken/eller) på, om de er rustet til at varetage opgaver inden for rollerne leder/administrator, akademiker og professionel. Det bør alt i alt give anledning til eftertanke og forhåbentlig en opfølgende analyse af kompetenceniveauerne, hvor ovennævnte kritik kan anvendes ved udarbejdelsen af spørgsmål. Tak for det.
Svar:
Læge, MBA Benedicte Lange, Radiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød. E-mail: bl@benedictelange.dk
Interessekonflikter: ingen
Vi takker for interessen i vores analyse af uddannelsen inden for diagnostisk radiologi.
Det er tænkeligt, at spørgeskemaanalysen kunne have fået et andet udfald ved anderledes formulerede spørgsmål. Sådan vil det formentlig altid være. Vores primære formål med arbejdet var faktisk at forsøge at få et billede af, hvordan et uddannelsesforløb bedst sammensættes set med de uddannelsessøgendes øjne, da forløbene i de tre regioner er forskellige, jf. den indledende problemformulering, der var som følger:
”Med baggrund i disse regionale forskelle samt set i perspektiv af Sundhedsstyrelsens ønske om at målbeskrivelsen fremadrettet skal tage udgangspunkt i specialeplan 2010 med større fokus på erhvervelse af generalistkompetencer, ønskede vi at undersøge, hvorvidt læger i eller efter hoveduddannelsesforløb føler sig rustede til at arbejde som speciallæge indenfor de 7 kompetenceområder. Samtidig ville vi se på, hvordan uddannelsesmiljøet på henholdsvis universitets- og regionshospitaler blev opfattet, og hvor man oplevede det største uddannelsesudbytte. Endelig ønskede vi at undersøge, hvad de hoveduddannelsessøgende læger opfattede som det optimale uddannelsesforløb i relation til at opnå de målbeskrevne kompetencer”.
Arbejdet omfattede derfor overvejende analyse af uddannelsespotentialer på hhv. regions- og universitetshospitaler foruden aspektet vedr., hvor kompetente de uddannelsessøgende følte sig inden for de forskellige roller. Det var for os tankevækkende, at kun knap 70% af de uddannelsessøgende er helt enige i, at de er rustet til arbejdet som speciallæge inden for rollen medicinsk ekspert. Hvis den uddannelsessøgende ikke er helt enig, signalerer det, at der formentlig er et problem i form af usikkerhed vedr. kompetencerne.
Selvom tallene selvfølgelig kan vendes om, således at der kun ses på, hvor mange der er uenige vedr. spørgsmålet omkring medicinske ekspertfunktioner, rører det ikke ved det faktum, at der så er ca. en tredjedel, som er delvist uenige eller ikke kunne svare adækvat (hverken/eller) på, om de er rustet til at varetage opgaver inden for rollerne leder/administrator, akademiker og professionel. Det bør alt i alt give anledning til eftertanke og forhåbentlig en opfølgende analyse af kompetenceniveauerne, hvor ovennævnte kritik kan anvendes ved udarbejdelsen af spørgsmål. Tak for det.
Forfatterne foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelseslæger i diagnostisk radiologi og spurgte blandt andet, om uddannelsen samlet set ruster dem til arbejdet som speciallæge inden for de syv lægeroller. Lægerne skulle besvare forskellige udsagn via en balanceret fempunktsskala med svarmulighederne enig, delvist enig, hverken/eller, delvist uenig og uenig.
Forfatterne konkluderer i artiklens overskrift, at ”Hver tredje hoveduddannelseslæge i diagnostisk radiologi føler sig ikke rustet til rollen som medicinsk ekspert”. Kigger man på data, er kun henholdsvis 1,1% og 3,3% delvist uenige i, at hoveduddannelsen samlet set ruster dem inden for henholdsvis diagnostik og praktiske færdigheder i forhold til rollen som medicinsk ekspert, og ingen er uenige. Forfatternes konklusion omkring ”hver tredje læge” baseres på, at henholdsvis 69,2% og 67,0% er enige i udsagnet. Ved at sammenlægge de fire andre kategorier delvist enig, hverken/eller, delvist uenig og uenig når de frem til, at hver tredje ikke føler sig rustet. Samme metode bruges inden for de andre syv lægeroller til at konkludere, at ”… flertallet ikke følte sig rustede i rollerne leder/administrator, akademiker og sundhedsfremmer”.
At omkode en balanceret skala på den måde er problematisk. Havde forfatterne spurgt om det modsatte: ”Hvor enig er du i, at din hoveduddannelse i diagnostisk radiologi samlet set ikke ruster dig til arbejdet som speciallæge i radiologi?”, havde de næppe fået samme konklusion.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p> Lange B, Carlsen CG, Jurik AG. Hver tredje hoveduddannelseslæge i diagnostisk radiologi føler sig ikke rustet til rollen som medicinsk ekspert. Ugeskr Læger 2015;177:V02130120.</p></li></ol>
<p class="para para_$ID/NormalParagraphStyle">Debat om fortolkningen af spørgeskemaundersøgelse blandt hovedyuddannelseslæger i diagnostisk radiologi.</p>